KOMMENTAR
Af Bolette Danckert
Valgobservatør for Mellemamerika Komiteen
Til trods for udtrykt pessimisme med politikerne, der sætter en grotesk ramme om det guatemalanske valg og den demokratiske situation, er guatemalanere overraskende engagerede i valget, og stemmeprocenten er høj.
Det er et lyspunkt i et land, der ellers befinder sig i en elendig tilstand hvad angår kriminalitet og socio-økonomiske forhold. Forhåbentlig kan det demokratiske engagement på langt sigt skabe grundlag for en mere positive udvikling i Guatemala.
Søndag 11. september var der valg i Guatemala – et valg, der endte med, at kandidaterne Pérez Molina og Manuel Baldizón gik videre til anden runde af præsidentvalget, der bliver holdt 6. november.
Pérez Molina, der var general under borgerkrigen, som sluttede for 15 år siden, er anklaget for at have orkestreret folkemord på tusindvis af maya-indianere og er gået til valg på at bekæmpe den stigende kriminalitet med “mano duro” – hård hånd.
En tilsvarende hård hånd findes hos Baldizón, som vil indføre offentlig dødsstraf og desuden har lovet at sætte skatterne ned, indføre flere lønbonuser og få det guatemalanske fodboldlandshold med til VM i 2014.
Guatemalanerne står med andre ord – sat på spidsen – overfor et valg mellem en tidligere general anklaget for fokemord og en populist med vanvittige valgløfter. Set udefra forekommer situationen intet mindre end bizar.
Dertil kommer, at analytikere entydigt vurderer, at politikerne er fuldkommen i lommen på oligarkiet. Med en valgkamp, der er den dyreste i regionen vurderet ud fra omkostninger per indbygger, er politikerne så afhængige af finansiel støtte, at der ikke er nogen tvivl om, at de bliver nødt til at tjene oligarkernes interesser for at få penge nok til næste valgkamp.
Disse fakta er ikke skjult for offentligheden: Aviserne bugner med historier om de skandaler, politikerne er involveret i, og om, hvordan de politiske partier gang på gang bevidst overtræder reglerne for kampagnefinansiering.
Det gør indtryk på vælgerne. De guatemalanere, vi har snakket med, er dybt pessimistiske og udtrykker klar utilfredshed med politikerne og valget: „For mig er det hele en stor joke,“ lyder det fra én; „Jeg stemmer på dem, der lover mindst, for så tror jeg, der er større chance for, at de holder det, de lover,“ siger en anden; „Politikerne lover og lover, men det bliver aldrig til noget,“ konkluderer en tredje, for blot at nævne nogle få eksempler.
Pessimisme og disillussion taget i betragtning var vi som valgobservatører målløse over guatemalanernes engagement i valget.
Stemmeprocenten lå på hele 69 procent – til trods for pessimismen, til trods for, at mange guatemalanere på landet måtte rejse flere timer for at komme frem og tilbage til valgstedet, og til trods for at køerne var ekstremt lange og nærmest umenneskelige med ældre mennesker, gravide kvinder og folk med småboern linet op i normalt 3 – nogle steder op til 5-6 – timer foran dørene ind til stemmeboksene.
Dette demokratiske engagement kan ikke betragtes som andet end et klart – om end ret ensomt – lyspunkt i et land i elendig tilstand.
At Guatemala er i elendig tilstand er tydeligt: Den politiske korruption og manipulation er massiv, den økonomiske ulighed er blandt verdens højeste og er stigende, 43 procent af de guatemalanske børn er kronisk fejlernærede, og volden og kriminaliteten er mere end fordoblet siden 2004, hvilket gør Guatemala til et af verdens farligste lande at opholde sig i.
Men det demokratiske engagement lader som sagt til at være der, og forhåbentlig kan det være med til at føre Guatemala videre.
Dette har dog helt tydeligt lange udsigter. I betragtning af de aktuelle præsidentkandidater tyder intet på at situationen i Guatemala vil forbedres på kort sigt, men guatemalanernes demokratiske deltagelse er imponerende, og forhåbentlig kan det på den lange bane skabe grundlag for en positiv udvikling i landet.
Bolette Danckert var, som en del af en gruppe på 7 frivillige fra Mellemamerika Komiteen, i Guatemala som international valgobservatør ved valget.
