Den tyske fotograf Andreas Gursky illustrer køligt verdens uretfærdighed og globale ensretning med massiv manipulation og gentagne grids.
Siden 13. januar har det været muligt at se Andreas Gurskys billeder i kæmpeformater på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk.
Den verdensberømte tyske fotograf Andreas Gursky (f. 1955 i Leipzig og bosat i Düsseldorf) bygger sine billeder op i computeren af de fotografiske optagelser, han har skudt, gerne fra et højt tårn eller en helikopter, men selve det færdige billede vokser ud af timers arbejde med at flette de mange enkeltbilleder sammen til ét billede.
Gursky har udstillet på blandt andet MoMa i New York, Centre Pompidou i Paris og Reina Sofia-museet i Madrid. Han solgte sidste år værket ”Rhein II” for omkring 25 mio. kr. Det er verdens hidtil dyreste fotografi.
På udstillinger er der store billedkollager med alt fra Formel 1 til Tour de France, men der er også værker fra andre dele af verden. Det store værk med kinesiske arbejdere på en fabrik – Nha Trang – illustrerer heftigt Gurskys skepsis over for forbrugerisme og ensretning: Her er et snapshot af en gruppe kvinder på en kinesisk fabrik blevet mangedoblet, og det enkelte menneske forsvinder, i takt med at kvinderne fletter deres kurve i en uendelighed.
For hos Gursky er det ikke enkeltindivider, men komplekse stukturer som kapitalisme og globalisering der er i fokus.
Anmeldernes dom
Udstillingen har fået gode anmeldelser i de danske dagblade: Fem stjerner i Jyllandsposten og Berlingske, fem hjerter i Politiken og 6 i Børsen. Jyllandsposten skriver om Gursky:
”Han skaber parallelle verdener, der udfordrer beskueren til at opleve flere lag i hvert billede og dermed i virkeligheden.”
Michael Jeppesen på Information er ikke begejstret og indleder sin anmeldelse med at skrive:
“Hej, jeg hedder Gursky, og der er altså nogle totalt undertrykkende strukturer derude, som I ikke kan se, men det kan jeg, så smut lige ind på min udstilling, så I kan vågne op, ik’!”
For Jeppesen bliver det for kedeligt: Kapitalismen er ond, ond, ond, og verden er uretfærdig. Ja?
“Hvorfor skal Gursky partout være bange for udviklingen og hele tiden ønske sig 30 år tilbage?” skriver Jeppesen.
Bedøm selv på Louisiana, hvor udstillingen af Andreas Gursky kan ses til 13. maj 2012.
