Ditte Hansen skriver fra Indien
For et par måneder siden blev der udstedt arrestordre i Indien på guruen Asaram Babu, der i sit livs efterår er anklaget for at have forgrebet sig seksuelt på en ung 15-årig kvindelig tilbeder.
Sagen har rullet i de indiske medier og ikke mindst åbnet op for debatten om de utallige ”god-men” (gudemænd), som en efter en anklages for seksuelle overgreb og/eller korruption.
Fælles for dem er, at de alle angiveligt har mange milioner på kontoen og en stor skare af loyale og betingelsesløse tilbedere.
Asaram Bapu kom på avisernes forsider, da han blev anklaget for voldtægt og valgte at flygte fra politiet og skjule sig.
Både hans søn og tilbedere proklamerede med stærk overbevisning i ansigtsudtryk og stemme, at Asaram var uskyldig og på trods af den grove anklage, var der ingen af hans tilhængere, der gjorde antræk til at tvivle på hans uskyld.
Efterfølgende fik politiet fat i ham og nogle ydmygende billeder af ham ekskorteret af politiet cirkulerede i medierne – ja, det gør de stadig. Men de så dog kun ud til at styrke hans fanskares opbakning.
Den 73-årige Asaram forsøgte efter anholdelsen at søge om restriktion af mediernes dækning af sagen, men dette tillod domstolen ikke.
Fokus på snyd og bedrag – og vesterlændinges tiltrækning
Èn god ting er der kommet ud af anholdelsen; der bliver nu i den offentlige debat sat spørgsmåltegn ved den blinde tilbedelse af guruer og ”god-men”.
Indien har altid været synonym med guruer og hellige mænd, og selv The Beatles rejste i 1968 til det store land for at opleve en del af denne østens mystik.
De valgte bl.a. at besøge Maharishi Mahesh Yogi i Rishikesh ved Himalayas fod i det nordlige Indien, hvor de deltog i Transcendental Meditation – en del af det religionsforskere kalder New Age.
Maharishi var kendt i den vestlige verden og mange af hans følgere var derfor vesterlændinge.
Han er ikke den eneste, der har draget vesterlændinge til sig; Sai Baba, manden med afrohåret, der døde i april 2011 og efterlod mange hundredtusinde mennesker i sorg – også han var anklaget for seksuelle overgreb og pædofili.
Til trods for disse anklager var hans flok af tilbedere konstant og stærke i troen.
Latteryoga, dansemeditation og….
Osho er endnu en guru, som har samlet udlænding omkring sig. Hans ashram er at finde i Pune uden for milionbyen Mumbai (Bombay) på Indiens vestkyst.
Her står den daglige praksis bl.a. på latteryoga, dansemeditation – men Osho er ikke mindst kendt for en art seksuel mediation, hvor foreningen mellem mand/kvinde, guddommen/gudinden, sjælen/verdensjælen (kært barn har mange navne) er i centrum for et forsøg på at tolke menneskets seksualitet.
Det skal ikke forstås sådan, at så snart man træder ind i et Osho ashram, foregår der seksuelle udskejelser til højre og venstre. Men det er en udbredt antagelse, at dette finder sted og praktiseres som en tantra praksis.
Osho, der selv er død, er en milionindustri. Et ophold på hans ashram i Pune er en dyr fornøjelse. Og dette er ikke unikt at penge er involveret i tilbedelsen af guruer.
Det er ikke kun vesterlændinge, der ”falder for” disse guruer.
Indiernes egen tilgang til disse selvbestaltede ”men of god” er udbredt, og mange poster deres hårdt tjente penge (mange fattige og folk fra middelklassen er blandt tilbederne) i deres guddommelige forbilleder i form af f.eks. donationer og uselvisk arbejde (læs: gratis).
Mange vier deres liv til at tjene en guru og forlader familie og venner og flytter i ashram, hvor de ofte arbejder hårdt og har meget lidt tid til sig selv.
Dette er ofte en strategi fra guruens side: jo mere tid for dig selv, jo mere tid til at tænke og desto større er chancen for, at du begynder at reflektere over forholdene og guruens motiver.
Metoden er ikke ny, men kendes også fra Scientology og andre sekter og kulte.
Sex og guruer
Det seksuelle aspekt spiller ofte en rolle i forholdet mellem guru og tilbeder. Og kigger man på flere af disse såkaldte hellige mænd, kan voldtægt, pædofili og sågar mord nævnes i flæng:
* Swami Sadachari blev anklaget i2005 for at have ført et bordel – han har sågar været spirituel vejleder for den tidligere premierminister Indira Gandhi;
* Premananda, også kendt som Trichy Sai Baba, blev idømt en livstidsdom for voldtægt og mord og sidenhen anklaget for voldtægt af 13 indsatte;
* Swami Bhimanandji Maharaj of Chitrakoot bev arresteret i 2011 for at lede en prostitutionsring.
Sådan kan man blive ved.
Forholdet mellem guru og tilhænger kan forekomme stærkt hierarkisk med et underdanighedselement indlejret, der nemt kan blive misbrugt.
Mennesker, der tror blindt, kan ofte overbevises om hvad som helst, og dette benytter falske guruer sig af.
Men deres guru-facade kan være svær at gennemskue – især når man ønsker at tro det bedste om folk.
For selv toppolitikere, skuespillere og ikke mindst Indiens premierminister Manmohan Singh kan associeres med Asaram Bapu. Også de har haft en tiltro til Asaram som en ”ægte” guru.
Men han var blot en ulv i fåreklæder. Og nu venter en retssag, der endegyldigt vil kunne fælde ham.
Mon dette vil ændre tilbedernes syn på ham? Sandsynligvis ikke. Religion og tro er en stærk og til tider farlig størrelse.