“Jeg mener, at vi med troværdighed kan sige, at 1,5 grader-målet er i live, men dets puls er svag,” sagde den britiske diplomat Alok Sharma ved afslutningen af klimatopmødet i Glasgow i november. Han havde formandsskabet for en klimakonference med det overordnede mål at holde liv i håbet om, at den globale temperaturstigning ikke skal overskride 1,5 grader.
Den seneste rapport fra FN’s Klimapanel (IPCC), der blev præsenteret mandag, viser at pulsen helt vil forsvinde fra målsætningen, men at det muligvis kan genoplives. Det er næsten uundgåeligt, at temperaturstigningen vil overskride 1,5 grader, men en omgående og drastisk reduktion af klimaskadelige udledninger kan begrænse overskridelsen og sørge for, at temperaturstigningen senere vil falde under tærsklen.
IPCC’s sjette vurdering
FN’s Klimapanel, IPCC, blev oprettet i 1988. Det er i færd med at publicere sin sjette store vurdering af klimaforandringerne og deres konsekvenser, de såkaldte synteserapporter. Denne sjette synteserapport består af tre delrapporter, og mandag publicerede IPCC så den tredje og sidste delrapport, der handler om mitigation, indsatsen for at reducere de klimaskadelige udledninger
Den første rapport i den sjette vurdering blev udgivet i oktober og handlede om det videnskabelige grundlag for klimaforandringerne, mens den anden rapport handlede om tilpasning og blev præsenteret i februar.
Læs også: Dyster vejrudsigt for udviklingslandene
Læs også: Ny klimarapport er “atlas over menneskelig lidelse”
FN’s generalsekretær, António Guterres, fandt nogle særdeles hårde gloser frem om verdens indsats ved præsentationen af de seneste konklusioner fra IPCC mandag eftermiddag.
“Nogle regeringer og virksomhedsledere siger en ting, men gør noget andet. De lyver simpelthen og resultatet bliver katastrofalt. Klimaaktivister bliver somme tider betegnet som farlige radikale. Men de rigtig farlige radikale er de lande, der øger deres produktion af fossile brændstoffer”.
Udviklingslandene kæmpede for målet
Det overordnede mål i Paris-aftalen lyder, at temperaturstigningen skal holdes et godt stykke under 2 grader og helst ikke overstige 1,5 grader. Den sidste del af formuleringen kom med efter hårdt pres fra udviklingslande – særligt de små skrøbelige østater – og grønne organisationer under forhandlingerne i Paris, der førte til den globale klimapagt i december 2015.
Knap 7 år senere er den globale gennemsnitstemperatur steget til 1,1 grader over niveauet før industrialiseringen, og vi nærmer os hastigt tærsklerne i Paris-aftalen. Det skuffer det internationale miljønetværk Friends of the Earth, som mener, at rapporten legitimerer en overskridelse af det mest ambitiøse klimamål.
“Vi er ikke enige i, at vi skal bryde målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader, og der er ingen retfærdiggørelse i at følge politikker eller strategier, der tillader en overskridelse af målet,” siger Dipti Bhatnagar, programkoordinator ved den grønne organisation i en pressemeddelelse.
Hun henviser til, at IPCC’s scenarier for fremtidige udledninger ikke længere rummer muligheden for, at temperaturstigningen vil holde sig under 1,5 grader. I det mest positive scenarie kommer den globale opvarmning midlertidigt over tærsklen, men vil falde igen med en massiv indsats fra verdenssamfundet og et fuldt stop for klimaskadelige udledninger i 2050. Et scenarie, hvor det globale termometer ikke når op over 2 grader højere kræver ifølge IPCC’s fremskrivninger et stop for udledning af drivhusgasser i 2070.
Det er imidlertid ikke denne dydige vej, som nationerne er på vej mod med den nuværende kurs. I det seneste årti fra 2010 til 2019 har udledningerne af drivhusgasser været på det højeste niveau nogensinde. Landenes klimaplaner til FN under Paris-aftalen vil føre til en stigning i den globale temperatur på omkring 2,8 grader i år 2100, hvis de bliver ført ud i livet. Eksperterne har imidlertid undersøgt de politikker, der er blevet indført indtil slutningen af 2020, og de viser, at der er et stort hul mellem løfterne i klimaplanerne og den konkrete politik på området.
Rige lande udleder langt mere end fattige
Det kan såmænd se endnu værre ud i den nærmeste fremtid. Ruslands invasion af Ukraine har ført til et opgør med den naturgas, som EU i stor stil har importeret fra Rusland. Det betyder, at nogle europæiske lande forventer at øge forbruget af kul og olie, som er mere klimaskadeligt. Desuden vil flere lande importere flydende naturgas (LNG), og der skal bygges ny infrastruktur flere steder for at modtage det.
Den seneste IPCC-rapport har imidlertid et klokkeklart budskab: Det skal være slut med fossile brændstoffer og ny infrastruktur, der fremmer den klimaskadelige energiform.
Det budskab fremhæver Madeleine Diouf Sarr, som er senegalesisk diplomat og nuværende forperson for gruppen af mindst udviklede lande, i en kommentar til IPCC’s konklusioner.
“Der er ikke plads til mere ny infrastruktur til fossile brændstoffer. Udledningerne fra den eksisterende og planlagte infrastruktur alene er ifølge IPCC’s modeller uforenelig med at begrænse opvarmningen til 1,5 grader,” udtaler hun i en pressemeddelelse.
Ifølge IPCC-rapporten er udledningerne fra de fattigste lande og de små klimaskrøbelige østater meget lavere end det globale gennemsnit. Gruppen af de mindst udviklede lande udleder omkring 1,7 tons CO2 årligt i gennemsnit per indbygger, mens tallet for ønationer med status som udviklingslande er 4,6 tons. Det globale gennemsnit er 6,9 tons. Historisk har begge grupper af lande bidraget med under 1 procent af udledningerne siden 1850, mens Nordamerika, Europa, Australien, Japan og New Zealand står for 43 procent.
De små østater presser da også på for mere klimahandling fra de største udledere, og peger særligt fingre mod G20-landene. Walton Webson fra Antigua og Barbuda, som er forperson for sammenslutning af små østater, Aosis, understreger, at fossile brændstoffer er ved at dræbe planeten. Den nuværende opvarmning rammer allerede de små østaters økonomier, og en temperaturstigning på 1,5 grader vil true de små ønationers eksistens, understreger han.
“Videnskaben siger, at det er muligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader, men at de nuværende globale bestræbelser er utilstrækkelige til at få os derhen. Denne kollektive mangel på at handle i et omfang og med en fart, der er nødvendig for at bekæmpe klimaændringer, er uansvarlig og amoralsk,” lyder det i en reaktion.
Madeleine Diouf Sarr er enig:
“Covid-19 pandemien gav os en ekstraordinær mulighed for at indføre økonomiske hjælpepakker, der kunne føre til en grøn genopretning – men de store udledere blandt landene forspildte denne mulighed, og anvendelsen af fossile brændstoffer er nu igen oppe på de samme niveauer som før pandemien”.
Sol og vind er blevet billigere
Der er faktisk heller ikke de helt store undskyldninger for at forhale indsatsen mod klimaforandringer. Rene energikilder som sol og vind er blevet meget billigere gennem de seneste år, og de er ved at være konkurrencedygtige med de fossile brændstoffer, fastslår IPCC.
Det globale bruttonationalprodukt ville blot blive et par procentpoint mindre i 2050 med den rette indsats mod klimaændringerne – og det er endda uden, at de betydelige omkostninger til klimatilpasning og vejrmæssige katastrofer tages med i beregningerne.
