Præsidenten
Originaltitel: Præsidenten
Produktionsår: 2021
Instruktør: Camilla Nielsson
Længde: 115 minutter
’Præsidenten’ er en del af CPH:DOX 2021 og kan streames fra 25. april klokken 16 og til og med 5. maj. Køb billet på doxonline.dk – pris: 49 kroner.
Hvor kommer den fra? Denne ukuelige tillid til fremtiden, til forandringen? Og hvorfra kommer dette håb, som zimbabwerne gang på gang er i stand til at støve af og iføre sig, trods historien gang på gang har manet det i jorden? For der kommer jo ingen forandring i Zimbabwe. Håbet er et fatamorgana, en luftspejling, et hjernespind, en utopi. Håbet larmer ikke, når det dør.
I november 2017 blev Zimbabwes daværende præsident, 93-årige Robert Mugabe, fjernet fra magten af militæret. Pillet ned fra toppen af den kransekage, han havde siddet solidt plantet på, siden landet vandt sin selvstændighed fra Storbritannien i 1980 efter 15 års frihedskamp.
En ny kransekagefigur skal findes. Mugabes partikollega Emmerson Mnangagwa overtager magten midlertidig, og ZANU-PF, regeringspartiet, sætter en dato for, hvad det lover, bliver landets første regulære demokratiske præsidentvalg. Den 30. juli 2018 er dagen, der skal gå over i historien.
En ulige kamp
Den danske dokumentarfilm ’Præsidenten’ følger oppositionens præsidentkandidat, den 40-årige jurist Nelson Chamisa, over nogle måneder op til, under og efter valget. Den unge Chamisa er sprunget til, da den egentlige kandidat, Morgan Tsvangirai, leder og stifter af det primære oppositionsparti Movement for Democratic Change (MDC), dør af kræft i februar 2018.
Idealisten Chamisa, der tidligere har været formand for partiets ungdomsorganisation, tror ikke en døjt på de løfter om et gennemsigtigt, frit og fair valg, som præsident Mnangagwa fylder internationale medier med. Alligevel tager han opgaven på sig og kaster sig ind i kampen sammen med sit hold bestående af på den ene side stålfaste, men mærkbart bange rådgivere – alle har de stiftet bekendtskab med ZANU-PFs metoder. Hele Chamisas hold ved, at de ikke blot er oppe mod en mand og et parti, der vil gøre alt for at beholde magten, men mod et helt system, der er gennemsyret af korruption, svindel og ligegyldighed over for borgerne og deres liv.
Filmen skildrer ZANU-PFs intimidering af vælgere, brugen af rå vold og skarpe skud, ”food for votes”-tilgang, snyd og humbug med stemmesedler og massive kontrol over den såkaldt uafhængige zimbabwiske valgkommission, der nedsættes for at sikre, at alt går retfærdigt til.
”Det er kriminelle, vi er oppe imod!” siger Chamisa indigneret – længe inden, det hele for alvor eskalerer og ender i en farce af en retssag.
Oppositionens præsidentkanditat Nelson Chamisa til et vælgermøde op til valget i 2018.
Foto: Henrik Ipsen / Final Cut for Real
Eksplosion på eksplosion
Selvom man kender valgresultatet på forhånd, er ’Præsidenten’ en medrivende oplevelse. Man kan ikke se sig fri for at fyldes af kåd kampgejst, når et menneskehav iklædt røde t-shirts og kasketter – oppositionsalliancens farve – jublende vifter med hænderne og svarer bekræftende på Nelson Chamisas call-response: ”Forandring?” – ja tak.
Men den primære fornemmelse, man sidder med under de knap to timer, dokumentaren varer, er alligevel tung frustration. Spændingskurven tager for alvor fart og nærmest eksploderer i anden del af filmen og efterlader dig stakåndet og vantro tilbage.
Det sker, da omfanget af Mnangagwas valgsvindel blotlægges (eksplosion). Da det afstumpede styre sender militæret på gaden i Harare, og soldat-marionetter skyder frustrerede civile ned med maskingeværsalver (eksplosion). Da MDC’s hovedkvarter bliver ransaget, og ansatte ført væk uden kendelse (eksplosion). Da det går op for én, præcis hvad det er for et mangehovedet monster, Chamisa & co. er oppe imod (eksplosion).
Nielssons Zimbabwe-odyssé
Tidligere på året vandt ’Præsidenten’ juryens særpris på Sundance Filmfestival, og at filmen også er nomineret til både CPH:DOX’ hovedkonkurrence Dox:Award og til Politikens pris for den bedste danske dokumenter, Danish:Dox Award, er fuldt ud forståeligt og fortjent.
Det er instruktør Camilla Nielssons anden film om politik i Zimbabwe, og hun har tydeligvis fundet et greb om det sværttilgængelige – og svært-håndgribelige – stof. Billedsiden er formidabel. Ligesom i forgængeren, ’Democrats’ fra 2014, er det især nærbilleder af ZANU-superskurke og købte embedsfolk, der rammer mellemgulvet og sender en kold bæk ned ad ryggen.
Læs Globalnyts interview med Camilla Nielsson om ‘Præsidenten’: Demokraten, krokodillen og instruktøren
’Democrats’, der gik tæt på det omfattende og prekære samarbejde mellem to politikere fra henholdsvis MDC og ZANU-PF om at skrive landets nye forfatning i årene efter valget i 2008, var på alle måder et mesterværk. ”Verdenshistorie omsat i levende billeder”, som denne signatur skrev i sin anmeldelse af ’Democrats’ i forbindelse med CPH:DOX i 2014. Helt så begejstret er jeg ikke for toeren.
Måske skyldes det alderens kynisme? Eller blot historiens skånselsløse lektie, når det kommer til Zimbabwe? Jeg sad ganske enkelt ikke tilbage med samme opløftede begejstring, som efter ’Democrats’, hvilket – indrømmet – jo er et aldeles tåbeligt kriterie at vurdere en dokumentarfilm på.
Dokumentarfilm skal skildre virkeligheden. Også selvom den er grim og skuffende og efterlader én desillusioneret, ligesom når de to hovedpersoner fra ’Democrats’ dukker op, og man indser, at nej: Forandring findes ikke i Zimbabwe.
Det efterlader mig ganske enkelt med et håbforment tomrum i brystet, når Nelson Chamisa til sit sidste vælgermøde inden valget siger til den rødklædte folkemængde:
”Hvis vi misser vores mulighed på mandag [valgdagen, red.], er vi fordømt for resten af livet.”
Det er så profetisk dystert, som det næsten kan blive. Men selvfølgelig kan det ske, at Chamisa tager fejl – at zimbabwerne ikke er fuldstændig fortabte, og at der stadig er en mulighed for forandring i Zimbabwe.
Man har altid lov at håbe.
