Haarder: Når store hjerter klemmer hjernen ud

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Enhver globalt tænkende kan se, at den dårligste udviklingshjælp, der findes, er at lempe asylreglerne og dræne udviklingslandene for de raske og stærke”, fortsætter den nu 70-årige politiker med 33 år bag sig i Folketinget.

“Enhver socialt tænkende kan se, at hvis vi vil hjælpe de 90 procent, der ikke har råd til at skaffe sig til Europa, skal vi hjælpe i nærområdet (Afrika, Mellemøsten m.v., red.), hvor vi kan bistå uendeligt mange flere for de penge, det koster at hjælpe folk ind i det danske samfund”, anfører det respekterede folketingsmedlem, der er blevet kultur- og kirkeminister i den nye Venstre-regering.

“Jamen vil begrænsninger i udviklingsbistanden da ikke bringe endnu flere på flugt? Sådan bliver der spurgt”.

“Men forestillingen om, at udviklingshjælp bremser flygtningestrømme, er virkelighedsfjern. Det forudsætter jo, at det er de fattige, der kommer hertil. Hjælpen skal vi give af andre grunde”, skriver Haarder i Berlingske.

“Den bedste hjælp har jeg set i Tanzania og Tyrkiet i store flygtningelejre tæt ved hjemlandet… dér kan flygtningene bevare kulturen og håbet om at komme hjem – og presset på de tyranner, der fordrev dem”, mener Haarder.

“Når man kan skabe no-fly-zones og bombe tyranniske bevægelser og stater, burde man også kunne oprette flere sikre zoner med beskyttelsessteder for menneskene”.

“Det er det bedste, EU, NATO, hjælpeorganisationerne og FNs Flygtningehøjkommissariat kan gøre for denne verdens svageste flygtninge”, gør han gældende.

Bertel Haarder har beklædt skiftende ministerposter i tilsammen godt 20 år og været medlem af Europa-parlamentet 1994-2001.