Jørgen Olsen
Jørgen Olsen (født 1951) er koordinator i Genvej til Udvikling (GtU), hvis modernetværk er Emmaus International (EI), stiftet af Abbé Pierre.
Olsen har gået i livets skole og kommer tæt på definitionen af en halvstuderet røver. Aktiv i EI siden 1969 – i 2011 valgt til EI’s politiske udvalg, hvor der sidder to afrikanere, to asiater, to latinamerikanere og fire europæere. Genvalgt til udvalget for anden og sidste 4-års periode i september 2015.
I 1978 var Jørgen Olsen med til at stifte GtU med baggrund i sin og medstifternes erfaringer med forskellige organisationer i og uden for Emmaus. GtU samarbejder med en halv snes græsrodsbevægelser i Vestafrika, især Kooperativet i Amataltal (Niger) og Pag-la-Yiri (Burkina Faso), som er den organisation i hele Emmaus International med flest medlemmer, 11.000, hvoraf de 10.000 er kvinder. Samarbejdet omfatter køb og salg af håndværksprodukter og i Amataltal desuden brøndrenoveringer, kvægavl, havebrug og tosproget undervisning (tuaregisk og fransk) for børn og voksne.
"Fortune” har ifølge Globalnyt tildelt Danmarks tidligere statsminister plads nr. 14 på en liste over verdens bedste ledere. Globalnyt skal have tak for at gengive kriterierne for udpegningen: ”En god leder skal kunne indgyde håb, bringe mennesker sammen og bygge broer.”
Helle Thorning-Schmidt praktiserer i dag sine lederegenskaber som administrerende direktør i Red Barnet International.
Det er dybt imponerende, at Red Barnet hjælper over 60 millioner børn verden over hvert år – det kan ingen ordentlige mennesker være uenige i.
Men som jeg har uddybet i mit indlæg Thornings topfolk: Demokratiopbygning rundt om i organisationen og hos dens lokale samarbejdspartnere kunne måske gavne de 60 millioner børn, deres pårørende og deres samfund på længere sigt og mindske risikoen for, at nogle af børnene skal hjælpes igen om nogle år.
Har ”Fortune” tænkt på, at en god leder skal vise tillid og opbygge kapacitet i egne rækker og hos samarbejdspartnere? Hvor meget har Red Barnet overvejet dette?
Har ”Fortune” i sin udarbejdelse af listen over verdens bedste ledere taget i betragtning, at opbygning af stærke og forgrenede civilsamfund sandsynligvis er den mest effektive vaccine mod fascisme, stalinisme og andre totalitære tilbud?
Hjælpeløs hvis man ikke kan engelsk
Går man ind på hjemmesiderne hos Oxfam International eller Emmaus International, finder man øverst til højre på skærmen små ikoner, som man kan klikke på for at skifte mellem engelsk, fransk og spansk.
Hos Red Barnet foregår det hele på engelsk, naturligvis ikke ude i marken i den konkrete indsats; men i det overordnede oplysningsarbejde, som hjemmesiden repræsenterer, er man hjælpeløs, hvis man kun kan fransk og/eller spansk.
Ideelt set burde internationale netværk også arbejde på i hvert fald mandarin-kinesisk, arabisk og russisk, måske også hindi, hausa og swahili; men det er da en begyndelse, når Oxfam og Emmaus har fransk og spansk med foruden engelsk. Det sender et signal om rummelighed.
Alternativer til den angelsaksiske tilgang
Og hvad der er nok så vigtigt: Når mennesker med latinsk baggrund medvirker i analyser og ledelse, får man involveret nogle andre måder at tænke på end dem, der er gængse i angelsaksiske og andre germanske kulturer. Hos Red Barnet International er en lang række latinsk dominerede lande med i målgruppen for arbejdsindsatsen, mens latinere glimrer ved totalt fravær i organisationens ledelse.
Her er altså en vigtig bro at bygge, hvis Helle Thorning-Schmidt vil højere op på den liste, hvor hun foreløbig har nået nummer 14.
