Hæfte på dansk om mikrokreditter

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

I u-landscirkler drøfter man brugen af mikrokreditter. Det samme begynder man at gøre i finanssektoren.

Grunden er, at små lån til mennesker, der er afskåret fra almindelige banklån, kan være en god forretning.

Flemming Kramp, der har boet mange år i Afrika og er tilknyttet den idealistisk-sindede andelskasse Oikos, har nu samlet sine erfaringer i hæftet “Mikrofinans – forretning eller udviklingsværktøj”, som udkom i maj.

Selv skriver han beskedent i en pressemeddelelse, at “fagfolk næppe vil finde noget nyt i dette hæfte. Det henvender sig især til u-landsinteresserede i bred forstand”.

Danida, Folkekirkens Nødhjælp og mange andre NGOer bruger allerede mikrolån, mikrokredit og mikrofinans i deres arbejde i Den 3. Verden. “Dette hæfte kan give et indblik i, hvorfor det ikke er så ligetil at få det til at virke efter hensigten, og hvad der skal til, for at det lykkes”, hedder det.

Vi skal hilse og sige fra redaktionen af u-landsnyt.dk, at hæftet bestemt er læseværdigt og tankevækkende – og i øvrigt holdt i et velgørende klart og letforståeligt sprog uden al for megen bistandsgopligyp.

“Mikrofinans – forretning eller udviklingsværktøj”, 52 sider.
ISBN nr. 87-991338-0-6, pris kr. 30 plus evt. forsendelse kr. 10.

Bestilles hos:
Andelskassen Oikos, Kløvermarksvej 4, 8200 Århus N. tlf 86 68 23 33, e-mail: [email protected]