Hærchefen i det lille fattige vestafrikanske land, Guinea-Bissau, general Verissimo Correia Seabre, udråbte søndag sig selv til præsident efter at have taget magten ved et kup i morgentimerne.
Hærledelsen vil oprette en midlertidig regering med deltagelse af “alle politiske kræfter” og tilbageholder den tidl. præsident, Kumba Yalla, i hærhovedkvarteret. Hovedstaden Bissaus gader var rolige, og der lød ingen skud, rapporterer BBC Online.
General Correia sagde, at han overtager præsidentembedet, indtil der kan holdes valg. – Personligt har jeg ikke noget udestående med Kumba Yalla, han kan blive i Guinea-Bissau eller forlade landet, sagde han om sin ekcentriske forgænger, der tidligere i år afskedigede det meste af sit lands dommerstand.
Kumba Yalla (47), der blev valgt til præsident i 2000, har fyret mange af sine ministre, hans styre har været kendetegnet ved vilkårlige arrestationer, påståede sammensværgelser, dramatiske politiske sporskifter og hårde angreb på journalister og dermed ytringsfriheden.
Det, der sammen med flere måneders manglende løn, fik dråben til at flyde over, var præsidentens meddelelse lørdag om, at det bebudede parlamentsvalg var udskudt for fjerde gang. Næste morgen ved daggry tog soldaterne magten.
Kumba Yalla opløste parlamentet i november 2002 og udskrev nyvalg til februar. De blev først udskudt til april, så til juni og igen til oktober, til hvilken tid præsidenten og hans “forretningsministerium” ville have udvidet deres ekstra regeringstid fra forfatningens 90 dage til 10 måneder.
Men ikke engang valgdatoen den 12. oktober ønskede Kumba Yalla at overholde, og så slog hæren til.
Iagttagere siger, at fremtiden for det lille næsten glemte land på Vestafrikas kyst mellem Guinea og Senegal afhænger af den nye regerings evne og vilje til at holde parlamentsvalget. Hvis valgene omsider finder sted og vurderes at være rimeligt demokratiske og fair, kan det betyde enden på en periode med international isolation, der bl.a. har fået bistanden til at svinde ind.
Og den er der hårdt brug for. På FNs årlige verdensliste over menneskelig udvikling, (UNDPs Human Development Index) ligger Guinea-Bissau nr. 167 udaf 173 nationer, hvor nr. 173 er den absolutte agterlanterne. Ifølge Verdensbanken lever 85 til 90 procent af de halvanden million indbyggere for mindre end 1 dollar om dagen.
Det så anderledes lovende ud, da Guinea-Bissau blev uafhængigt i september 1973 som den første af Portugals gamle afrikanske besiddelser. Under ledelse af frihedshelten Amilcar Cabral, og senere hans bror, da Amilcar blev myrdet, var det med store armbevægelser, at det nye socialistisk-orienterede styre gik igang med genopbygningen efter frihedskrigen mod portugiserne.
Men kommandoøkonomien kunne ikke løse fattigdommen, og efter et oprør i slutningen af 1990erne, der kostede mange tusinde livet og store ødelæggelser, er landet aldrig rigtigt kommet sig. Dertil kommer den internatiionale isolation under Kumba Yalla.
Vestafrikanske iagttagere sagde søndag, at de håber på snarlige valg og stabilitet i det lille land, da enhver rystelse i den skrøbelige region kan afføde nye udslag af grænseoverskridende vold og konflikter.
