Halvt så mange migranter kommer til Europa

19863662131_0afcd6a60a_b
Forfatter billede

I samme periode sidste år registrerede IOM 113.283 mennesker, mens det i de første syv måneder af 2016 var over dobbelt så højt, nemlig 261.228.

Særligt Spanien modtog et stort antal migranter og flygtninge og har for første gang registreret flere nyankomne end Italien. Frem til 1. august i år er der ankommet flere migranter og flygtninge med båd til Spanien, end der ankom i hele 2017, skriver IOM.

Næsten 40 procent af alle, der kommer fra de nordafrikanske kyster, anvender den vestlige rute hen over Middelhavet – det vil sige til Spanien. Det er over en tredobling i antallet af mennesker, der vælger denne vej.

Særligt i sommermånederne, hvor vejret er bedre og vandet varmere, har mange sat kursen mod Spanien.

I de første fem måneder blev der registreret i alt 8.150 mænd, kvinder og børn, der blev samlet op i spansk farvand eller ankom til en spansk kyst, efter de havde forladt det afrikanske kontinent. Det svarer til et gennemsnit på 54 om dagen.

I juni og juli alene er der ankommet i alt 14.898 mennesker til Spanien, svarende til mere end 240 om dagen.

Læs mere i den seneste opdatering fra IOM