Det var i begyndelsen af 2022, det kom frem, at der var noget råddent i FN’s 2.000-person store afdeling i København. Den rådne plet var i organisationen UNOPS, United Nations Office for Project Services. Og ikke bare et tilfældigt sted men helt oppe i toppen.
Der var blevet indgået mystiske kontrakter om projekter, der aldrig var blevet til noget. Og der var måske også mere, var mistanken.
Efter et par måneder blev chefen, den tidligere norske minister Grete Faremo, bedt om at gå af, og organisationens nummer to blev sendt på ferie uden løn.
Så en fredag i maj blev danske Jens Wandel ringet op fra FN’s generalsekretærs kontor i New York. Generalsekretæren, Antonio Guterres, ville have Jens Wandel til at droppe pensionisttilværelsen og midlertidigt tage tøjlerne i UNOPS. Helst om mandagen. Sådan blev det, og det endte med at han stod i spidsen for organisationen i 11 måneder.
Jens Wandel har tidligere arbejdet for FN i 35 år. Han begyndte i Samoa i 1988 og har siden været vidt omkring i verdensorganisationen. I de seneste mange år som leder med tætte bånd til generalsekretæren. Og fordi Antonio Guterres kender Jens Wandel, var det ham, der blev ringet op den dag i maj 2022.
Der skulle ryddes, men samtidig skulle UNOPS også fortsætte sit arbejde, som mange er afhængige af.
Fest og ballade i Vestsahara
En af organisationens opgaver er at inspicere de skibe, der lægger til i det borgerkrigshærgede Yemen. Skibene bringer blandt andet fødevarer ind i landet, og er på den måde en livline, der kan være forskellen på liv og død for mange yemenitter.
Men når skibene lægger til i et land, der befinder sig i en voldsom væbnet konflikt, er det helt centralt, at der ikke er våben eller andre militære forsyninger ombord – og at alle konfliktens parter stoler på det. Det arbejde står UNOPS’ inspektører blandt andet for.
I et andet hjørne af det gigantiske FN-system, den fredsbevarende mission i Vestsahara, er der røre. Lederen har et forhold til – og har planlagt at gifte sig med – en marokkansk kvinde. Det er kontroversielt fordi Vestsahara er besat af Marokko, og forholdet har derfor fået nogen til at spekulere på, om han kan være upartisk, som FN bør være.
Samtidig er der historier om fester med godt med alkohol og høj musik hos missionens HR-chef. Fester som i flere tilfælde har ført til klager til det lokale politi. Det er mediet Devex, som har gravet historien frem, med kilder, der mener, at ledere i FN kan té sig som de vil uden at det får konsekvenser. Det sidste kan Jens Wandel dog ikke genkende:
”Hvis det er klart, at man har lavet noget snavs, så er det ud på røv og albuer. Det er min ansættelse i UNOPS jo et eksempel på. Men tit er det jo ikke så klart,” siger han.
Yngre generationer siger nej
Han mener, at FN-systemet er blevet bedre til at at håndtere sager om magtmisbrug i de seneste år.
”I dag er der mindre tolerance overfor visse typer overgreb, især seksuelle overgreb. De yngre generationer tolererer simpelthen ikke magtmisbrug, som man har gjort tidligere. Men det betyder ikke, at det ikke sker, for det gør det helt sikkert.”
Han ser nogle fællesnævnere skandalerne i FN. For eksempel at flere af de implicerede har siddet i deres stilling for længe og er blevet for magtfuldkomne.
”Hvordan man undgår den slags skandaler er et spørgsmål, som jeg har brugt en del tid på at reflektere over. De sker, når den klassiske revision ikke virker, når der hersker en culture of fear, og når en bestyrelse ikke fungerer effektivt.”
Hør hele interviewet med Jens Wandel – hvor han også fortæller om, hvordan han tackler det faktum, at der bliver spioneret mod én, når man har en tilpas høj stilling i FN-systemet, som han i flere omgange har haft.
Du kan finde podcasten Højtryk der, hvor du normalt finder dine podcasts.
