Skal man sige en god ting om 2018 på den handelspolitiske front, så var det, at det absolut ikke var noget kedeligt år.
Året var knap kommet rigtig i gang, da USA den 22. januar valgte at indføre en beskyttelsestold på vaskemaskiner og solceller på op til 50 procent. Det ramte primært kinesiske og sydkoreanske virksomheder, så EU undslap i første omgang Trumps toldhammer. Det varede dog kun indtil 1. juni, hvor USA indførte beskyttelsestold på stål og aluminium fra en lang række lande, herunder EU.
Modsvaret kom prompte fra EU’s side, som svarede igen ved at indføre en modtold på varer for 3,2 milliarder amerikanske dollars, blandt andet på bourbon og Harley Davidson motorcykler.
Fra august til september gik USA så i kødet på den kineske eksport til USA, der blev pålagt straftold på straftold, så det samlede regnestykke ved årets udgang lød, at USA havde indført told på varer til en samlet værdi af 303 milliarder dollars – svarende til 13 pct. af værdien af USA’s samlede vareimport fra hele verden.
Men der skete også gode ting i 2018. Handelsaftalen mellem Japan og EU blev i årets slutning godkendt af Europaparlamentet og står til at træde i kraft 1. februar 2019. Det er ikke kun den mest omfattende og ambitiøse handelsaftale, EU endnu har indgået, men også – hvis man lige ser bort fra WTO-aftalesystemet – den største handelsaftale verden endnu har set. En tiltrængt opløftning i et ellers hårdt år, mener DI’s afsætningspolitiske chef Peter Thagesen.
“2018 blev et år, hvor de handelspolitiske stridigheder mellem verdens stormagter virkelig tog til i styrke. Det har været dybt bekymrende at være vidne til. Det er en stor trussel for en lille og åben økonomi, som den danske. Derfor er det også rigtig godt, at året blev sluttet af med godkendelsen af handelsaftalen mellem Japan og EU. Det kan i sig selv bidrage til en markant vækst i danske virksomheders eksport,” siger han.
Spørgsmålet er så, hvordan 2019 bliver?
DI’s afsætningspolitiske afdeling tegner her et billede af den virkelig onde og den virkelige gode version. De understreger, at usikkerheden er enorm.
“Sandsynligvis bliver hverken det virkelig grusomme eller det virkelige gode scenario til virkelighed. Vi lander nok et sted midt i mellem. En ting er dog sikkert. Det bliver et meget vigtigt år for den internationale samhandel,” siger Peter Thagesen.
Det virkelig onde 2019:
EU – USA: Donald Trump smækker efter mange tweets og trusler 25 pct. straftold på europæiske biler og bildele, hvilket rammer omkring 12,5 procent af EU’s samlede vareeksport til USA. EU vælger at gengælde og smækker gengældelsestold på amerikanske varer i samme omfang. Udviklingen bremser verdenshandlen, gør varerne dyrere for forbrugerne og svækker virksomhederne eksport- og vækstmuligheder.
USA – Kina: Kina kan ikke tilfredsstille USA’s handelskrav. Derfor øger USA 2. marts 2019 tolden på kinesiske varer til en værdi af 200 mia. dollars fra 10 pct. til 25 pct. Kina gengælder, og USA truer som konsekvens med at lægge straftold på resten af Kinas eksport til USA, hvilket bliver ført ud i livet nogle måneder senere. Kina gengælder, og ved slutningen af 2019 vil al varehandel mellem USA og Kina til en værdi af 635 mia. dollars være belagt med 25 pct. straftold. Kina sætter samtidig ind for at ramme USA på andre måder. Blandt bliver det sværere for amerikanske selskaber at investere i Kina, toldbehandlingen af amerikanske varer bliver bevidst forsinket og amerikanske datterselskaber i Kina bliver pålagt restriktioner, som gør det sværere for dem at få deres varer ud til resten af verden. Det rammer blandt andet Apple.
Verdenshandelsorganisationen WTO: Medlemslandene kan ikke blive enige om de nødvendige reformer, hvorefter WTO’s appeldomstol bliver lammet ultimo 2019. Handelstvister mellem WTO-medlemmer vil herefter ikke kunne blive afgjort af uafhængige dommere, og det bliver herefter op til de berørte parter i en sag at opnå enighed. Rammerne for international handel vil derfor gå fra at være baseret på regler, til at være baseret på ren, rå magt.
Det virkelig gode 2019:
EU – USA: EU og USA bliver enige om at fjerne told på alle industrivarer, og man bliver enige om at fjerne tekniske handelsbarrierer på en række centrale område, herunder biler og medicinsk udstyr. Dansk erhvervsliv kipper med flaget! Verdenshandlen øges og eksportvirksomhederne får endnu bedre muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser.
USA – Kina: USA får presset Kina til at give en række centrale indrømmelser på handelsområdet, hvorefter kineserne bl.a. går med til at:
– Højne beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder for både kinesiske og udenlandske virksomheder.
– Indstille statsstøtten til kinesiske virksomheder.
– Reducere tolden på en lang række varer.
Ovenstående sker på en måde, som også kommer EU til gavn, så europæiske virksomheder får langt bedre adgang til det kinesiske marked.
Verdenshandelsorganisationen WTO: Medlemmerne af WTO bliver enige om en reform af WTO, som sikrer appeldomstolens fremtid. Medlemslandene forpligter sig endvidere på at notificere WTO om de af deres støtteordninger og policy initiativer, som kan have indvirkning på handel, hvorved der skabes langt større gennemsigtighed i de konkurrenceforvridende tiltag, som landene implementerer.