Kim Hartzner
Kim Hartzner er grundlægger af hjælpeorganisationen Mission Øst, hvor han nu engagerer sig i fundraising. Organisationen arbejder i otte lande ud fra kontorer i København, Berlin og Bruxelles og er medlem af Integral Alliance, der har 22 medlemmer medlemsorganisationer, der tilsammen arbejder i 90 lande.
Han grundlagde Mission Øst sammen med sin far René Hartzner i 1991 – kort efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I dag er han fuldt engageret i at rejse midler i Danmark og Tyskland til gavn for 250.000 nødlidende, som er direkte afhængige af Mission Østs hjælpearbejde.
Uanset det politiske klima i Nordkorea lider landets befolkning lige nu under en hedebølge, der risikerer at medføre en fødevarekrise. Hedebølgen har siden midt i juli fejet ind over landet med temperaturer på helt op til 40 grader og udtørret høsten.
Jeg har set majsmarker, der er fuldstændig tørret ud, og i områder, hvor majsen stadig er grøn, er majskolberne alt for små på grund af manglen på vand. Majshøsten vil være mindst en tredjedel lavere end normalt, sandsynligvis meget lavere.
Tager man i betragtning, at majs udgør en tredjedel af fødevarerne i Nordkorea, kan man frygte en alvorlig fødevarekrise. Selvom vi ikke kender de nøjagtige tal for høsten til efteråret, er der ingen tvivl om, at store udfordringer venter.
En overset humanitær krise
Verdenssamfundet vil igen næppe bemærke det, for der er meget få billeder fra landet, og kun få udlændinge kommer ind. Det er en fuldstændig overset humanitær krise.
Jeg er lige kommet hjem efter min ottende rejse ind i Nordkorea, hvor Mission Øst yder katastrofehjælp, støtter landbruget og skaffer adgang til rent drikkevand.
Jeg har filmet majsmarker, som er fuldstændig udtørrede og ødelagte. Og jeg mødte en bonde, der tog en majskolbe ud, som kun var et lille tyndt skud, hvor det altså skulle være en stor kolbe. Bonden sagde, at majsen var ubrugelig.
Majs udgør i gennemsnit 30-40 procent af ernæringen. I den region, jeg besøgte, er det 60-70 procent. Så når en tredjedel af høsten forsvinder, er det 10-25 procent af alle fødevarer, der forsvinder.
Det kan ende katastrofalt. Især med tanke på, at 41 procent af nordkoreanerne er underernærede i forvejen. 55.000 børn er akut underernærede. Det vil sige, at den mindste smitte eller betændelse kan medføre døden.
Det handler om hundredtusindvis af liv
Der er brug for hjælp nu – og der er brug for mere langsigtet bistand til en skrantende landbrugssektor.
Vi bør for det første yde fødevarebistand til udsatte grupper. Det vil sige børn under fem år, gravide og ammende kvinder, ældre mennesker og mennesker, som i forvejen er syge.
Dernæst skal vi undervise i bedre dyrkningsmetoder, for eksempel i, hvordan man dyrker på skråninger uden at udpine jorden, og naturligvis skaffe adgang til rent vand. 40 procent af nordkoreanerne har ikke indlagt vand. Det samme gælder halvdelen af skolerne.
I Nordkorea har man kun 20 procent dyrkbare områder. Mission Øst støtter en planteskole, som bare i år har sat 3 millioner små træer ud på 500 hektarer af de her skrånende områder. Vi underviser i bæredygtige landbrugsmetoder, så de kan plante afgrøder på skråninger ved siden af træer, der holder på jorden. Og vi har skaffet adgang til rent drikkevand til 920 familier og 350 skolebørn.
Akut nødhjælp vil sammen med langsigtet udviklingshjælp kunne spille en vigtig rolle i at vende fødevaresituationen i landet.
Hvis ikke vi gør noget, er jeg bange for, at situationen fra 2011 og 2012 vil gentage sig. Da besøgte jeg børnehjem, hvor jeg så yderst underernærede børn. De havde kun fået maksimalt 150 gram ris om dagen i flere måneder, hvilket resulterede i, at de var underudviklede og alt for små. De led af proteinmangel, så deres muskler udviklede sig ikke ordentligt. Deres maver var udspilede, håret faldt af, og de var så svage, at de næsten ikke kunne stå oprejst. På det tidspunkt var 400.000 børn alvorligt underernærede og tæt på døden.
Vi sendte dengang kosttilskud i form af mineraler, proteiner og vitaminer ind til 50.000 børn på nordkoreanske børnehjem og børnehaver. Det kan blive nødvendigt igen.
Hvis verdenssamfundet vil forhindre en ny fødevarekrise, må vi handle nu. Min appel er, at vi ikke ser på politik, men derimod på de nødlidende mennesker i landet. I kriser er det altid de mest udsatte, det går ud over. Den jævne befolkning lider under omstændigheder, som de slet ikke selv er herre over.
De skal under alle omstændigheder hjælpes. Det handler om hundredtusindvis af menneskers liv.