Fødselaren er efter et langt politisk liv både tidligere minister, tidligere kommissær og forhenværede parlamentsformand, samt dekoreret med kommandørkorset.
Hun har desuden været formand for R.E.D., der er det statsstøttede rehabiliteringscenter for etniske kvinder i Danmark på flugt fra tvangsægteskaber.
Fremfor alt var der hendes post som ansvarlig minister for udviklingsbistanden, som blev en kort fornøjelse, da hun grædefærdigt måtte konstatere, at dav. statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fyrede hende efter kun et år og syv måneder på taburetten
Begyndte godt – endte skidt
Det begyndte ellers så godt. Nyrup havde i et interview med Danidas tidsskrift "Udvikling" i sommeren 1992 kort efter sit dramatiske valg til ny partiformand luftet tanken om en særlig minister for u-landsbistanden.
Helle Degn stod for tur, hun fik posten ved regeringsskiftet i januar året efter og insisterede på at blive kaldt udviklingsminister, en titel, der har hængt ved siden.
Hun kastede sig med stor iver og betydeligt engagement over området og skabte nye og værdifulde kontakter til erhvervslivet og NGOerne. Det var også i hendes tid, at en ny stor vision for Danmarks bistandssamarbejde frem mod år 2000 blev lanceret.
Faktisk summede det af aktivitet. Degn drog land og rige rundt og besøgte selv små virksomheder i Provinsen med potentiale for u-landsordrer. Mange er de erhvervsfolk, som har rost hende og hendes indsats for at bygge bro og inddrage erhvervslivet i bistanden på en positiv måde.
Udskiftet med Nielson
Det var bare altsammen ikke nok.
Hun blev i september 1994 brutalt skiftet ud med partifællen Poul Nielson, der i erkendelse af hendes omfattende forarbejde kaldte sig selv for en "værkfører", der blot skulle køre værket videre. Og som i øvrigt gjorde det på bedste vis. Selv fik hun formandsposten i Udenrigspolitisk Nævn som plaster på såret.
Hun tabte stort på formen og faconen, og den slags koster i politik, men set i det lange mere afklarede tilbageblik vinder hun på indholdet og substansen.
Eksempelvis fik Danmark i hendes tid som udviklingsminister hele syv nye programsamarbejdslande, dvs særligt udvalgte nationer, som Danida satsede i med et langvarigt samarbejde om bistanden.
Nemlig Burkina Faso i Vestafrika, Eritrea på Afrikas Horn, Nicaragua i Mellemamerika og Vietnam i 1993 og året efter Bolivia i Sydamerika, Etiopien på Afrikas Horn og Niger i Vestafrika i Saharas sydlige udkant.
Her er hvad vi skrev – især om ministertiden – da fødselaren fyldte 60 i 2006 – se https://globalnyt.dk/content/helle-degn-fylder-60
Modtog orden fra kongehuset…
Helle Degn har været med i det politiske liv siden 1971, da hun blev færdiguddannet som lærer fra Blågård Seminarium og kom i Folketinget sammen med bl.a. Ritt Bjerregaard og Svend Auken.
Helle Degn nåede at blive Østersøkommissær og formand for OSCE-parlamentet (1998-2000). Og da hun modtog kommmandørkorset af dronningen, brød hun med sit partis normer om ikke at modtage royale ordener.
Pensionisttilværelsen er fyldt med glæden over de fem børnebørn og oldebarnet, samt med rejser, foredrag og formandskabet af Tine Bryld Prisen.
Dertil kommer medlemsskabet af ”Det gode gamle Folketing” i Radio24Syv med Huxi Bach, bridgeklub og spise- og kaffeklubber med både de unge og ældre politiske kolleger.
Helle Degn forsøger i det hele taget at holde fast i et positivt livssyn. Hun mistede for seks år siden sin yngste søn, da denne døde af kræft, og for to år siden gennemlevede hun selv en alvorlig kræftsygdom.
I den forbindelse fortalte hun i et interview til Kristeligt Dagblad, at hun forsøger at lægge sig sin tidligere svigerfars ord på sinde:
”Man kan ikke forhindre sorgens fugl i at flyve over sit hoved, men man kan forhindre den i at bygge rede i sit hår.”
