Helle Thorning i fornemt leder-selskab

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Magasinet har netop offentliggjort listen over de 50 bedste ledere i verden, og her ligger 50-årige Helle Thorning-Schmidt helt i front og er nævnt som eneste skandinav.

Se http://fortune.com/worlds-greatest-leaders

Og den fyldige fødselsdagsomtale af hende fra december i fjor på 

http://globalnyt.dk/content/helle-klarede-det-broed-det-staerkeste-glasloft-af-alle

Længere oppe på listen finder man navne som Pave Frans, senator John Mccain og forbundskansler Angela Merkel, der indtager 3., 9. og 10. pladsen.

Men den tidligere statsminister, der i dag er direktør for Red Barnet International i London, slår flere markante ledere af pinden, heriblandt Obamas vicepræsident, Joe Biden, og Justin Trudeau, den canadiske premierminister. De må tage til takke med henholdsvis at ligge nr. 23. og 31. på listen – altså flere pladser under Helle Thorning.

I hendes tid som statsminister (2011-2015) lå u-landsbistanden oppe på et niveau, vi tilsyneladende kun kan drømme om i dag. 

Magasinet giver følgende motivering for Helle Thorning-Schmidts placering på listen:

"Som Danmarks første kvindelige statsminister hjalp Thorning-Schmidt med at styre landet gennem finanskrisen. I dag, i sit drømmejob, arbejder hun med velgørenhed med et budget på over to milliarder dollar, som når 55 millioner børn i 120 lande".

"Red Barnets seneste kampagne forsøger at nå 400 millioner "glemte" fattige børn som er ekskluderet adgang til eksempelvis sundhedsvæsen og undervisning, fordi de enten er piger, flygtninge eller handicappede."

Ifølge "Fortune" skal en god leder kunne indgyde håb, bringe mennesker sammen og bygge broer. Kvaliteter, som lederne på listen ifølge magasinet alle besidder.

Verdens bedste leder er ifølge magasinet Theo Epstein, der er chef for baseballholdet Chicago Cubs. Det er fjerde gang, at magasinet kårer verdens bedste ledere.

Professor: "Danskerne behandlede Helle T. fejt"

"Vi har i Danmark ikke forstået at værdsætte hende som leder. Vi var optaget af Gucci-tasker, løftebrud og den slags. Hun er faktisk blevet behandlet fejt".

Sådan siger professor emeritus Steen Hildebrandt, der er en af landets førende ledelses-eksperter, til Berlingske Søndag.

"Vi har jagtet hende fra dag ét i stedet for at give hende en chance – i stedet for at se på hendes mod", lægger Hildebrandt til og anfører overfor Berlingske:.

"Helle Thorning praktiserede et lederskab, præget af vilje til samarbejde. Vilje til at kompromisse og vilje til at formulere nye tiltag i en velfærdsstat, der var presset på grund af finanskirsen og andre ting".