Af Henrik Døcker
journalist med FN-forhold og menneskerettigheder som speciale
artikel i seneste elektroniske nyhedsbrev fra FN-forbundet
FN mangler 1,5 milliarder US dollar på budgettet
De gode gerninger bærer lønnen i sig selv, siger man. Men FNs vicegeneralsekretær for den almindelige drift Angela Kane kan ikke undgå at være bekymret over, at der mangler tilsagn om 1,5 mia. US dollar (8,3 mia. kr.) på budgettet for 2008-09, fordi 9 lande er bagud med deres betalinger.
Det er uheldigvis nogle af de “tunge” bidragydere, idet de står for hele 90 pct. af budgettet. Det drejer sig om Kina, Storbritannien, USA, Tyskland, Mexico, Iran, Kina, Norge og Sydkorea. FNs Generalforsamling godkendte i december en stigning på 17 pct. i budgettet – fra 4,17 mia.til 4,87 mia. dollar, herunder 500 mio. alene til FN-styrken i Darfur (Sudan). 7 af FNs 193 medlemslande har fået deres stemmeret midlertidig inddraget på grund af restance med betaling.
FN-appel om 543 mio. dollar til de mange fordrevne fra Swat-dalen i Pakistan
FN har appelleret til verden om 543 mio. dollar (2,9 mia. kr.) til at bistå de omkring 2 millioner pakistanere, som kampe mellem den pakistanske hær og Taleban-oprørerne har drevet bort fra deres hjemstavn. De ufattelige lidelser, befolkningen er påført, har dog i forvejen udløst et løfte om 224 mio. dollar (1,3 mia. kr.) fra en række Pakistan-venlige stater, herunder USA.
De 15.000 pakistanske soldater i Swat-dalen er konfronteret med 4-5000 talebanere, 160.000 pakistanere er foreløbig indkvarteret i flygtningelejre. FN planlægger i alt 165 projekter i sin hjælpepakke til de nødstedte. Der næres frygt for, at talebanerne vil benytte tilbageblevne bønder som menneskelige skjolde under de fortsatte kampe om kontrollen med det naturskønne område.
Sierra Leone-oprørere dømt for bl.a. rekruttering af børnesoldater
3 oprørsledere fra Den Forenede Revolutionsfront (RUF) under borgerkrigen i Sierra Leone 1991-2002 er blevet dømt årelange fængselsstraffe for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, hvorunder faldt angreb på fredsvagter, gennemtvingelse af ægteskaber og brug af børnesoldater.
Issa Hassan Sesay, Morris Kallon og Augustine Gbao fik hhv. 52, 39 og 25 års fængsel ved det særlige straffetribunal vedr. det fattige land i Vestafrika, som blev nedsat i 2002 efter aftale mellem landets regering og FN. Dets mandat er at dømme de hovedansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som blev begået efter 1996, da kampene i Sierra Leone i særlig grad var kendetegnet ved lemlæstelser, drab, voldtægt og sex-slaveri.
Mens tribunalet er sat i Sierra Leones hovedstad, føres sagen mod den hovedtiltalte, Liberias tidligere præsident og diktator Charles Taylor, af sikkerhedsgrunde i Haag.
FNs sikkerhedsråd har forlænget fredsstyrken på Østtimor med ét år
FN’s sikkerhedsråd har forlænget den fredsstyrke, der blev sendt til Østtimor efter urolighederne i 2006, til februar 2010. Der er fremdeles behov for,at styrken tager hånd om målrettet uddannelse af militær og politi i den unge stat. FNs Integrerede Mission til Østtimor (UNMIT) skal også bistå ved et valg, der er planlagt til senere i år.
Det kraftige behov for stabilisering kan føres tilbage til de kampe mellem den østlige og vestlige del af østaten, der i 2006 sendte 155.000 mennesker, eller 15 pct. af befolkningen på flugt – alt sammen udløst af at regeringen havde hjemsendt 600 soldater, svarende til en tredjedel af hæren.
Ban Ki-moon advarer mod at sende FN-styrker til Somalia
FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, har i en ny rapport vendt sig mod at sende flere FN-styrker til det borgerkrigshærgede Somalia. “Risikoen er for høj, fredsstyrker risikerer direkte at blive angrebet”, hedder det. Somalia har været lig med anarki lige siden det diktatur blev styrtet i 1991. For tiden er store dele af landet sydlige og centrale dele styret af de yderligtgående Shabaab-oprørere allieret med fundamentalistiske muslimer.
Det er dog tanken, at den nuværende FN-styrke, som er i landet (AMISOM), gradvis skal forøges til 8.000 mand. Mange industrilande er ivrige efter at skabe stabilitet i Somalia, om ikke andet så for at få standset den vidtstrakte piratvirksomhed. Disse lande har netop vedtaget at yde 250 mio. dollar (1,3 mia. kr.) til Somalias udvikling.
FN mangler 70 pct. af det beløb, som skønnes nødvendigt til fattige og hungerramte i Øst- og Centralafrika
Kun 27 pct. af de 5,3 mio. dollar (ca. 29 mio.kr.), som skønnes nødvendigt til at imødegå den aktuelle humanitære krise i Øst- og Centralafrika, er blevet bevilget, oplyser FNs Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA).
Pr. 1. april var der kun kommet tilsagn på 1,4 mio. dollar (7,7 mio. kr.) til at afbøde nøden i 7 lande, som er Den Centralafrikanske Republik, Tchad, DR Congo, Kenya, Somalia, Sudan og Uganda.
Bedre fængsler, men stadig barske forhold, præget af tortur, i Kasakhstan
Det hjælper ikke meget, at fængslernes indretning og maden dér er blevet bedre, hvis der fortsat udøves tortur, og det i øvrigt er umuligt at indbringe klage over noget som helst – i Kasakhstan.
FNs menneskerettighedsråds særlige rapportør om tortur samt brutal, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, professor Manfred Nowak, oplyser efter et 9-dages besøg i det centralasiatiske land, at han har modtaget troværdige beretninger om, hvordan indsatte har modtaget slag med knytnæver, med plasticflasker fyldt med sand og med politiknipler. Hertil kommer spark og næsten-kvælning med plasticposer og gasmasker.
Klimaforandringer truer østaten Maldivernes overlevelse
En stigning i vandstanden omkring Maldiverne samt erosion af kystområderne truer ø-statens overlevelse, fremgår det af en rapport fra den brasilianske arkitekt, professor Raquel Rolnik. Siden tsunamien i 2004 har Maldiverne og dets 300.000 indbyggere modtaget 400 mio. dollar (2,2 mia. kr.) i international bistand, men fru Rolnik – en anerkendt ekspert i urbanisering – udtrykker bekymring for de maldiviske myndighedernes forvaltning af pengene.
Genopbygningen er ikke tilfredsstillende, og 3.500 mennesker, der blev hjemløse ved tsunamien, bor stadig i midlertidige skure. 80.000 indvandrere fra Bangladesh og andre sydøstasiatiske lande er også interimistisk indkvarteret. Eksperten efterlyser mere hensyntagen til disse mennesker i rapporten, som er indgivet til FNs Menneskerettighedsråd i Geneve i Schweiz.
FN bør sætte mere skub i den uafsluttede afkolonisering
Verden har stadig 16 ikke-selvstyrende territorier – og derfor bør FN forøge farten i sine afkoloniseringsbestræbelser, udtaler FN-generalsekretær Ban Ki-moon. Ved FNs oprettelse i 1945 levede 750 millioner under fremmed åg, mens det i dag er bragt ned til under 2 millioner.
Men det er ikke altid, at de indfødte befolkninger vil have selvstyre: En folkeafstemning på territoriet Tokelau – 3 små og isolerede atoller i Stillehavet – gav således ikke flertal herfor, så de bliver helt og fuldt under New Zealand.
De områder, der regnes som ikke-selvstyrende i henhold til FN-pagtens art. 73e, er: Vestsahara (langt det største), Gibraltar, Ny Caledonien, Amerikansk Samoa, Anguilla, Bermuda, De britiske og amerikanske Jomfruøer (Virgin Islands), Cayman-øerne, Guam, Montserrat, Pitcairn, Sankt Helena, Turks- og Caicos-øerne, Tokelau og Falklandsøerne.
De stater, de sorterer under, USA, Storbritannien, Frankrig og New Zealand, har forpligtet sig til at tilvejebringe en “passende” grad af selvstyre i territorierne.
Straffetribunale om drabet på den libanesiske politiker Rafiq Hariri på plads
4 år efter drabet på Libanons tidl. ministerpræsident Rafiq Hariri og 22 andre – ved et bilattentat i Beirut – er det lykkedes at få sat et internationalt straffetribunal på skinner. Generalsekretær Ban Ki-moon kaldte det en historisk landvinding under forsøgene på at sikre retfærdighed, således at de ansvarlige kan drages til ansvar.
Den canadiske statsadvokat Daniel Bellmare står i spidsen for den særlige internationale og uafhængige undersøgelseskommission, som leder efterforskningen fra et kontor i Haag. Et “fremskudt kontor” i Beirut udgør dog kernen i efterforskningen. Vedholdende forlydender vil vide, at Syrien stod bag snigmordet på Hariri.
156 stater har op til år tiltrådt anti-personel-mine-konventionen
Selv om nu 156 stater har undertegnet anti-personelmine-konventionen, er der fortsat formidable udfordringer med at fjerne miner, udtaler FNs generalsekretær Ban Ki-moon i anledning af tiåret for tilvejebringelsen af konventionen. Over 200.000 landminer blev uskadeliggjort i 2008, således 81.000 af dem i Afghanistan ved en gigantisk indsats af 8.000 mand i det afghanske landmine-rydningsprogram.
FN arbejder sammen med regionale sammenslutninger, ikke-statslige organisationer (NGOer) samt Internationalt Røde Kors. I alt 50 har således modtaget én eller anden form for bistand til at fjerne anti-personelminer. Centralt i alt dette står FN’s minerydningshold, der omfatter i alt 14 FN-kontorer, programmer, stiftelser og agenturer.
FN medvirker til demobilisering af over 800 børn fra væbnede bander i DR Congo
FNs fredsskabende mission i DR Congo (MONUC) har demobiliseret 880 børn, som var udskrevet som børnesoldater i den østcongolesiske provins Nord-Kivu. En mindre del af børnene stammede fra Rwanda, Burundi eller Uganda. I alt 250.000 civile i Congo er siden august blevet tvunget på flugt på grund af fortsatte kampe.
Ifølge FNs Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) er angreb på humanitære hjælpere i tiltagen i Nord-Kivu-provinsen. En delegation fra UNICEF er ankommet til provinsen Katanga for at bekæmpe fejlernæring, som der siden august har været 1200 tilfælde af. Af sygdomme er kolera og malaria dem flest lider af.
Næstkommanderende for FNs Congo-fredsstyrke tiltalt i Haag
General Bosco Ntaganda, næstkommanderende for FN’s militære operationer i det østlige DR Congo, er nu efterlyst som “krigsherre” af Det Internationale Straffetribunal for krigsforbrydelser i Congo. Han kæmpede oprindelig sammen med den nu anholdte oprørsleder Nkunda, der støttede nabolandet Rwandas tutsi-befolkning mod hutuerne, og beskyldes for grusomheder, herunder rekruttering af børnesoldater til kampen mod hutuerne i DR Congo.
Stridighederne i det østlige DR Congo har ændret sig drastisk i år, eftersom DR Congo har allieret sig med sin tidligere fjende, det nu tutsi-baserede regime i Rwanda.
USA bevilger 900 mio. dollar til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria
Den amerkanske Kongres har bevilget 900 mio. dollar (knap 5 mia. kr.) til den globale fond til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria, 60 mio. dollar mere end sidste år.
Den globale fond arbejder i det hele taget snævert sammen med USA og dette lands særlige programmer mod aids og malaria. EU bidrager med halvdelen af midlerne til fonden, som alt i alt modtager penge fra 50 lande.
Stigende antal asylsøgere fra krigshærgede lande
Kampe i Afghanistan, Sri Lanka, Irak og andre lande har ført til en stigende flygtningestrøm til industrilandene, fremgår det af en rapport fra UNHCR – FNs Flygtningehøjkommissariat. I alt 383.000 personer søgte i 2008 asyl i Europa, Nordamerika og andre industrialiserede dele af verden, dvs. 12 pct. flere end i 2007. Flest søgte til USA, nemlig 49.000. Statistikken oplyser ikke noget om hvor stor en procentdel af asylansøgningerne, der blev imødekommet.
Ellers var det især Canada, Frankrig, Italien og Storbritannien, flygtningene søgte til. Asylbegæringer fra zimbabweanere steg med 82 pct. som følge af diktatoren Robert Mugabes fatale voldsregimente. Også fra Somalia og Nigeria har der været en stærk stigende flygtningestrøm.
FAO og Finland indgår partnerskabsaftale om skovforvaltning
Finland og FAO, FNs særorganisation for levnedsmidler og landbrug, har indgået en partnerskabsaftale til 14 mio. euro (105 mio. kr.) for at fremme databehandling af og lederuddannelser inden for skovbrug. Det skal tjene til at hjælpe u-landene til at effektivisere beskyttelsen af skove.
Mellem 2000 og 2005 blev verden 7,3 mio. hektar skov fattigere. Omkring 18 pct. af det globale CO2-udslip stammer fra fældning af skov i udviklingslandene, hvilket svarer til USAs og Kinas CO2-udledninger.
Klyngebomber er stadig et stort problem – i Libanon
3 år efter konflikten i Libanon frembyder klyngebomber fortsat stor fare. Minerydningsselskaber, støttet af FN, ryddede blot sidste år 10 mio. kvadratmeter jord eller 190.000 klyngebomber, men indsats trues nu af pengemangel. Bomberne har øget fattigdommen i Libanon, idet en fjerdedel af den dyrkbare jord er forurenet med ueksploderede bomber, oplyser UNDP, FNs udviklingsprogram – som i øvrigt har minerydningsprogrammer i knap 40 lande verden over.
Landminer udgør en trussel i 78 lande, mens 85 har ueksploderede liggende på deres territorium.
Vandet i verdens floder tørrer ud
Floder i nogle af verdens tættest befolkede områder mister vand på grund af forandringer i klimaet, fremgår det af redegørelse i Journal of Climate, udgivet af American Meteorological Society. Det gælder eksempelvis Den Gule Flod i Kina, Ganges i Indien, Niger i Vestafrika og Colorado i det sydvestlige USA.
I alt 925 større floder er blevet undersøgt i perioden 1948-2004. Udledningen af ferskvand i Stillehavet faldt således med seks pct. Floden Columbia i det nordvestlige USA mistede f.eks. 14 pct. af sit vand i den undersøgte periode. Stigningen i temperaturer siden 1970 har fremkaldt tidligere forår og dermed også tidligere igangsætning af smeltevandet.
Særlig fond for ofre for natur- og menneskeskabte katastrofer nu på 100 mio. dollar
FNs særfond til støtte for ofre for natur- og menneskeskabte katastrofer råder nu over 100 mio. dollar (550 mio. kr.), oplyser WHO, Verdenssundhedsorganisationen. Det kan være nicaraguanere, som er ramt af sygdomme efter orkanen Felix, sudanere på flugt fra præsident Al-Bashirs Janjaweed-milits og overlevende fra cyklonen Nargis i Burma.
Mange andre kan også få støtte fra denne fond, kendt under sit akronym CERF (Central Emergency Fund). Flest penge er afsat til afrikanske ofre. Fonden blev oprettet i 2006.
Nigeria har dømt 27 tidligere FN-soldater livstidsstraf for mytteri
Ved en militærdomstol i Nigeria er 27 tidligere nigerianske FN-soldater blevet idømt livsvarigt fængsel som følge af et mytteri, der ifølge deres advokater var udløst af at nogle officerer havde stjålet deres FN-sold for at gøre tjeneste i Liberia. Soldaterne, der oprindelig kom fra den 14. Nigerianske Brigade tændte bål og blokerede vigtige indfartsveje som udtryk for deres protest.
I alt 800 soldater har måttet kigge i vejviseren efter de ekstra-penge, de skulle modtage fra FN oven i deres almindelige soldaterløn. Dommene er nu appelleret. Officererne er imidlertid blevet retsforfulgt og degraderet. Men pengene er endnu ikke tilflydt soldaterne.
Slavearbejdere snydes for over 20 milliarder $ om året
Iflg. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) befinder mindst 12,3 mio. mennesker verden over sig i en én eller anden form for tvangsarbejde eller trældom, hvoraf 8,1 mio. udnyttes af private agenter i “sex-industrien”. De naturlige indtægter alle disse mennesker kunne have haft anslås til over 20 mia. dollar (100 mia. kr.).
ILO har ligefrem et særlig handlingsprogram til at bekæmpe tvangsarbejde, men samtidig erkender dettes chef, Roger Plant, at begrebet ikke er ordentlig defineret i mange lande.
FN-styrken i Liberia kan først trækkes tilbage om fire år
Det har vakt betænkelighed hos nogle af FN-sikkerhedsrådets medlemmer, at Liberias præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, har udtrykt et stærkt ønske om at FN-fredsstyrken i landet (UNMIL) bliver der i 4 år endnu. Efter en 14 års borgerkrig sendte FN i 2003 10.000 FN-soldater til Liberia, særlig med henblik på at få opbygget en ny væbnet styrke i landet.
Generalsekretær Ban Ki-moon har dog foreslået, at 2.000 af FN-soldaterne trækkes hjem inden det næste præsidentvalg i 2011. Der er megen kriminalitet, ikke mindst fra hjemsendte soldater.
Børnedødeligheden faldet næsten 30 pct. siden 1990
Dødeligheden blandt børn under 5 er faldet med en tredjedel siden 1990, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO. På verdensplan døde 9 mio. børn under 5 år i 1997 – mod 12,5 mio. i 1990. Dette er et udtryk for, at brugen af moskito-net mod malaria, oral rehydreringsterapi mod diarré, vidtstrakte vaccinations-kampagner, samt forbedrede vand- og sanitetssystemer i u-landene nytter noget.
Næsten halvdelen af alle børnedødsfald indtræffer i løbet af de første måneder efter fødslen.
(Artiklen er bragt i uddrag)
