Henrik Stubkjær tilbage i nødhjælpsarbejdet

Henrik Stubkjær


Foto: Folkekirkens Nødhjælp
Forfatter billede

For Henrik Stubkjær er den kirkelige toppost en oplagt anledning til at videreføre hans store interesse for det diakonale arbejde, skriver Kristeligt Dagblad onsdag.

”Diakonien har altid været en vigtig del af min forståelse af kristendommen. Jeg mener, at det er kendetegnet for kirken, at den tager hånd om folk i nød. Og i den sammenhæng er World Service en af de helt store og vigtige spillere,” siger den 55-årige kirkemand til bladet.

Henrik Stubkjær har siden sidste uge deltaget i LVF’s generalforsamling i Namibia. Her blev han i weekenden valgt til bestyrelsen. Og da den skulle konstituere sig, fik han tildelt posten som formand for forbundets verdensomspændende nødhjælpsarbejde.

Dermed kommer den danske biskop til at stå i spidsen for en nødhjælpsorganisation, der udfører humanitært arbejde over hele verden for ca. en milliard kr., og som hans gamle organisation, Folkekirkens Nødhjælp, har samarbejdet tit og ofte med. 

Mere om LVF på https://www.lutheranworld.org/lwf

Man kan læse mere om Stubkjær på 

https://globalnyt.dk/content/stubkjaer-forlader-nodhjaelpen-og-bliver-bi…  og

https://globalnyt.dk/content/henrik-stubkjaer-blir-50