Her går det dårligst med udviklingen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

21. marts 2017

Danmarks prioritetslande

Danmark har 21 prioritetslande og her ses deres placering på UNDP’s Human Development Index, hvor der i alt er 188 lande.

  1. Indonesien 113
  2. Palæstina 114
  3. Vietnam 115
  4. Bolivia 118
  5. Bangladesh 139
  6. Ghana 139
  7. Nepal 144
  8. Burma 145
  9. Kenya 146
  10. Pakistan 147
  11. Tanzania 151
  12. Zimbabwe 154
  13. Uganda 163
  14. Afghanistan 169
  15. Etiopien 174
  16. Mali 175
  17. Mozambique 181
  18. Sydsudan 181
  19. Burkina Faso 185
  20. Niger 187
  21. Somalia (ingen placering)

Kilder: Udenrigsministeriet og Human Development Report 2016

UNDP har placeret alle lande undtagen Somalia og Nordkorea, som ikke har leveret data, i et index over graden af menneskelig udvikling.

Landene er delt ind i fire kategorier:

  • meget høj menneskelig udvikling
  • høj menneskelig udvikling
  • medium menneskelig udvikling
  • lav menneskelig udvikling

Begrebet “menneskelig udvikling” eller “human development” som det hedder på engelsk, dækker over et samlet blik på vilkårene for indbyggerne i verdens lande. Det er et alternativ til bruttonationalindkomst, der udelukkende handler om landenes samlede økonomi. Begrebet kom for alvor i brug i 1990, hvor den første “Human Development Report” blev udgivet. 

“Menneskelig udvikling” dækker bl.a. over adgang til uddannelse og sundhedsydelser, velstand og ulighed og graden af ligestilling.

Ikke overraskende er det landene i Europa og  Nordamerika, som udgør den øverste kategori sammen med Argentina, Chile, Australien, New Zealand, Saudi-Arabien, Israel, Qatar, Forenede Arabiske Emirater, Japan, Sydkorea og Rusland.

Den nederste kategori i indekset udgøres for en stor dels vedkommende af landene i Afrika syd for Sahara, dog men enkelte undtagelser, som vi vender tilbage til. Andre land i bunden er Syrien, Yemen, Haiti, Afghanistan, Pakistan, Burma og Papua Ny Guinea.

Signalement af en bundskraber

Der hvor det ifølge rapporten står allerværst til er i den Centralafrikanske Republik, som er nummer 188 af 188. 

3,2 million ud af landets 4,9 millioner indbyggere lever under den internationale fattigdomsgrænse og de har en gennemsnitlig levealder på 51,5 år. 

Hver gang der bliver født 1.000 levende børn dør der 91 børn inden de bliver ét år. 

Blot 37 procent af befolkningen kan læse og skrive og der er i gennemsnit 80 elever per lærer i grundskolerne. 4,6 procent af befolkningen har adgang til internettet.

Dertil kommer at landet befinder sig i en borgerkrigslignende situation, hvor grupper med udgangspunkter i henholdsvis den kristne og den muslimske befolkningsgruppe har begået alvorlige overgreb mod civilbefolkningen. En FN-styrke, MINUSCA, med godt 10.000 soldater og 2.000 politifolk kæmper for at holde en vis stabilitet. Konflikten har sendt 460.000 på flugt til andre lande og lige så mange på flugt inden for landets grænser. 

Desværre er den Centralafrikanske Republik på ingen måde en isoleret plet af elendighed. Hele Sahel-regionen, der strækker sig fra Senegal ved Atlanterhavet til Eritrea og Etiopien ved Afrikas Horn, ligge for de flestes vedkommende langt ned i indekset. 

Fire Sahel-lande, Burkina Faso, Tchad, Niger og den Centralafrikanske Republik indtager således de fire nederste pladser.

Danmarks partnerlande

Danmarks udviklingsbistand har historisk primært været rettet mod lande i Afrika. I de senere år er Afghanistan kommet ind på scenen og er i dag vores største såkaldte partnerland.

I Afrika er den danske bistand koncentreret i Østafrika/Afrikas Horn i landene Somalia, Etiopien, Kenya, Tanzania og Uganda. 

Somalia er sammen med Nordkorea slet ikke med i UNDP’s Human Development Index men hvis det havde været med ville det ganske givet ligge blandt de allernederste lande i indekset. 

Et andet land, hvor Danmark i årtier har ydet bistand er Ghana, men her er programmet i dag under afvikling, fordi landet ikke længere er “fattigt nok” til modtage dansk bistand. Landet hører i dag til “medium menneskelig udvikling”-landene. I Afrika syd for Sahara er der otte lande i den gruppe: Sydafrika, Botswana, Namibia, Zambia, Gabon, Republikken Congo, Ækvatorial Guinea og Ghana. 

De seneste år er fokus rykket mod nogle af landene i Sahel-området – Burkina Faso, Mali og Niger – et område. der som nævnt samlet set ligger i bunden af UNDP’s indeks over menneskelig udvikling. Niger ligger næstnederst i indekset, kune undergået af den Centralafrikanske Republik. 

Ebola-krisen

De tre lande, der fra slutningen af 2013 til godt ind i 2016 var hårdest ramt af det hidtil alvorligste udbrud af sygdommen ebola, Liberia, Sierra Leone og Guinea ligge alle blandt de nederste 12 af de 188 lande i indekset. 

Eftervirkningerne af udbruddet har givet skadet landenes økonomier og befolkningernes udviklingsmuligheder på mange områder. Men en væsentlig årsag til at situationen kunne udvikle sig, som den gjorde, var at landenes sundhedssystemer i forvejen var i knæ og på ingen måde i stand til at stå imod ebola-udbruddet der kostede over 11.000 mennesker livet. Og det illustrerer hvor sårbare de allerfattigste lande er, når katastrofer rammer.