PARIS: Til stor jubel, kram og glædestårer blev en ny international klimaaftale vedtaget lørdag aften. Det skete i plenarsalen La Seine i det nordlige Paris.
“Jeg ser ikke nogen indsigelser, så aftalen er hermed vedtaget”, lød det fra den franske udenrigsminister Laurent Fabius lige omkring kl. 19.30 lørdag aften.
“Det er et historisk øjeblik” siger den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i Paris umiddelbart efter vedtagelsen.
“Det er det største øjeblik i mit politiske liv. Tænk, at man på tværs af religion, konflikter og andre problemer i verden kan sige, at klimaudfordringen, det tager vi alvorligt”, tilføjer han.
Mål og midler
Er klodens fremtid så sikret? Er de små østaters? De små Stillehavsnationer har været et stort samtaleemne i Paris i de 14 dage, som konferencen har varet.
Det overordnede mål om en grænse for temperaturstigningen er blevet skærpet, men strategien til at nå målet er blevet svækket gennem processen i Paris.
Stigningen i den globale temperatur skal holdes “pænt under” (well below) 2 grader, mens man vil gøre sig anstengelser for holde den under 1,5 grader.
Et klart mål om at gøre op med fossile brændstoffer overlevede derimod ikke de 14 dages forhandlinger, og helt konkrete tal for reduktioner er ligeledes pillet ud af teksten.
Derfor kan den overordnede målsætning blive vanskelig at nå.
“Dette sender ikke et klart signal om niveauet og timingen af reduktioner af udledningerne, og det leverer ikke en brugbar målestok for at måle fremskridt”, siger Steffen Kallbekken fra Center for International Climate and Environment Research.
“Det er skuffende, at aftalen mangler konkrete mål for, hvordan de globale udslip skal reduceres. Uden handling kommer henvisning til 1,5 grader aldrig til at blive mere end en henvisning”, siger Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp.
Målsætning om 1,5 grader har fået stort come back i Paris
En af klimatopmødets stjerner har været udenrigsminister for Marshalløerne, Tony de Brum. I lang tid har han sammen med østaterne og de mest klimaskrøbelige lande kæmpet for at få målsætningen om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader på dagsordenen.
Det er derfor en sejr for østaterne, at dette mål er med i den endelige aftale.
Der er bogstaveligt talt en verden til forskel for de mest truede østater mellem 1,5 og 2 grader.
“Den virkelige farezone ligger omkring 1,5 og 2 grader. Vi kan ikke lave helt præcise beregninger som, at Grønland vil smelte ved 1,7 grader, men vi ved, at vi går ind i risikozonen med en temperaturstigning over 1,5 grader”, siger Hans Joachim Schellnhuber, der er forsker ved Institute for Climate Impact Research.
Allerede den første dag på konferencen havde de klimaskrøbelige lande i grupperingen Climate Vulnerable Forum et velbesøgt pressemøde, hvor man fik sat fokus på de 1,5 grader.
Tony de Brum stod i de sidste dage i spidsen for en såkaldt Ambition Coalition, og der var stærk tilslutning til koalition, både blandt rige og fattige lande.
Den ambitiøse koalition rummer bl.a. EU, USA og Brasilien, som er den eneste representant i grupperingen fra de såkaldte BRIC eller BASIC-lande.
Tony de Brum og følgeskab blev hyldet og fulgt af et gigantisk følge af journalister, hver gang man så dem passere i FN-byen.
Det små østater har normalt ikke meget vægt internationalt, men med deres skrøbelighed og deres kamp for overlevelse har der været meget prestige i at indgå i alliancen med de truede nationer.
Opgøret med kul er svækket
FN’s Klimapanel har beregnet, at man skal skære mellem 40-70% af udledningerne i 2050 for at have en rimelig chance for at holde opvarmningen under 2 grader, mens 1,5 grader kræver nær ved udfasning i midten af århundredet.
Disse målsætninger har været i spil i forhandlingerne, men de er alle blevet fjernet og erstattet af en formulering, der kalder på en balance mellem menneskelige udledninger og fjernelse af drivhugasser i anden halvdel af dette århundrede.
Der har været mange formuleringer på spil, bl.a. det mere præcise, men uoversættelige “decarbonization”, der henviser til et fuldt opgør med kul.
Her har EU nok næppe stået helt 100% på Tony de Brum og de små østaters side, da man i september faktisk droppede begrebet.
Det skete på et ministerrådsmøde i Bruxelles. Unionen har tidligere haft “decarbonization” med som et kernepunkt, men det blev lige inden COP21 altså ændret til det mere vage “klimaneutralitet”.
Det betragtes som et kompromis med det kul-afhængige Polen.
Ellers har store olieproducerende lande som Saudi Arabien, Venezuela og Rusland ikke været begejstrede for et opgør med brugen af kul.
Flere eksperter og organisationer frygter derfor, at temperaturstigningen slet ikke kan holdes under de officielle målsætninger.
Finansiering
Blandt de største udfordringer i forhandlingerne var spørgsmålet om klimafinansiering. I København lovede rige lande at levere 100 milliarder dollars årligt til de mindre velstillede.
Der er ikke kommet mere klarhed om disse midler i Paris. Flere rapporter har beregnet, at der vil være behov for meget mere end dette beløb. Den eneste ændring i spørgsmålet om klimafinansiering er, at aftalen beskriver de 100 milliarder dollars som minimum – betegnet som et “floor” i teksten.
“Der er ikke sket noget med finansiering. De 100 milliarder dollars blev lovet i København. Nu siger de, at det er et floor. De ord sikrer ikke, at der faktisk vil være finansiering”, siger Lidy Nacpil fra Jubilee South.
EU og Danmark har sammen med mange andre rige lande haft et ønske om at få flere af de store vækstøkonomier til at bidrage med midlerne. Det har de ikke kunne føre igennem.
Til gengæld er alle de nærmere definitioner af midlerne forsvundet fra teksten.
Det gælder eksempelvis begrebet “ny og additionel”, der hentyder til, at pengene ikke skal tages fra den eksisterende udviklingsbistand.
Det stod i det seneste udkast i kantede parenteser, men nu er alle tillægsordene helt væk.
Der er ligeledes en beskrevet hensigt om at “balancere” pengene mellem støtte til landenes omstilling og tilpasning, men ingen konkrete forpligtelser i den henseende. Slagsmålet om klimafinansiering vil dermed fortsætte de kommende år.
Næste klimatopmøde holdes i Marrakesh i Marokko i november 2016.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
