To år efter at en tsunami hærgede kysten i det sydlige Indien er man begyndt at bekymre sig om de kystsamfund, der ikke ernærer sig ved fiskeri, og som ikke blev inkluderet i hjælpe- og genopbygningsplanerne lige efter katastrofen, skriver Folkekirkens Nødhjælp online.
Da tsunamien i december 2004 var en katastrofe relateret til havet, blev den indiske regerings og nødhjælpsorganisationernes umiddelbare katastrofehjælp koncentreret om fiskerbefolkningen.
Men i samme område bor mange dalitter – kasteløse – som ikke ernærer sig ved fiskeri.
Disse samfund har måske ikke lidt så store fysiske tab, men i mange tilfælde har de mistet deres livsgrundlag, som aldrig er blevet genetableret.
En hurtig evaluering af resultaterne af hjælpen efter tsunamien viste, at for hver fiskerlandsby, der fik hjælp, var der mindst to ikke-fisker landsbyer, som ingen hjælp fik.
Det lutherske Verdensforbund i Indien, (LVFI), som er medlem af Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT, arbejder nu i området og har ydet støtte til iværksættelse af indkomstskabende aktiviteter og et katastrofeforebyggelsesprogram i 50 dalit-landsbyer, der blev berørt af tsunamien i Cuddalore og Nagapattinam distrikterne i Tamil Nadu.
Disse programmer støttes af Folkekirkens Nødhjælp, som er medlem af ACT.
Læs mere: www.noedhjaelp.dk
