Hjertet lå i Afrika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Lektor, dr. agro. Jens Peter Møberg, Hillerød, er død. Han blev 83.

MINDEORD

Af Kaj Bruhn, fhv. professor ved Landbrugsfakultetet i Morogoro i Tanzania, bosat i Hillerød, og Henrik Have, fhv. professor ved KVL, bosat i Roskilde

Jens Peter Møberg stammer fra Gilbjerg ved Hejnsvig lige syd for Billund. Han blev tidligt landbrugsmedhjælper, men søgte snart ind på Landbohøjskolen (KVL) i København, hvorfra han dimitterede som agronom i 1955 som nr. 1. på sit hold.

Derefter videreuddannede han sig i jordbundslære (edaphologi) i USA; den jordbrugsvidenskabelige doktorgrad fulgte i 1974 for en undersø-gelse af jordarterne i West Lake Region ved Victoria-søen i Tanzania.

Han var udsendt af Det Danske Missionsselskab (nu Danmission) som landbrugsmissionær fra 1960 til 1970 netop til West Lake i Tanzania. Efter hjemkomsten blev han ansat som amanuensis på KVL, men derpå (1975-78) igen udsendt, denne gang af Danida som Associate Professor ved University of Dar es Salaams afdeling i Morogoro.

Derfra vendte han hjem til en stilling som lektor i jordbundslære på KVL indtil pensioneringen, dog afbrudt af et ophold som Associate Professor ved Ahmadou Bello University i Nigeria 1984-86 på en opgave for EU i et samarbejde mellem Hedeselskabet og KVL.

Han sluttede sin forskning i 2010 med et studie af mulighederne for at udnytte klippe-fosfater til kunstgødning i Kilimanjaro-regionen i Tanzania.

Jens Peter Møberg skrev mange betydelige publikationer, der er kendt på verdensplan, hvor han også selv var en profil. Som anerkendelse for sin store indsats modtog han Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskabs sølvmedalje.

Han var et engageret kristent menneske. Altid rede til at hjælpe sine medmennesker, stedse i det stille. Han lagde en stor indsats i tilbli-velsen af den nye Grønnevang kirke i Hillerød, som han var meget stolt af, og hvor han og hustruen Ingeborg deltog i menighedsarbejdet.

——————–
Tilføjelse U-landsnyt: Han kunne glæde sig over, at datteren Anne Ka-rin Møberg Lauritzen sammen med sin mand og 2 børn blev udsendt til tjeneste for Mission Afrika netop fra Grønnevang kirke i 2008. Familien har siden 2003 været virksomme i missionsselskabets gadebørnsprojekt i storbyen Jos i Nigeria, hvor gadedrenge lever et hårdt liv og hver dag er en kamp for at overleve – se også http://www.gronnevang.dk/files/Jos/11-10-NyhedsbrevFraJos.pdf
———————

Vort venskab med Jens Peter Møberg og hans familie indledtes i 1975 i Morogoro. Med deres kendskab til Tanzania, som de beredvilligt delte ud af, fik vi et indblik i den lokale livsstil, som hurtigt lettede hverdagen.

Ved vore Tanzania-træf vil han blive inderligt savnet.

Æret være Jens Peter Møbergs minde.

Jens Peter Møberg blev født 28. juli 1928 og døde i november 2011.