Professor, cand.theol. og dr.phil. Holger Bernt Hansen, Birkerød, fylder 75 mandag den 3. januar 2011.
Fødselaren er en mand med hjertet i Afrika og et ret så enestående kendskab til og engagement for udviklingsbistanden i alle dens afskygninger.
Engagementet går snart et halvt århundrede tilbage, og han er i dag eneste tilbageværende aktive aktør i dansk bistand, der (som ung amanuensis) var med til at skrive den berømte “Røde betænkning” om Danmarks samarbejde med udviklingslandene i 1969-70.
Den akademisk begavede gårdejersøn fra Sydvestfyn – med det stadig umiskendeligt bløde fynske mål – er nemlig udover at være en flittig benyttet kommentator og hyppig debattør på sine ældre dage netop genudnævnt til formandsposten i U-landsrådet – en diger forsamling, der drøfter de overordnede principper for bistanden.
Udviklingsminister Søren Pinds (V) genudnævnelse af ham betyder, at han kommer til at stå i spidsen for Rådet i 9 år, nemlig fra 1. januar 2005 til 31. december 2013.
Datoen den 1. januar 2005 er ikke uvæsentlig. For det var her, at dav. minister med ansvar for udviklingsbistanden, Bertel Haarder (V), satte Holger Bernt Hansen i spidsen for både U-landsstyrelsen, der rådgiver ministeren og tager stilling til større bevillinger, og U-landsrådet.
Dermed fik de 2 forsamlinger samme formand for første gang nogensinde, hvad der ifølge kilder i u-landsmiljøet klart lå på grænsen af intentionen i loven herom. På den baggrund mente flere, at Holger Bernt ganske enkelt skulle have takket nej til den ekstra kasket.
Det gjorde han ikke, og i tidens løb har han da også haft så mange på, at det er svært at holde rede på dem. Uanset om det var forsknings-verdenen, Danidas oplysningsudvalg eller diverse store NGOers (be)styrelser, så sad Holger Bernt med ved bordet.
I mange tilfælde samtidig med at han var medlem af U-landsstyrelsen i 20 år og dens formand i 12 år (1996-2007). Det har i årenes løb ført til flere diskrete henvendelser til u-landsnyt fra irriterede aktører i bistandsmiljøet, som uanset hvad og hvor ikke kunne komme uden om at stå sig godt med den allestedsnærværende mægtige professor, hvis de ville have en sag fremmet og/eller en bevilling igennem.
Andre besværede sig over det mere principielle i sagen. “Hvordan kan det være, at en enkelt mand kan have sådan en magt”, som en af dem konkluderede i en mail om det eftertragtede professor-blåstempel.
Måske derfor, at den i øvrigt altid venlige og elskværdige mand i visse NGO-kredse (formentlig ret ufortjent) fik tilnavnet “skyggeministeren”. En “minister”, som vel at mærke også kendte sin plads. Som styrelses-formand og vel ret beset Venstre-mand af sind udtrykte han aldrig offentlig kritik af VK-regeringens milliardbesparelser på pengene til verdens fattige nationer.
Holger Bernt Hansens udgangspunkt er og bliver Afrika, og især Uganda, hvor han tilbage i 1960erne var tilknyttet det estimerede Makerere universitet i hovedstaden Kampala. Det har ført til tætte bånd til Uganda siden og adskillige internationalt anerkendte værker om det østafrikanske land, flere af dem i samarbejde med Michael Twaddle.
Afrika er tillige udgangspunkt for hans professionelle virke som forsker, og han var leder af Center for Afrikastudier under Københavns Univer-sitetet i 13 år, indtil han faldt for (70 års) aldersgrænsen i januar 2006.
Udover engagementet i bistand og udviklingskontinenterne er det 3. Verdens kirkehistorie, der har optaget ham, og her hans professorat bl.a. ligger.
Privat bor dagens fødselar i den nordsjællandske forstad til København sammen med sine kone Inge Berg Hansen, der ligeledes har haft en forskerkarriere. Parret har tætte bånd til børn og børnebørn.
