Fødselaren er en mand med hjertet i Afrika og et ret så enestående kendskab til og engagement for udviklingsbistanden i alle dens afskygninger.
Engagementet går et halvt århundrede tilbage, og han var som ung amanuensis med til at skrive den berømte "Røde betænkning" om Danmarks samarbejde med udviklingslandene i 1969-70.
Den akademisk begavede gårdejersøn fra Sydvestfyn – med det stadig umiskendeligt bløde fynske mål – er en flittig benyttet kommentator og foredragsholder om Afrika på sine ældre dage.
Nok lige til kanten
Et enkelt kontroversielt træk har været hans utallige bestyrelses- og formandsposter i det danske u-landsmiljø.
Han stod i spidsen for U-landsrådet i otte år, nemlig fra 1. januar 2005 til udgangen af 2012.
Datoen den 1. januar 2005 er ikke uvæsentlig. For det var her, at dav. minister med ansvar for udviklingsbistanden, Bertel Haarder (V), satte Holger Bernt Hansen i spidsen for både U-landsstyrelsen, der rådgav ministeren og tog stilling til større bevillinger, og så U-landsrådet.
Rådet var en omfangsrig forsamling, som blev nedlagt af dav. udviklingsminister Chistians Friis Bach (R) pr. 1. januar 2013. Samme skæbne overgik U-landsstyrelsen (til stor kritik).
Dermed fik de to forsamlinger samme formand for første gang nogensinde, hvad der ifølge kilder i u-landsmiljøet klart lå på grænsen af intentionen i loven herom. På den baggrund mente flere, at Holger Bernt ganske enkelt skulle have takket nej til den ekstra kasket.
Det gjorde han ikke, og i tidens løb har han da også haft så mange på, at det er svært at holde rede på dem. Uanset om det var forsknings-verdenen, Danidas oplysningsudvalg eller diverse store NGOers (be)styrelser, så sad Holger Bernt med ved bordet.
U-landsstyrelsens mægtige formand
I mange tilfælde samtidig med at han var medlem af U-landsstyrelsen i 20 år og dens formand i samfulde 12 år (1996-2007).
Det førte i tidens løb til flere diskrete henvendelser til denne nyhedstjeneste fra irriterede aktører i bistandsmiljøet, som uanset hvad og hvor ikke kunne komme uden om at stå sig godt med den allestedsnærværende mægtige professor, hvis de ville have en sag fremmet og /eller en bevilling igennem.
Måske derfor, at den i øvrigt altid venlige og elskværdige mand i visse NGO-kredse (formentlig ret ufortjent) fik tilnavnet "skyggeministeren". En "minister", som vel at mærke også kendte sin plads.
Som styrelses-formand og vel ret beset Venstre-mand af sind udtrykte han aldrig offentlig kritik af VK-regeringens milliardbesparelser på pengene til verdens fattige nationer.
Gennem årene blev det også til bestyrelsesposter hos Dansk Missionråd, Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Rådet for U-landsforskning og Dansk Institut for Internationale Studier. Fra 1990 til 2009 var han tillige formand for Danida Fellowship Centre i København.
Afrika og Uganda
Holger Bernt Hansens udgangspunkt er og bliver Afrika, og især Uganda, hvor han tilbage i 1960erne var tilknyttet det estimerede Makerere universitet i hovedstaden Kampala.
Det har ført til tætte bånd til Uganda siden og adskillige internationalt anerkendte værker om det østafrikanske land, flere af dem i samarbejde med Michael Twaddle.
Afrika er tillige udgangspunkt for hans professionelle virke som forsker, og han var leder af Center for Afrikastudier under Københavns Universitet i 13 år, indtil han faldt for (70 års) aldersgrænsen i januar 2006.
Udover engagementet i bistand og udviklingskontinenterne er det 3. Verdens kirkehistorie, der har optaget ham, og her hans professorat bl.a. ligger.
Privat bor dagens fødselar i den nordsjællandske forstad til København. Han kone gennem et langt liv, civilingeniør Inge Berg Hansen, døde i marts 2012, næsten 73 år gammel.
Hun havde ligeledes haft en forskerkarriere. Dagens fødselar har tætte bånd til børn og børnebørn.
Mere om Inge Berg Hansen på
http://ing.dk/artikel/inge-berg-hansen-127294
