Professor, dr.phil. Holger Bernt Hansen, Birkerød, fylder 70 tirsdag den 3. januar.
Han falder samtidig for aldersgrænsen på Københavns Universitet og holder derfor som leder af universitetets Center for Afrikastudier efter 13 år (læs mere under dato 09.12.05 her i Nyt om navne-rubrikken).
Holger Bernt Hansen fortsætter derimod både som formand for U-landsstyrelsen og U-landsrådet frem til udgangen af 2007 efter at være genudnævnt som styrelsesformand for 3 år af dav. udviklingsminister Bertel Haarder (V) i december 2004 og tillige udstyret med formandsposten i samme periode i U-landsrådet.
Dermed fik de 2 forsamlinger samme formand for første gang nogensinde, hvad der ifølge kilder i u-landsmiljøet klart ligger på grænsen af intentionen i loven herom. På den baggrund mente flere, at Holger Bernt ganske enkelt skulle have takket nej til den ekstra kasket, mens andre i dag – med Ulla Tørnæs arriveren og voldsomme ageren – frygter for, hvilke personer, der fremover ville kunne få tildelt posten af den i u-landsmiljøet så ualmindeligt forhadte Venstre-kvinde.
Så er man trods alt langt bedre stillet med den ifølge mange kilder både erfarne, dygtige, sympatiske og vellidte professor med de fynske aner, der med den seneste genudnævnelse som styrelsesformand kommer til at tangere legendariske, nu 80-årige, Chr. Kelm-Hansens tilsammen 20 år i styrelsen.
Når man samtidig betænker, at Holger Bernt Hansens u-landsengagement går mere end 40 år tilbage, og at han i dag er den eneste tilbageværende aktive aktør i dansk bistand, der (som ung amanuensis) var med til at skrive den berømte “Røde betænkning” om Danmarks samarbejde med udviklingslandene i 1969-70, forstår man, at fødselaren er en mand med usædvanlig indsigt og erfaring i dansk bistand og udviklingspolitik.
Dertil skal lægges, at han har været aktiv organisatorisk på flere andre fronter i u-landskabet herhjemme, bl.a. med (be)styrelsesposter i Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp og Rådet for U-landsforskning – ligesom han siden 2002 har været næstformand for Dansk Institut for Internationale Studier.
Udover engagementet i bistand og udviklingskontinenterne – især Afrika – er det 3. Verdens kirkehistorie, der har optaget ham, og her hans professorat bl.a. ligger.
Studierne har koncentreret sig om Uganda, og det er blevet til flere internationalt anerkendte værker om det østafrikanske land, der p.t. står i så alvorlige demokratiske besværligheder, flere af dem i samarbejde med Michael Twaddle.
