Kommentar af Eva Rasmussen
I løbet af de første 30 dage af sin regeringstid er det lykkedes Honduras præsident Porfirio Lobo at overbevise store donorer som Verdensbanken, USA og EU om, at forholdene i det mellemamerikanske land er så normaliserede, at den økonomiske bistand kan genoptages. Den blev suspenderet efter statskuppet 28. juni.
I lokale og internationale medier fortæller han, at hans regering respekterer de grundlæggende rettigheder og arbejder for at forsone det honduranske folk.
De svulstige erklæringer står i kontrast til det virkelige liv. Siden Lobo tiltrådte 27. januar er der begået tre politiske mord – senest i onsdags, og menneskerettighedsorganisationer har registreret 254 krænkelser.
De myrdede Vanesa Zepeda, Julio Fúnez og Claudia Larissa Brizuela var alle aktivister i Den Nationale Modstandsfront mod Kuppet. Claudia blev skudt ned for øjnene af sine børn.
Et netværk af menneskerettighedsorganisationer, støttet af Danida, offentliggør hver måned en statistik over myndighedernes overgreb. Den seneste fra i torsdags dækker Porfirio Lobos første 30 dage.
Og den taler ikke udelukkende om mord, men osse om sexuelle overgreb, ulovlige anholdelser, tortur, indbrud, kidnapninger. Derudover har sikkerhedsstyrkerne lavet husundersøgelser 23 steder i hovedstaden, hvor modstandsfronten står stærkt.
150 har måttet flygte ud af landet. 25 har været nødt til at flytte til en anden by og 30 skifter hyppigt opholdssted.
Porfirio Lobo kan ikke siges at være folkevalgt. Han gik af med sejren i et uigennemsigtigt valg, der var ledet af kupregeringen, og der var kun særligt udvalgte valgobservatører udpeget blandt hans politiske venner. De fortalte ikke overraskende, at alt var gået ærligt til.
Da EU for godt en uge siden genoptog bistanden til Honduras sagde den spanske ambassadør på vegne af unionen:
”Jeg ved ikke, om man kan tale om en anerkendelse. Vi er her…vi har genoptaget bistanden, nogen vil kalde et en anerkendelse, jeg vil hellere sige, at vi har normaliseret forholdene.” Men, på det tidspunkt var der osse kun to aktivister, der var blevet myrdet af sikkerhedsstyrkerne.
