U-landsstyrelsen har tiltrådt, at der ydes støtte på 5,9 millioner kr. til at udvikle bæredygtig turisme i Honduras i Mellemamerika. Projektet forvaltes af den danske NGO, Nepenthes, i samarbejde med en lokal partner og løber fra november 2003 til januar 2006.
Projektets formål er at:
– Bidrage til bedre levevilkår for befolkningen i grænseområderne til den såkaldte Caribiske Korridors naturparker gennem udvikling af bæredygtig turisme.
– Udforme en model for økonomisk og miljømæssig bæredygtig turisme for landsbyer i grænseområderne til naturparker.
– Styrke den lokale partner, Red Ecologista Hondrena Para el Dessarollo Sostenibles, rolle og indflydelse som en civilsamfundsorganisation, der arbejder med bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i Honduras.
Miljømæssigt tegner der sig et meget dystert billede i Honduras. Med en årlig befolkningstilvækst på knap 3 procent er presset på naturen og dens ressourcer voldsomt stigende. Landets småbønder praktiserer stadig svedjebrug, og i bjergområder, som udgør knap 80 pct. af arealet, bevirker denne teknik, at jorden drænes for mineraler, og at erosion hvert år nedbryder 5-8 pct. af det samlede areal under dyrkning. Samtidig trues vandforsyningen i alle regioner.
Siden den nuværende honduranske regering tiltrådte i begyndelsen af 2002 har turisme haft høj prioritet som en af de erhvervssektorer, der skal medvirke til at reaktivere den stagnerede økonomi. Det fremgår bl.a. af det nationale program for bekæmpelse af fattigdom (Poverty Reduction Strategy Paper).
Særligt landets caribiske kyststrækning og baglandets beskyttede naturparker udgør en unik mulighed for udvikling af en turisme, der appellerer til et bredt internationalt publikum. De honduranske myndigheder for turisme påregner en årlig stigning i antallet af turister på ca. 15 pct. Heraf modtager projektområdet en stadig større andel af den samlede turisme.
Verdensbanken har i 2001 ydet et lån på 5 millioner dollars til udbygningen af turisme langs den nordlige kyst. I udviklingen af erhvervet satser regeringen især på at tiltrække udenlandske investorer til store turismeprojekter, men interessen for at opbygge mindre turismevirksomheder er også stor.
Lokal forankring af turisme i grænseområderne til nationalparkerne kan medvirke til, at lokalbefolkningen får et økonomisk incitament til at bevare de beskyttede områder. Projektet er således i overensstemmelse med den nationale udviklingsstrategi, og kan være med til at sikre, at udviklingen af turisme i Honduras ikke alene kommer udenlandske investorer til gavn.
Nepenthes, der er projektoperatør, blev oprettet i 1983 som Regnskovsgruppen Nepenthes af en gruppe biologistuderende på Århus Universitet. Organisationen har de sidste 12 år gennemført projekter i Nicaragua, Costa Rica, Panama og Honduras med støtte fra Danida. Nepenthes havde 2.400 medlemmer i maj 2003.
En kapacitetsundersøgelse af Nepenthes samt 2 forundersøgelser (bl.a. af dette projekt) blev gennemført af Udenrigsministeriet/Danida i første halvdel af 2003. Vurderingen af Nepenthes er generelt positiv. Det anbefales, at organisationen styrker sin projektplanlægning og administration på forskellige områder, f.eks. procedurer for valg af lokale samarbejdspartnere og kvalitetssikring.
En handlingsplan er udarbejdet af Nepenthes med henblik på at gennemføre kapacitetsundersøgelsens anbefalinger. Af planen fremgår, at den fælles og overordnede målsætning for samtlige Nepenthes-projekter et at styrke betingelserne for en bæredygtig forvaltning af skovens naturressourcer.
Nepenthes har efterhånden betydelig erfaring med miljøprojekter i Mellemamerika og i den forbindelse indkomstskabende aktiviteter for lokalbefolkningen. Nepenthes driver desuden et mindre rejsebureau ”Nature Tours” indenfor øko-turisme.
Indtil handlingsplanen er gennemført, bør Nepenthes konsolidere sine aktiviteter på det nuværende niveau med en årlig projektportefølje på ca. 10 mio. kr. Danida vil være i løbende dialog med Nepenthes for at sikre, at handlingsplanen gennemføres. Det foreliggende projekt medfører ikke nogen stigning i det nuværende niveau.
Den lokale partner, Red Ecologista Hondrena Para el Dessarollo Sostenibles (REHDES), blev oprettet i 1994 og godkendt af de lokale myndigheder i 1997. Organisationen er et netværk af 6 miljø- NGOer med i alt ca. 350 medlemmer. REHDES deltager i forvaltningen af nationalparker langs nordlkysten af Honduras og administrerer 23 projekter i 13 beskyttede naturområder i samarbejde med bl.a. statsskovvæsenet.
REHDES’s projektportefølje ligger omkring 4,5 mio. kr. årligt. REHDES og 2 af netværkets NGOer vil deltage i det foreliggende projekt. Projektet vil desuden samarbejde med Sammenslutningen af Kommuner på den Atlantiske Kyst, Mellemamerikanske Biologiske Korridor, turistmyndighederne og skovvæsnet.
Projektet gennemføres i Den Caribiske Korridor i det nordlige kystområde af Honduras, som indgår i den Mellemamerikanske Biologiske Korridor, der er et initiativ til fremme af et sammenhængende skovdække fra Mexico til Panama.
Korridoren består af mange forskelligartede økosystemer, fra våd- og mangroveområder, til højlandsterræn og tågeskov. Kysten består af sandstrande afbrudt af flodudløb i mindre bassiner og laguner. Ud for kysten findes en del af verdens næststørste koralrev, der i sig selv udgør et meget vigtigt og sårbart økologisk system.
Korridoren er delvist beskyttet via 9 naturparker og vildtreservater oprettet ved lov, hvorimellem der flere steder er veje og opdyrket land, som hovedsageligt anvendes til plantagedrift. Den Caribiske Korridors samlede areal er 300.000 hektar, hvoraf de 130.000 er under beskyttende forvaltning. Det anslås, at der bor 800.000 mennesker i korridoren.
Projektet gennemføres i 2 naturparker, Pico Bonito og Cuero y Salado, og 5 landsbyer omkring byen La Ceiba. De 2 beskyttede områder er valgt på grund af deres naturværdier, som har et stort turismepotentiale, og deres strategiske beliggenhed i umiddelbar nærhed af La Ceiba.
La Ceiba er i sig selv et nationalt turistmål og samtidig et vigtigt knudepunkt for turismestrømmen mellem Copan ruinerne og tropeøerne, Las islas de la Bahía, som besøges af mange rygsæksrejsende. Der bor godt 7.000 i de 5 landsbyer.
Projektområdet lider under mange af de samme negative udviklingstræk som resten af Honduras. Der er stor fattigdom i landsbyerne, lavt uddannelsesniveau, manglende indtægtskilder, store miljøproblemer med skovhugst, erosion og fare for vandforsyningen.
Men der er samtidig stor tiltro til, at turisme kan være afgørende for at vende denne udvikling. Den hidtidige turisme i området har dog været mere fokuseret på store projekter, der i mindre grad kommer lokalbefolkningen til gode.
Trods mange års bestræbelser, bl.a. i Mellemamerika, eksisterer der stadig kun få eksempler på, at det er lykkedes at skabe en succesfuld udvikling af en bæredygtig turismesektor. Særligt har det vist sig svært at forankre udviklingsprocesserne lokalt, hvorfor lokalbefolkningens deltagelse ofte har været ringe og uden den ønskede fattigdomsbekæmpende effekt.
Samtidig er de eksisterende eksempler på bæredygtig turisme meget uensartede. Dette skyldes især, at der ikke hersker nogen enighed om, hvornår turisme kan og må karakteriseres som bæredygtig.
Med bæredygtig turisme forstås en lokalt forankret turismeform, der tager hensyn til miljøet. Mere specifikt anvender projektet en definition, der er udarbejdet af Verdensnaturfonden.
Med udgangspunkt i Den Caribiske Korridor er det projektets intention at udvikle en model for bæredygtig turisme. Det betyder, at der på et praktisk lokalt niveau skal skabes et konkret eksempel på bæredygtig turisme, hvor hensynet til såvel lokalbefolkning som miljø indgår som foreskrevet i Verdensnaturfondens definition.
Det skal være klart hvilke garantier for miljø og befolkning, der gives, når man i Den Caribiske Korridor køber turismeprodukter eller serviceydelser, der betegnes som bæredygtige.
En eventuel indførelse af et fælles certifikat for bæredygtig turisme er et langsigtet og ressourcekrævende mål. Det er derfor projektets hensigt, at der i første omgang blandt de institutioner og organisationer, som arbejder med bæredygtig turisme, defineres en fælles strategi for hvilke standarder og retningslinier, turisme bør udvikles efter i Den Caribiske Korridor.
Tyngden i projektet ligger på udviklingen af en model for bæredygtig turisme gennem:
1) udvikling og gennemførelse af planer for anvendelsen af de 2 naturparker,
2) kapacitetsopbygning i de 5 landsbyer og
3) styrkelse af de lokale samarbejdspartnere.
Modellen tænkes afprøvet gennem konkrete aktiviteter, som planlægges gennemført i større omfang i en eventuel fase 2 af projektet.
De 2 beskyttede naturparker er omfattet af forvaltningsplaner, der tillader turisme, men hvor det ikke er specificeret i hvilket omfang eller under hvilke forhold. Der er derfor ingen kontrol med, hvordan, hvor meget og med hvilke konsekvenser naturparkerne bruges i bl.a. turismeøjemed.
Samtidig eksisterer der ingen praktisk administration af de 2 beskyttede områder, ligesom der hverken findes nok overnatningsmuligheder i parkerne eller andre faciliteter. Det bevirker, at besøgstallet forbliver ganske moderat set i forhold til det samlede potentiale, og at parkerne praktisk taget ikke skaber nogen indtægter.
Derfor er projektets første delmål at udvikle og udføre offentlige planer for anvendelsen af naturparkerne som et supplement til de eksisterende forvaltningsplaner. Projektet vil også bidrage med at udvikle parkernes infrastruktur, f.eks. gennem anlæg af stier, hængebroer, besøgscentre og campingområder. Projektet vil desuden holde kurser i administration og vedligehold af parkernes faciliteter for de ansatte.
Det største problem i udviklingen af bæredygtig turisme er ofte lokalbefolkningens manglende deltagelse. Projektet vil derfor medvirke til øget bevidsthed hos de lokale beboere om betydningen af rent miljø bl.a. gennem permanente løsninger på affaldsproblemer.
I hver af de 5 landsbyer vil der blive nedsat turismekomiteer, som kan indgå aftaler med de lokal myndigheder om brugsplaner for naturparkerne. Projektet vil desuden medvirke til at skabe jobs og småvirksomheder for lokalbefolkningen inden for turisme.
I den forbindelse vil projektet udvikle strategier for markedsføring af turisme i naturparkerne bl.a. i form af pjecer samt etablere kontakt til kreditordninger. Det forventes, at minimum 50 personer vil få deres indkomst fra turisme samt at 2 lokale rejsearrangører og 35 småvirksomheder er etableret ved projektets afslutning.
Gennem en kapacitetsopbygning af REHDES samt løbende erfaringsopsamling vil projektet bidrage til udviklingen af strategier for bæredygtig turisme og fortalervirksomhed inden for miljøområdet. I denne forbindelse vil der blive etableret et netværk for offentlige og private aktører inden for bæredygtig turisme.
Indsatsen over for de offentlige myndigheder vil fortrinsvis bestå i fortalervirksomhed for bæredygtig turisme, mens lokale beboere vil have ansvaret for de indkomstskabende aktiviteter. Desuden vil projektet starte arbejdet med en certificering af bæredygtig turisme i Den Caribiske Korridor.
På grund af projektets nytænkende karakter vil Nepenthes gennemføre både en midtvejsevaluering og en afsluttende evaluering med henblik på en eventuel fase 2.
Væsentlige risikoelementer
– De nationale og lokale myndigheder opfylder ikke deres egne politiske målsætninger om en bæredygtig udvikling af Den Caribiske Korridor samt fremme af turisme i projektområdet.
– Den bæredygtige udnyttelse og lokale forvaltning af naturparkerne undergraves af masseturisme kontrolleret af udenlandske investorer.
– Stigende kriminalitet i projektområdet reducerer antallet af turister til området.
– Den planlagte konstruktion af et større hydroelektriske kraftværk i Pico Bonito nationalparken får negativ indflydelse på turismen i projektområdet.
Kilde. Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk
