Honduras: Diplomatisk sejr for Mel Zelaya

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Sent fredag eftermiddag blev eks præsident Mel Zelaya taget i ed som medlem af det mellemamerikanske parlament Parlacen, oplyser den latinamerikanske nyhedskanal Tele Sur lørdag.

Det er en stor diplomatisk sejr for Zelaya, der blev smidt ud af Honduras ved et militært støttet statskup i juni 2009, og et lige så stort diplomatisk nederlag for præsident Porfirio Lobo, der kom til magten efter et tvivlsomt valg i november 2009.

Zelaya har siden Lobo tiltrådte som præsident krævet en plads i Parlacen, hvor tidligere præsidenter er fødte medlemmer. Spørgsmålet var imidlertid, om Zelaya eller kuppræsidenten Roberto Micheletti var den tidligere præsident, der skulle indtage pladsen.

Med godkendelsen af Zelaya som medlem af Parlacen anerkender medlemsstaterne, at den kuppede var landets retmæssige præsident, indtil Lobo tog over.

Medlemmer af Parlacen har diplomatisk immunitet. I princippet betyder det, at Mel Zelaya, der lever i eksil i Den Dominikanske Republik, uden at risikere at blive retsforfulgt kunne vende tilbage til Honduras, hvor han er anklaget for korruption.

På et presssemøde efter edsaflæggelsen kommenterede Mel Zelaya: ”Ingen kan flygte fra retsvæsenet, men i Honduras er der ikke noget retsvæsen.” Han tilføjede, at han ikke har noget at skjule, samt at han hele tiden har været åben over for enhver efterforskning af hans økonomiske forhold, oplyser den honduranske nyhedstjeneste Vos el Soberano lørdag.

Det regeringstro honduranske dagblad La Prensa oplyser lørdag, at arrestordren mod Mel Zelaya opretholdes.