Kommentar af Eva Rasmussen
”I Honduras er alt som det plejer at være. Befrieren Francisco Morazán sidder stadig på sin jernhest. Det regner i Tegucigalpa. Modstandsfronten mod kuppet er på gaden. Zelaya har i over en måned været lukket inde i den brasilianske ambassade, og Micheletti har i mere end fire måneder betragtet præsidentpaladsen som sin bolig. Alt er som det plejer at være.”
Sådan beskriver den spaske nyhedstjeneste El Mundo.es stemningen i Honduras, efter at kuppræsidenten Roberto Micheletti kort før midnat natten til fredag meddelte, at han havde dannet en samlings- og forsoningsregering i overensstemmelse med Tegucigalpa-San José aftalen.
Kun en uge før jublede nationale og udenlandske medier over, at USAs udsending, viceudenrigsminister Thomas Shannon, havde fået banket en forsoningsaftale mellem kupregeringen og den kuppede præsident Mel Zelaya på plads. De fleste medier (dog ikke u-landsnyt.dk) anså det for givet, at aftalen ville føre til Zelayas snarlige indsættelse.
Det er imidlertid ikke det, der står i aftalen. Den slår fast, at det er Kongressen, der efter at have spurgt Højesteret, bestemmer om Zelaya skal genindsættes. Det bruger Kongressen til at trække tiden. Finder hele tiden på nye instanser, der skal høres. Det kunne godt se ud som om, at strategien er, at Kongressen først stemmer om Zelayas eventuelle indsættelse efter valget 29. november.
Foroningsaftalen nævner ikke en deadline for afstemningen i Kongressen, men Zelaya selv og hans tilhængere, har krævet, at den skulle finde sted, inden dannelsen af en national samlings- og forsoningsregering.
Sådan blev det ikke. Roberto Micheletti lavede torsdag et kup i kuppet, da han uden at rådføre sig Kongressen eller Højesteret dannede den samlingsregering, som ifgl. forsoningsaftalen skulle være klar senest ved midnat natten mellem torsdag og fredag.
Forsoningsaftalen siger intet om, hvem der skal danne og stå i spidsen for den nye regering. Ikke desto mindre bad Micheletti tordag de facto regeringens ministre om at træde tilbage for at give plads til samlingsregeringen.
På forhånd havde han bedt alle partier, en del af civilsamfundet samt Zelaya om at indsende en liste med 10 navne, som han kunne vælge blandt. Zelaya nægtede imidlertid at være aktør i det spil.
Imens var der store demonstrationer. Modstandsfronten kræver Zelayas øjeblikkelige genindsættelse samt indkaldelse til en grundlovsgivende forsamling. Derudover nægter fronten at anerkende valget, og der er stor sandsynlighed for, at to af de seks kandidater til præsidentposten trækker sig. Det er den uafhængige Carlos Reyes og repræsentanen for det venstreorienterede Demokratisk Samling César Ham.
OASs generalsekretær José Miguel Insulza har ved flere lejligheder – senest da forsoningsaftalen blev underskrevet for en uge siden – krævet Zelayas genindsættelse. Det kan derfor undre, at OAS torsdag, før det blev klart, om kupregeringen havde viljen til at indkalde Kongresen, meddelte, at organisationen sender valgobservatører. Umiddelbart efter kuppet blev Honduras suspenderet af OAS, hvilket ikke gør beslutningen mindre mærkelig.
Osse Japan og Holland vil sende observatører. Danmark har fra krisens start fulgt EUs linje, men EU er endnu ikke kommet med en udmelding om en evt. valgobservation.
Michelettis kup i kuppet betyder, at polariseringen af det mellemamerikanske land forværres. Dertil kommer, at det skrøbelige demokrati kommer under endnu hårdere pres, når valget af præsident, parlament, borgmestre og byrådsmedelemmer af mange –først på valgdagen ved vi, hvor mange – bliver ansat for illegitimt.
