SAN PEDRO SULA, 28. November 2008: Når USAs økonomi skranter, går det ud over tekstilarbejderne, blandt andet i Honduras. Maquilaerne, landets eksport zone fabrikker, eksporter næsten hele produktionen til USA.
De seneste måneder er afsætningen faldet dramatisk, og formanden for maquilaproducenterne, Daniel Facussé, varsler, at omkring 10 procent af arbejderne vil blive fyret.
Arbejderne i maquilaerne er unge kvinder, der ikke har udsigt til en alternativ indtægtskilde.
Virksomhederne i eksport zonerne ejes ofte af udenlandske investorer. De betaler ikke skat, og de har ret til frit at udføre fortjenesten af Honduras.