Af Thomas Jazrawi
Omstridt producent af palmeolie er mistænkt for alvorlige menneskeretsovergreb i Honduras i Mellemamerika, men blev støttet af Verdensbanken, som nu får kritik af egen klageinstans.
Verdensbankens finansiering af en palmeolieproducent, der mistænkes for at stå bag fordrivelser af småbønder samt tortur og drab i Honduras, bliver nu skarpt kritiseret af Verdensbankens egen klageinstans.
Compliance Advisor Ombudsman (CAO) behandler klager om Verdensbankens udlån til den private sektor, der foregår gennem International Finance Corporation (IFC).
Fredag offentliggjorde vagthunden en længe ventet undersøgelse af IFC’s lån til den kontroversielle honduranske producent af palmeolie, Dinant Corporation.
Konklusionen er meget klar:
”I en sektor og et land, hvor risikoen for konflikt og voldshandlinger om land burde have været kendt af holdet bag, konkluderer CAO, at IFC’s evaluering ikke tog rimelig hensyn til risikoen, og derfor ikke imødekom et af de essentielle krav i forhold til politikken for bæredygtighed”, lyder det.
Læs konklusionernen her: http://www.cao-ombudsman.org/cases/case_detail.aspx?id=188
Adskillelige organisationer, eksperter og politikker har i flere år advaret om den alvorlige konflikt mellem fattige bønder og palmeolieproducenter i Honduras. Særligt Dinant Corporation har været anklaget for medskyld i de alvorlige menneskerettighedsbrud. Mange har derfor ventet i spænding på afgørelsen.
Nu konkluderer vagthunden altså, at IFC ikke tog rimeligt hensyn til de sociale og miljømæssige risici i Honduras. Desuden påtaler CAO, at institutionens definition af bæredygtighed i forhold til projektet var alt for snæver. Endelig var IFC ikke lydhør overfor de mange protester, der kom efter lånet var godkendt og reagerede derfor ikke hurtigt nok, ifølge klageinstansen.
Palmeolie, overgreb og jordtyveri
Dinant Corporation ejer store landarealer i den nordøstlige region Bajo Aguan i Honduras. Her dyrker selskabet palmeolie, der bl. a. anvendes som biobrændstof.
Tidligere var jorden i regionen ejet af småbønder, der dyrkede forskellige frugter og afgrøder, og de anklager de store palmeolieproducenter for at have fordrevet dem fra deres jord.
Derfor har de forsøgt at tage nogle landarealer tilbage. Det har ført til en voldsom konflik, der ifølge en artikel i Information har kostet over 100 mennesker livet de senste 4 år.
Trusler, overgreb og drab rammer aktivister, journalister og sågar en advokat, der havde hjulpet bønderne med juridisk at genvinde retten til nogle jordlodder i regionen.
Læs om mordet på advokaten her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/27-09-12/amnesty-kr-ver-handling-efter-mord-p-advokat-i-hon
Dinant Corporation er det mest kontroversielle af de firmaer, der dyrker palmeolie i Bajo Aguan. Selskabet ejes af den stenrige honduraner Miguel Facussé.
Reporters Without Borders har udnævnt ham til en af pressefrihedens værste fjender, de såkaldte ”Predators of Press Freedom”.
Ifølge organisationen støttede han aktivt kuppet mod den tidligere præsident Manuel Zelaya i 2009. Desuden anklages hans private sikkerhedsstyrker for i samarbejde med honduransk politi og militær at stå bag de alvorlige overgreb.
Læs Reporters Without Borders beskrivelse af Facussé her: http://en.rsf.org/predator-miguel-facusse-barjum,44501.html
Konflikten og kuppet i 2009
Det er meget sandsynligt, at situationen i Bajo Aguan bliver ”business as usual” efter det netop overståede præsidentvalg, som den konservative Juan Orlando Hernandez vandt.
Se notits om valget her: http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/13-12-13/konservativ-pr-sidentkandidat-officielt-udr-bt-som
Det sker 4 år efter, at Manuel Zelaya blev afsat som præsident ved et kup i 2009. Problematikken i Bajo Aguan kan have haft indflydelse på kuppet mod den venstreorienterede præsident.
Zelaya havde besøgt regionen kort inden kuppet og arbejdede på daværende tidspunkt med en plan for landreform i det økonomisk ulige land, skriver Global Post.
Den amerikaske avis beretter desuden, at læk fra Wikileaks har afsløret, at Facussé støttede kuppet. Det var et af rigmandens fly, der transporterede Zelaya ud af landet efter kuppet.
En talsmand har forsøgt at bortforklare det sammenfald ved at anfægte dømmekraften på piloten, der transporterede den kuppede præsident ud af landet.
”Han burde ikke have gjort det”, siger talsmanden ifølge Global Post.
Nu har Verdensbankens egen klageinstans i hvert fald konkluderet, at IFC’s investeringer i Dinant Corporation ikke skulle have fundet sted, men det er tvivlsomt, om det ændrer noget ved den spændte situation i Bajo Aguan.
