“Hotel Rwanda” ikke blodig nok

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Overlevende efter folkemordet i Rwanda i 1994 kritiserer den nye film, “Hotel Rwanda”, for ikke at have fanget den fulde udstrækning af grusomhederne og indeholde historiske ukorrektheder, skriver Berlingske Tidende torsdag.

Mens nogle rwandesere hilser filmen velkommen som en påmindelse om de skønsmæssigt 900.000, der mistede livet under massakrerne, siger andre, at filmen burde vise flere livagtige scener af grusomhederne og bestialiteten i folkedrabet.

– Jeg tror ikke, udenforstående virkelig kan forstå omfanget af folkemordet ved at se filmen. Rædslerne er ufattelige, siger eksempelvis Jacqueline Ruhamyambunga, der mistede næsten 60 familiemedlemmer under de 100 dages nedslagtning.

– Filmen viser ikke voldtægterne, blodet, de tusindvis af opløste lig og de skrækkelige lidelser, som vi, der havde søgt tilflugt på hotellet, var vidne til, føjer hun til.

“Hotel Rwanda”, der er nomineret til 3 Oscars, tager udgangspunkt i et hotel i hovedstaden Kigali, hvis modige direktør skabte et tilflugtssted under folkemordet, hvor ekstreme hutuer dræbte tutsier og moderate hutuer.

Filmen er netop vist på Berlinalen og kommer op i danske biografer i løbet af foråret.