Koalitioner af stater har, ofte sammen med civilsamfundsgrupper og protestbevægelser, i en vis grad indledt en modreaktion mod populister, der fratager borgere deres basale rettigheder.
Det skriver Human Rights Watch (HRW) i sin årsrapport om tilstanden for menneskerettigheder rundt om i verden. For mens der er rigeligt at bekymres om, er der også lyspunkter.
Det er efterhånden en gammel nyhed med de autoritære tendenser, vi ser i verden. Den gode nyhed er, at der nu er øget modstand mod disse tendenser, påpeger Human Rights Watchs direktør, Kenneth Roth.
Den modstand kunne ses i eksempelvis bestræbelserne på at forhindre et blodbad i Idlib i Syrien eller på at komme et skridt nærmere på at stille de ansvarlige for forfølgelserne af rohingya-mindretallet i Myanmar til ansvar.
Andre eksempler er indsatserne for at stoppe den saudisk-ledede alliances bombardementer og blokader af Yemens civile, overtale Joseph Kabila til at acceptere grundlovens bestemmelser om, at der er en begrænsning på hans præsidentperiode i Den Demokratiske Republik Congo, og kravet om en tilbundsgående undersøgelse af drabet på den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi.
”De samme populister, der spreder had og intolerance, giver vind i sejlene til en modstand, der bliver ved at vinde nye slag,” siger Kenneth Roth i forbindelse med præsentationen af årsrapporten.
Terrænet er skiftet
I Malaysia og Maldiverne lykkedes det i løbet af 2018 vælgerne at afsætte deres korrupte politiske ledere ved valgurnerne.
Efter folkeligt pres udskiftede Etiopien en undertrykkende regering med en premierminister, der har taget hul på længe tiltrængte reformer.
Og i Sri Lanka lykkedes det politikere, domstole og offentligheden at afværge et ”forfatningsmæssigt kup”, som den siddende præsident og hans forgænger forsøgte at gennemføre, skriver Human Rights Watch.
Det er særligt EU-landene, der i mange tilfælde rækker ud over egne grænser og viser lederskab på menneskerettighedsområdet, skriver Human Rights Watch.
Det gjorde sig gældende, da Benelux-landene sammen med Canada sikrede, at saudiarabiske bestræbelser på at forhindre en undersøgelse af mulige krigsforbrydelser i Yemen blev afvist.
Danmark er desuden et af de lande, der roses for at have stoppet våbensalg til Saudi-Arabien i kølvandet på Khashoggi-sagen.
Dette pres kan have været med til at få Saudi-Arabien til at indvilge i en våbenhvile i havnebyen Hodeidah i Yemen, der er så vigtig for at få nødhjælp ind til den nødlidende civilbefolkning.
Mange af de modangreb mod ”de stærke mænd”, som verden oplevede i løbet af 2018, udspillede sig inden for FN – også selv om autokratiske ledere forsøgte at svække multilateralismen og de internationale standarder, noterer HRW sig.
FN’s Menneskerettighedsråd for første gang en resolution, der fordømmer den alvorlige undertrykkelse af opposition og kritikere, der foregår i Venezuela under præsident Nicolas Maduro.
Fem latinamerikanske regeringer og Canada opfordrede Den Internationale Straffedomstol, ICC, til at indlede en undersøgelse af forbrydelser i Venezuela, skriver Human Rights Watch som et af mange eksempler i rapporten
”Terrænet for kampen om at beskytte menneskerettighederne er skiftet, og en del mangeårige deltagere er ikke med i kampen eller har endda skiftet side,” siger Kenneth Roth i en pressemeddelelse fra HRW.
”Men effektive koalitioner er dukket op og modsætter sig regeringer, der ikke står til regnskab for deres befolkninger og ikke respekter deres rettigheder.”
Forværring i Kina
Selv om der er masser af lyspunkter, halter det alvorligt i mange lande rundt om i verden, hvor autokrater forsøger at gøre mindretal til fjender for at styrke egen opbakning, skriver HRW.
De menneskelige omkostninger kan være enorme, som man ser det i eksempelvis Venezuela eller i Filippinerne, hvor tusinder er dræbt i den såkaldte ”krig mod narko”.
Et af de værste eksempler på undertrykkelse i verden i dag finder man i Kina, hvor regeringen har sendt omkring en million mennesker fra det uighuriske mindretal og andre muslimske mindretal i såkaldte politiske genopdragelseslejre.
I løbet af det seneste år har Kina øget undertrykkelsen, så det i dag er på det værste niveau siden massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Præsident Xi Jinping har afskaffet begrænsningen på, hvor længe en præsident kan blive siddende. Og under hans ledelse har Kina indført et uhyggeligt overvågningsprogram, der giver borgerne point for deres opførsel. Det er et system, der formentlig vil forhindre blandt andre kritiske journalister i at opnå andet end minuspoint – og dermed vil de være afskåret fra blandt andet at få pas, så de kan rejse ud af landet, eller bare få adgang til stillinger, banklån etc.
Generelt har myndighederne i Kina indskrænket ytringsfrihed og andre grundlæggende rettigheder og er fortsat med at fængsle journalister, forfølge aktivister og stramme censuren på internettet.
Find hele den 674 sider lange årsrapport, der ser på menneskerettighedssituationen i over 100 af verdens lande, hos Human Rights Watch
