I et blogindlæg på Globalnyt den 15. november retter Jørgen Harboe en hård kritik mod mig som generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke (MS). Han er pikeret over at have modtaget et brev med mig som afsender, hvor jeg beder om støtte til vores arbejde for at hindre hjemsendelsen af syrerne.
Jørgen mener at have modtaget et brev om ugen fra mig i år, hvilket kan undre, da jeg ved, at jeg kun har sendt fem breve ud til vores medlemmer og støtter i 2021.
Men uanset tallet rejser Jørgen en vigtig debat om, hvordan vi bedst støtter engagement i internationalt solidaritetsarbejde. For der er ingen tvivl om, at vi har skruet op for vores forsøg på at nå bredt ud til danskere med appeller til handling og støtte i de sidste par år. Og det virker. Omkring 100.000 nye mennesker har engageret sig sammen med os i de sidste to år. Mange har skrevet under på underskriftsindsamling eller deltaget i en aktivitet eller en demonstration sammen med os. Og mange bidrager med større eller mindre beløb, hvilket finansierer vores politiske arbejde i Danmark for klimaretfærdighed og flygtninge og etniske minoriteters rettigheder.
Og det leder mig frem til det mere alvorlige i Jørgen Harboes indlæg. Nemlig, at vi ”reducerer store alvorlige sager til banal og overfladisk rutine.” Jørgen skriver, at han er ”helt enig i Tim Whytes ærinde: At kæmpe for Yaser og andre flygtninges ret til hjælp fra Danmark (…). Spørgsmålet er bare, om Tim Whyte gør det på en rigtig måde.”
Behov for at mobilisere bredt
Jeg har kæmpe respekt for Jørgens arbejde gennem årene for at sikre oplysning, debat og solidaritet i Danmark. Derfor vil jeg gerne give et grundigt svar.
Et af MS’ vigtigste formål er at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet blandt danskerne. Det gør vi blandt andet gennem undervisningstilbud om Verdensmålene, der nåede ud til 5.000 elever sidste år, det mest besøgte site om verdensmålene og et rejseprogram, der før Corona årligt sendte 1.400 unge danskere ud i verden på studieture, arbejdslejre, praktik-, højskole- og voluntør-programmer.
Vi arbejder også helt bevidst med at lave mobiliseringsarbejde, der samler tusindvis af danskere omkring handlinger, der kan ændre konkret politik inden for klima, flygtningepolitik og integration i Danmark.
Hvis Jørgen med “den rigtige måde” mener, at en donation kun har værdi, hvis den udmønter sig i konkrete nødhjælpsindsatser, så må jeg bare sige, at jeg ikke er enig. Det er en ret grov forsimpling af det enorme, politiske arbejde, der ligger bag at skubbe til magthavere, flytte holdninger og ændre politiske praksisser gennem aktivisme, som netop er kernen i MS’ arbejde og det, vi har sagt, at vi samler ind til.
Og lad mig sige det helt klart: Jeg mener at der er behov for, at danske ngo’er bliver meget bedre til at mobilisere bredt i befolkningen. Vi står over for enorme globale kriser – klima, ulighed, flygtninge – der kræver internationalt samarbejde, men vores politik i Danmark i dag er mere nationalistisk og mindre solidarisk, end det har været på noget tidspunkt i de sidste 50 år. Danske ngo’er bliver nødt til at erkende den udfordring og tænke nyt.
Ngo-landskabet var en papirtiger
Jeg husker tydligt mit første møde med danske ngo’ers mobiliseringsarbejde. Jeg var lige vendt hjem fra Nepal, hvor jeg havde været udstationeret som udviklingsarbejder for MS. I Nepal havde jeg været vidne til et historisk mobiliseringsarbejde, hvor titusindvis af gældsslaver og store dele af det nepalesiske civilsamfund havde været på gaden i månedsvis og presset regeringen til et opgør med gældsslaveriet. Jeg var ung – og måske lidt naiv – men jeg vendte hjem til Danmark, med en fornemmelse for hvordan civilsamfundet kan sætte dagsordner og skabe forandringer, når det formår at laver kampagner sammen med borgere.
Jeg vendte hjem til et dansk civilsamfund i krise. Den daværende regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen havde annonceret et værdipolitisk systemskifte i Danmarks internationale solidaritetsarbejde, der indebar, at vi skulle droppe målet om, at Danmark skulle betale en procent af vores bruttonationalindkomst i udviklingsbistand og afvikle Danmarks internationale miljøsamarbejde.
Jeg kan tydeligt huske at gå rundt på gangene inde på MS som ung ansat dengang og spørge, om vi ikke skulle række ud til danskerne og skabe en bred solidaritetsbevægelse, der kunne modsætte sig rundbarberingen af Danmarks internationale engagement. Vi prøvede. Men den klare erkendelse var, at vi ikke havde det folkelige netværk, der skulle til.
Selvom vi støttede hundredevis af stærke folkelige organisationer rundt omkring i verden og havde et stort oplysnings- og skolearbejde i Danmark, var det danske ngo-landskab lidt af en papirtiger, når det kom til stykket. Besparelsen blev gennemført og er stadig rammesættende for det danske internationale engagement i dag. Midt i en global klimakrise og med en erklæret grøn regering, giver vi stadig mindre i klima- og udviklingsbistand, end vi gjorde dengang.
Mit bud er, at det stadigvæk er en udfordring, vi står med i civilsamfundet. Derfor var et mine mål, da jeg selv blev generalsekretær, at vi skulle styrke vores evne til at mobilisere bredt blandt danskere. Er vi i mål med det? Nej, slet ikke. Kan vi gøre det alene? Nej, vi skal have mange med. Kan det blive bedre? Helt sikkert. Men vi har gjort store fremskridt i, hvordan vi når ud til mange og giver dem handlemuligheder.
Mange elementer i politisk kampagnearbejde
Hvis Jørgen har underskrevet underskriftsindsamlingen Stop udvisningerne har han i det seneste halve år fået tilsendt mindst fem forskellige mails om brevværksteder, debatindlæg i pressen, breve til statsminister Mette Frederiksen (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), opfordringer til at prikke til lokale politikere, deltage i demonstrationer og aktioner, som MS har arrangeret/stået bag.
Vi har støttet unge syrere i at fortælle deres historier til debatmøder og demonstrationer rundt omkring i landet. Vi har nået over hundredtusindvis af danskere på sociale medier med historier om de syriske medborgere, der står til at blive sendt tilbage til krigsforbryder. Det er alt sammen led i det politiske kampagnearbejde, som ikke handler om et enkelt tæppe eller et måltid mad, men derimod er konkrete indsatser i en længere politisk kamp, som vi fortsat kæmper, og som vi – netop derfor – samler økonomiske midler ind til at kunne fortsætte.
Så sent som i lørdags var vi bagmænd sammen med andre organisationer til folkelige protester mod hjemsendelsen af syrere i 15 danske byer. Samtidig har vi netop fået flere end 800 lokale politikere til at forpligte sig på at arbejde for en mere human flygtningepolitik i deres kommune. Samtidig har vi sammen med en række andre klimaorganisationer netop fået et endnu højere antal lokalpolitikere til i den kommende valgperiode lokalt at arbejde for en lokal grøn, bæredygtig omstilling. Jeg kunne fortsætte med eksempler, men jeg vil anbefale Jørgen Harboe selv at komme ud og være med nogle af de mange steder, hvor MS samler mennesker til at kæmpe for nødvendige sager.
Private kroner betaler kampagnearbejdet
En vigtig detalje, som Jørgen Harboe går lidt let henover, er at når vi udfører kampagnearbejde i Danmark, så er det noget, som er betalt udelukkende af private medlemmer og støtter. Det er indsatser, som vi ikke kan eller vil bruge vores Danida-støtte til. Der har vi brug for danskernes direkte opbakning. Derfor er vi også helt åbne omkring, at vi beder folk om støtte, så vi blandt andet kan fortsætte vores politiske pres i forhold til for eksempel hjemsendelsen af syrerne.
Mens Jørgen Harboe kritiserer os for, at vi samler penge ind til at lave kampagnearbejde om klima og flygtninges rettigheder i Danmark, bliver vi ofte kritiseret af andre for, at vi bruger offentlige midler til at lave kampagner for. Det gør vi selvfølgelig ikke. Men det betyder også, at hvis vi ikke samlede ind til det, måtte vi helt stoppe vores kampagnearbejde omkring de syriske flygtninge. Og spørgsmålet er, hvordan det ville gavne Yaser og andre flygtninges rettigheder i Danmark?
Vi er dybt afhængige af penge fra almindelige danskere til at gøre det. Og heldigvis er der et stort stigende antal mennesker, der vælger at støtte os. Det er vi evigt taknemmelige for, fordi det er en stor tillidserklæring at donere penge til en organisation.
Tim Whyte er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.
