Mattias Söderberg
Mattias Söderberg (f. 1974) arbejder som klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han har arbejdet med fortalerarbejde i forskellige former siden 2005.
Han er oprindeligt fra Sverige hvor han også har arbejdet i både det svenske Sida (svarer til Danida i Danmark) og Landsrådet for Sveriges Ungdomsorganisationer (svarer til DUF i Danmark).
Klima er en del af Folkekirkens Nødhjælps fortalerarbejde med sult og Mattias har fulgt de internationale klimaforhandlinger siden 2007.
Siden 2012 er han formand for kilmaarbejdet i ACT alliance, Folkekirkens Nødhjælps globale alliance med medlemmer i 140 lande.
Læs hans tidligere blogindlæg på Globalnyt
Følg Mattias Söderberg på Twitter: @Mattias_S
Lad os begynde med en af de virkelig gode nyheder.
Regeringen vil fordoble bidraget til den grønne klimafond til 800 millioner kroner. Det er rigtigt godt nyt. Både fordi det vil betyde, at fonden kan støtte op om vigtige klimaprojekter, som gør en forskel i udviklingslandene, og fordi den fordoblede støtte er et tydeligt og vigtigt politisk budskab.
Fonden blev oprindeligt initieret ved klimatopmødet i København 2009, og tanken var at skabe en fond, hvor ansvaret for at fordele pengene er delt mellem giver og modtagere. Logikken er fra et u-landsperspektiv, at de rige lande har et stort ansvar for klimaforandringerne, men at det er udviklingslandene, der har brug for støtte. Støtten er derfor en form for kompensation, og udviklingslandene mener naturligvis, at de bør have mulighed for at deltage i prioriteringerne af støtten.
Fonden har en vigtig politisk funktion, og når Danmark fordobler bidraget, giver man fra dansk side også støtte til det internationale samarbejde, hvilket vil skabe bedre muligheder for at lave nye aftaler.
Flere slags penge
Og der er flere gode nyheder i regeringens udspil. Bidraget til den grønne fond kommer fra den øremærkede klimastøtte, som Danmark giver til udviklingslande. Regeringen vil nu øge denne støtte, hvilket betyder, at flere klimaprojekter kan initieres. Den klimaspecifikke støtte, som inkluderer den grønne fond, skal øges med 595 millioner kroner, hvilket er en pæn øgning, som skal have ros.
Men – hvad der ikke fremgår af regeringens udspil, er, at den danske klimastøtte til udviklingslandene består af flere slags penge, for nu at bruge den jargon. De rige lande har skrevet under på, at man skal finde 100 milliarder dollar per år til klimastøtte. For at nå dette mål er de rige lande blevet enige om ikke kun at medtælle øremærkede klimapenge, men også at tælle med fra andre budgetter. Dette kan først gøres det efterfølgende år, når man kan se, hvordan pengene er blevet brugt.
Danmarks totale klimastøtte i 2020 vil sandsynligvis øges, efter som andelen af øremærkede penge øges, men det samlede beløb kender vi først i 2021 efter 2020-regnskabet foreligger. Det er derfor for tidligt at sige, hvor meget klimastøtte Danmark vil give i 2020.
Et forhold står dog allerede klart – nemlig at stort set alle klimapenge også bliver talt som udviklingsbistand. Det fremgår af regeringens udspil, og det tæller på minussiden. Klimaforandringerne er menneskeskabte, og rige lande – som Danmark – har et ansvar. Løftet om at give udviklingsbistand, som svarer til 0,7 procent af BNI, dækker ikke klima, og da man begyndte at tale om behovet for klimastøtte, blev man derfor international enig om, at disse penge skal være “nye og additionale” – altså ‘ekstra’. Denne formulering skulle sikre, at flere klimapenge ikke ville betyde færre penge til udvikling og at det aftalte mål på 0,7 procent dermed blev undermineret.
Regeringen siger, at de danske klimapenge er nye, fordi de bliver taget fra den sum, som er kommet med en øget vækst i BNI. Det er dog en uheldig og ærgerlig fortolkning. Danmark har jo allerede lovet, at 0,7 procent af BNI skal gives som udviklingsbistand. At tage af disse penge til klimaindsatsen betyder reelt, at der bliver mindre til demokratiudvikling, uddannelse, sundhed og andre vigtige udviklingstemaer.
Det er meget positivt, at regeringen vil sætte fokus på klima, og at klimastøtten øges. Jeg håber dog, at regeringen vil genoverveje, hvor pengene skal komme fra, så Danmark lever op til sit ansvar og giver den nye klimastøtte, vi som nation har lovet.
Redigeret 7.10.2019 kl. 13.30
