Sculpture of the Heart
Original titel: Peykeri Dil
Instruktør: Shwan Atuf
Iran, 2019
108 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år
Tvangsægteskaber er et alvorligt emne. Den unge, iranske instruktør Shwan Atuf behandler det i filmen ”Sculpture of the heart” med en lidt ujævn humor, hvor ægte komik blander sig med lejlighedsvist overspil og til tider lettere karikerede roller, hvilket alt i alt giver en lidt usikker præstation. Alligevel fik han stående applaus, da hans drama blev vist for første gang i den kurdiske kulturhovedstad, Suleymaniyah, i det nordlige Irak. Måske viser det forskellene i de forskellige publikummers smag, for der blev ikke klappet i Cinemateket, og det er faktisk første gang under den kurdiske filmfestival, at jeg har oplevet, at der ikke er blevet det.
En historie, man på overfladen har hørt før…
En fattig dreng, Halwest, og en rig pige, Kawyar, forelsker sig. De elsker stadig hinanden, uskyldigt og inderligt, da de er blevet en fattig, ung mand, og en rig, ung kvinde. Ud over deres kærlighed er de også bundet sammen af deres familiers 30 års naboskab og Kawyars fars investeringer i byens erhvervsliv. Halwests far døde, da han var barn, og han måtte derfor gå ud af skolen, opgive sin drøm om at blive sanger, og i stedet blive familiens forsørger. Han fik arbejde i sin onkels butik, som Kawyars far ejer.
Selvom Halwest er parat til at gifte sig med Kawyar det øjeblik, det skal være, tør hun ikke lade ham opsøge sin far for at anmode om hendes hånd. Faren og resten af hendes familie er styret af grådighed og ønsket om at bevare familiens ære, og da faren finder ud af, at de to unge ses, lukker han Halwests families forretninger ned og tvinger Kawyar til at gifte sig med sin fætter. Det bliver et kærlighedsløst ægteskab, og imens det går sin glædesløse gang, får Halwest endelig succes som sanger og ender med at blive berømt, men ensom, fordi han stadig elsker Kawyar og ikke kan give sit hjerte til en anden. Men slutningen bliver som forventet.
…men med et kurdisk tvist
Kurdistans smukke landskaber spiller en stor rolle i filmen, fordi Halwest og Kawyar opretholder deres hemmelige – og platoniske – kærlighedsforhold ved at tage ud til forskellige steder i bjergene og være der, sammen. Der er også mange kulturelle aspekter, der skinner igennem i afbildningen af hverdagslivet, lige fra arkitekturen over påklædningen til samtaleformen, ligesom vi får nogle fine portrætter af nogle af de forskellige karakterer. Det gør filmen mere troværdig og helstøbt, og også meget mere farvemættet og visuelt interessant.
Halwest, der i sit virkelige liv også er sanger og også lyder navnet Halwest, synger meget hele filmen igennem, men selvom den er blevet beskrevet som en musikal, har den ikke nogle af de sang- og dansenumre, man normalt ville forvente i en musikal. Det skaber dog et meget mellemøstligt lydtæppe, som bestemt er med til at opretholde stemningen.
Næsten overbevisende
Selvom plottet er velkendt og velafprøvet, og karaktererne er en lille smule overspillede en del af tiden, er det alligevel en film, man kan blive opslugt af. Både, fordi den historie altid virker, og fordi filmen er visuelt appellerende. Selvom man af og til kan komme til at grine af de mere uelegante dele af plottet og karaktererne, er de for det meste overbevisende filmen igennem.
Det er også den første voksenfilm fra filmfestivalen, der ikke på nogen måde handler om krig, og det i sig selv er opløftende. Kurdisk film er mere og kan mere end dokumentarer og dokumentarisk fiktion om væbnede konflikter.
Filmen blev vist på Kurdisk Filmfestival i Cinemateket. Se trailer her