Ved en reception i New York i forbindelse med åbningen af FN’s Generalforsamling blev den danske ambition om et sæde i FN’s Sikkerhedsråd officielt lanceret af Kronprinsesse Mary, udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S). Uofficielt har udenrigsministeriet arbejdet for sagen i årevis.
Der skulle ikke være de store problemer med at få en af de eftertragtede stole ved Sikkerhedsrådets bord i 2025 og 2026. De 10 midlertidige to-årige pladser er fordelt geografisk, og der er to ledige sæder for den periode i gruppen “Vesteuropa og andre.” Og der er præcis to ansøgere til de to stole, nemlig Danmark og Grækenland.
Så hvorfor overhovedet bruge kræfter og penge på at føre kampagne på at få en plads i FN’s Sikkerhedsråd, når den er sikker?
Vejen derhen
For det første, fordi den ikke er helt sikker. Frem til år 2024 kan andre kandidater melde sig. Så Danmark bliver nødt til at at føre en solid kampagne for at vise, at vi mener det alvorligt og dermed afskrække andre fra at melde sig på banen. Det fremgik blandt andet af en konference i fredags, som Aarhus Universitet og FN-forbundet stod for.
Hertil kommer skrækscenariet, der ikke er sandsynligt, men ville være forfærdeligt for det danske omdømme og ikke mindst den danske selvfølelse. Alle valgte, altså midlertidige medlemmer, af Sikkerhedsrådet skal vælges af mindst to tredjedele af FN’s medlemmer. Mindst 129 lande skal stemme på Danmark ved afstemningen i generalforsamlingen. Ikke at kunne samle to tredjedele af de 193 medlemmer – især hvis det ikke er på kampvalg – det er noget, der kun overgår de værste, de lande, der virkelig er i “bad standing” på den internationale scene.
Professor Mats Berdal ved King’s College i London tror ikke på, at det vil ske for Danmark.
“Alle de skandinaviske lande bliver stadig anset for at være nogle, der har hjertet på rette sted,” siger den norske professor og FN-kender.
Så frem til afstemningen i 2024 skal udenrigsministeriets folk og den særlige danske repræsentant, tidligere udenrigsminister og SF-formand, Holger K. Nielsen, rejse verden tynd for at sikre sig helst rigeligt med stemmer. At det blandt andet sker efter noget-for-noget princippet, blev offentligt kendt sidste sommer, da de Forenede Arabiske Emiraters ambassadør bekræftede, at Danmark havde været med til at stemme emiraterne ind i Sikkerhedsrådet, og at emiraterne støtter Danmark.
Noget, professor Martin Marcussen fra Københavns Universitet sidste år vurderede, hang rigtig dårligt sammen med udenrigsminister Jeppe Kofods erklæringer om, alt Danmarks udenrigspolitik skal være værdibaseret ikke interessebaseret.
Brobygger eller værdikriger
Ved lanceringen i september i New York sagde udenrigsministeren, at Danmark ønsker at være brobygger i Sikkerhedsrådet og en stemme for den internationale regelbaserede orden. I den udenrigspolitiske strategi fra januar bliver der brugt udtryk som, at Danmark skal være verdens tillidsmand i FN. Og Danmark har engageret sig på en række områder i hovedkvarteret i New York.
Danmark er i et år med til at lede komitéen, der i årtier har prøvet at finde frem til en mere tidssvarende udgave af selve Sikkerhedsrådet. Danmark har markeret sig med et initiativ til at forbedre FN’s økonomi ved at få landene til at betale, hvad de skal. Vi vil tage ansvar med en snarlig plads i fredsopbygningskommissionen. Vi markerer os med grøn politik og gør i det hele taget, hvad vi kan, for at demonstrere samfundssind i FN.
Men hvordan Danmark vil bruge sit formentligt kommende medlemsskab af Sikkerhedsrådet er meget svært at læse ud fra de tre store udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske rapporter, der er kommet i år.
FN skal tænkes ind i løsningerne
Den Udenrigspolitiske Strategi fra januar, som lægger den nye værdipolitiske kurs, indeholder en del henvisninger til, at Danmark skal tage ansvar i Sikkerhedsrådet og være tillidsmand og styrke FN, men verdensorganisationen er kun få steder, på klimaområdet for eksempel, tænkt ind i løsningerne af de globale udfordringer, som strategien omhandler.
Det er FN til gengæld i hvidbogen om netop FN “Fælles om Fremtiden”, der blev udgivet kort før lanceringen af kandidaturet til Sikkerhedsrådet. Mens den seneste Sikkerhedspolitiske vurdering overhovedet ikke ser en rolle for FN i løsning af de gigantiske problemer, der har sænket sig over Europa.
Igen ser professor Mats Berdal ligheder mellem de skandinaviske lande.
“Det er stadig vigtigt for Norge, Sverige og Danmark at tale pænt om FN. Vi sender også en masse penge til FN og FN-organisationer. Vi har stor vilje til at arbejde gennem organisationen. Men vi har ikke altid gennemtænkt nøje, hvordan vi bedst gør det,” siger han.
Dygtige diplomater er altafgørende for succes
Ifølge Mats Berdal er kvaliteten af de diplomater, der skal varetage Danmarks plads i Sikkerhedsrådet, det mest afgørende for, om Danmark som et lille land kan bidrage positivt til verdens fred og sikkerhed fra en midlertidig plads i Sikkerhedsrådet. For intet vil gå efter planen. Så dygtige diplomater og en vilje og evne til at tage afsæt i den aktuelle situation i en konflikt eller i Sikkerhedsrådet, er det vigtigste, siger han.
Mats Berdal fremhæver holdet på den svenske FN-ambassade som helt enestående under Sveriges seneste periode i Rådet. Han understreger også, at tiden var svær med Donald Trump i Det Hvide Hus. Men ikke så svær som nu efter Ruslands invasion af Ukraine. Lige nu er Berdals hjemland Norge på plads i Rådet, han har selv været involveret i forberedelserne, og intet er gået efter planen, selv om Norge også har dygtige diplomater.
Som de skandinaviske lande altid gør, satte Norge sig på sin stol med store ambitioner om sin rolle i Sikkerhedsrådet generelt og især om kvinders deltagelse i fredsprocesser, klimafokus og andre mærkesager. Men Rusland invaderede Ukraine, og samarbejdsklimaet i Sikkerhedsrådet faldt fra arktisk kulde til permafrost.
“Siden har Norge arbejdet på at redde stumperne, hvor det kan. Norge har været med til at sikre en forlængelse af FN’s mandat i Afghanistan, man har fået sikret en forlængelse i Sydsudan. Situationen i Syrien er fuldstændigt fastlåst, men Norge er aktivt med til at holde humanitære korridorer åbne. Alt sammen meget vigtigt arbejde og det rette at gøre i denne tid,” vurderer Berdal.
Læs og lyt: FN – fordi det aldrig skal ske igen
