Hvad skal Operation Dagsværk-pengene gå til i 2009?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Operation Dagsværk (OD) har allerede blikket rettet mod næste år.

10. april kan interesserede organisationer komme til informationsmøde på ODs sekretariat i Københavns indre by og høre om, hvad der skal til for at lave et projekt sammen med Operation Dagsværk, fremgår det af en pressemelding tirsdag.

– Operation Dagsværk kan levere en solid oplysningskampagne, der trækker tråde fra projekterne og til Danmark, og motivere eleverne til at samle ind ud fra et oplyst grundlag. Men vi har brug for samarbejdspartnere til at skabe og udføre uddannelsesprojekterne, siger Inger Elisabeth Villadsen fra ODs bestyrelse.

Hun tilføjer, at Operation Dagsværk i sin 22-år lange historie har haft et bredt spektrum af uddannelsesprojekter over hele verden: håndværksuddannelser til udsatte cambodjanske piger, frigørende undervisning blandt tidligere gældslaver i Bolivia, skolebygninger i det krigshærgede Sydsudan og i år lokalt forankret undervisning i Niger i Vestafrika.

Eleverne bestemmer

– Når projektforslagene er indleveret, gennemgår ODs bestyrelse dem for at se, om de lever op til vore projektkrav. Godkendes de her, kommer de med til vores stormøde, hvor eleverne afgør, hvad Operation Dagsværks næste projekt skal være, siger Agnete Meldgaard Hansen.

Hun er projektsekretær for Operation Dagsværk og vil stå for kontakten mellem ansøgere og OD, imens ansøgningsfasen står på.

Projektinvitationen kan findes på hjemmesiden www.od.dk

Her kan man også finde krav til projekterne samt info om projektvalgsprocessen. Spørgsmål stilles til projektsekretær Agnete Meldgaard Hansen på [email protected].

Fakta:
– Infomøde for interesserede organisationer torsdag den 10. april, kl. 14 på Operation Dagsværks Sekretariat, Studiestræde 24, 3. tv., 1455 København K.
– Afleveringsfrist for projektforslag er den 1. september 2008.

Operation Dagsværk, tlf. Tlf. 33 11 45 40, mobil 30 27 60 56