Det er mere end 60 år siden, at det officielle Danmark begyndte at give udviklingsbistand til nogle af de lande, som lige var blevet uafhængige. Dengang forestillede man sig, at de fattige lande bare skulle have lidt hjælp, hvorefter de i billedlig forstand ville løfte sig fra startbanen og flyve ind i fremtiden som industrialiserede lande.
Mange steder gik det som bekendt ikke, og udviklingsbistanden er i dag er veletableret post på finansloven.
Men i dag går midlerne langt fra kun til de fattigste i verden. De bliver for eksempel brugt til modtagelse af flygtninge og til at hjælpe Ukraine. I debatten bliver det nogle gange udlagt som, at pengene tages fra verdens fattigste. Men hvorfor er det egentlig, at vi giver udviklingsbistand, og hvem er det de 23 milliarder kroner, som der er på budgettet næste år, skal hjælpe?
Det giver Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, nogle svar på i denne uges episode af Højtryk. Han har i mange år forsket i dansk og internationalt udviklingssamarbejde.
Episoden er en Start her-mulighed for de blandt lytteren, som ikke er hjemmevant i snakken om udviklingsbistand. Men det er også en form for status over Danmarks officielle udviklingssamarbejde anno 2023 – så der er noget at komme efter for alle.
