Kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed lyder noget abstrakt på papiret. I Indien møder vi nogle kvinder, for hvem et WHRAP-projekt synes at have gjort en forskel.
Af Louise Hunderup, Internationale Udviklingsstudier, RUC
I februar 2006 tager min studiekammerat og jeg til Indien for i forbindelse med vores speciale at interviewe repræsentanter fra nogle af de NGOer og Civilsam-fundsorganisationer (CBOer), der er en del af et Sex & Samfund-støttet WHRAP-projekt.
Kastesystemet, korruption og det patriarkalsk kulturelle regelsæt er helt afgørende og gennemtrængende vilkår for den enkelte inders liv – kvinde såvel som mand.
Disse vilkår sætter kun få spørgsmålstegn ved. Vi møder nogle af disse ”få” i Gorakhpur i Nordindien. Gorakhpur er kendt for at være afsæt for rejsende nordpå mod Nepal og som vores tolk beskriver som en by og et område, hvor der er sket meget lidt i forbedringen af kvinders rettigheder.
Mødet med lokale CBOer
Vi er taget til Gorakhpur for at interviewe repræsentanter for nogle af de CBOer, som er en del af WHRAP-projektets indsats på lokalt niveau. Vi mødes hos en af organisationerne, som ledes af en katolsk præst ved navn Father Gibi.
Father, som han kaldes, har inviteret 20 kvinder til at mødes med os. Alle kvinderne er en del af den målgruppe, som WHRAP-projektet søger at oplyse og kapacitetsop-bygge i forhold til seksuel og reproduktiv sundhed.
Vi sidder i en rundkreds på gulvet med et stearinlys tændt i midten. Kvinderne synger en velkomstsang for os. Det første, en kvinde herefter fortæller os, er at hun føler sig meget empowered (styrket) efter den information og kapacitetsopbygning, hun har modtaget i forbindelse med WHRAP-projektet.
Denne følelse af empowerment gør ikke kun en forskel i forhold til kvindernes vi-den om sundhed, men medvirker også til, at de i samlet flok kræver deres ret til bedre sundhedsydelser hos det lokale ”bystyre”. Enkelte af kvinderne har også besøgt Delhi og fået muligheden for at fortælle deres historie til politikere og embedsmænd:
Historier om fejlbehandling udført af kvaksalvere og uddannede læger og historier om hospitaler, som afviser at behandle gravide kvinder med livsfarlige komplikationer. Tidligere troede mange af disse kvinder, at de indsprøjtninger, de fik hos lægen, ville hindre dem i at blive gravide med et drengebarn. Af denne grund afholdt mange sig tidligere fra at gå til lægen.
At kræve sin ret på flere områder
I dag føler kvinderne sig i stand til at tage mange kampe op. Nogle fortæller så-ledes, hvordan de protesterede, da der i deres landsby skulle bygges en skole af så dårligt materiale, at der ville være risiko for, at bygningen styrtede sammen over deres børn. Deres protester resulterede i, at de i dag har en skolebygning af ordentlig kvalitet.
Men ikke alle kampe er lige nemme.
Andre fortæller, hvordan den mad, de skulle få gratis af staten gennem madsubsidier, ofte stjæles af dem, som omdeler den, hvilket medfører, at nogle kvinder aldrig får den portion mad, de har ret til.
Disse kvinder udpeger korruption som et stort problem, som i dette tilfælde medfører, at mange af de kvinder, der bliver gravide er underernærede, hvilket kan føre til komplikationer.
WHRAP kort fortalt
Sex & Samfund har sammen med en regional organisation og 6 græsrodsorganisationer i Bangladesh, Nepal, Indien og Pakistan dannet et ”Partnerskab for Fortalervirksomhed om Kvinders Sundhed og Rettigheder”.
WHRAP (The Womens Health and Rights Advocacy Partnership) opbygger og styrker civilsamfundet til at lave fortalervirksomhed, tale kvinders sag og forsvare deres rettigheder til seksuel og reproduktiv sundhed overfor sundhedspersonale, politikere og andre beslutningstagere.
Kilde: Nyhedsbrev fra Sex og Samfund, maj 2006.
