Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) gav mandag på sit møde i Slovenien med stemmerne 46 for og 11 imod Grønland en kvote til årligt at fange 164 vågehvaler, 19 finhvaler, 10 pukkelhvaler og 2 grønlandshvaler i Vestgrønland samt 12 vågehvaler i Østgrønland i perioden 2015-2018.
Det skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Især fangsten af pukkelhvaler og de enorme grønlandshvaler er omstridt. Mere om Arktis ikoniske bardehval på http://www.natur.gl/index.php?id=72
Pukkelhvalerne kommer hvert år op fra tropiske farvande og der er en voksende hvalturisme efter netop disse hvaler i bl.a. Godthåbs-fjorden, som nu kan bringes i fare, medmindre fjorden undtages fra fangst.
Hvalturismen har imidlertid også sine omkostninger – se http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gronlandske-pukkelhvaler-far-andenod-af-turisterne
Danmark havde i juli besøg af et par pukkelhvaler på vejen nord på. De er bardehvaler og må ikke forveksles med kaskelotten, som er en tandhval, der fortrinsvis æder blæksprutter på stor dybde. “Moby Dick” var en enorm kaskelot.
Grønlandshvalen blev bragt til udryddelsens rand af intensiv jagt, ikke mindst fra udenlandske hvalfangere, og den samlede bestand er pænt under halvdelen af forne tiders.
I nogle arktiske farvande er bestanden aldrig kommet sig over jagten, fordi der er så eksemplarer tilbage, at en reproduktion er vanskelig.
To års strid
Grønland har i to år stået uden IWC godkendte kvoter, idet det ikke lykkedes at få IWC’s opbakning til landsstyrets kvoteønske i 2012.
Udenrigsministeriet i København og Grønlands landsstyre har i fællesskab gennemført omfattende internationale konsultationer for at opnå en løsning, som både Grønland og IWC kunne acceptere.
Kvoterne tildeles Grønland som oprindeligt folk for at dække et såkaldt subsistensbehov og er accepteret af IWC’s videnskabelige komite som biologisk bæredygtige.
Samtidig vedtog IWC som led i beslutningen et forslag fra EU, der skal styrke IWC’s forvaltning af oprindelige folks fangst – se også http://iwc.int/home
Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) siger:
”Jeg er meget glad for, at det sammen med Grønlands landsstyre er lykkedes at sikre storhvalskvoter til Grønland på det niveau, som landsstyret har ønsket, vel at mærke på et bæredygtigt grundlag ud fra de videnskabelige anbefalinger.”
Kvoterne vil give Grønlands fangersamfund sikkerhed for fangsten de næste fire år, og samtidig har IWC besluttet at styrke sin forvaltning af oprindelige folks fangst.
Dette styrker ifølge Martin Lidegaard IWC:
“Danmark vil også fremover arbejde aktivt for at styrke IWC som den centrale globale organisation til beskyttelse og forvaltning af verdens hvaler.”
Formand for Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre) Aleqa Hammond siger:
”Det er et godt resultat, som anerkender det store arbejde som Danmark og Grønland sammen har lagt i denne sag. Vores resultat i IWC viser, hvor meget Danmark og Grønland kan opnå, når vi står sammen”.
“Hvalfangsten har stor økonomisk og kulturel betydning for Grønland, og det er vigtigt, at der nu er sikret forståelse for dette i IWC. Jeg er glad for, at vi med Danmarks støtte er nået så langt med at forklare vores interesser.”
