Med det spørgsmål sætter en ny rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid fokus på, at sult kan bekæmpes – hvis verden vil! I en lille gruppe udviklingslande har det vist sig, at kombinationen af vilje – og regulær lovgivning om fødevaresikkerhed virker.
Fredag den 16. oktober er Verdens fødevaredag – World Food Day – dagen bruges til at markere, at over en milliard mennesker går sultne i seng hver aften. En sjettedel af klodens befolkning er undernæret – det bliver kaldt “en pervers rekord og den stille krise”.
På grund af både finansiel krise, fødevarekrise og klimakrise stiger antallet af sultende nærmest hver dag, derfor er der behov for at gribe svøben offensivt an.
Rapporten ”Who’s really fighting hunger” fra Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid viser at i lande, hvor de politiske beslutningstagere har lavet en national handlingsplan for afskaffelse af sult – der virker det!
Brasilien, Malawi og Ghana er alle tre lande, der har indarbejdet fødevaresikkerhed i lovgivningen og opnået imponerende resultater i bekæmpelsen af sult.
* I Brasilien er antallet af fejlernærede børn faldet med 73 procent, og børnedødeligheden sunket med 45 pct.
* Ghana er det eneste land syd for Sahara, som har opfyldt 2015-målet om at halvere antallet af sultende.
* Malawi er et af verdens fattigste lande, men via massiv støtte til småbønder er landbrugsproduktionen tredoblet, og de sultende har fået mad.
– Hvis vi ville, kunne vi afskaffe sult. Der er mad nok til at føde hele verden, men ikke vilje nok til at omfordele ressourcerne, siger forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach og uddyber:
– Sult begynder med ulighed – ulighed mellem rig og fattig, mænd og kvinder, nord og syd. Lederne i Brasilien, Ghana og Malawi har trods deres relativt lave indkomstniveauer besluttet sig for at tage den universelle ret til mad alvorligt. Der er stadig mange problemer i landene, men de har i det mindste formået at nedbringe antallet af sultende og underernærrede, den cadeau skal de have.
Men u-landene kan ikke afskaffe sult alene. Der skal penge og opbakning til fra de rige lande.
Trine Pertou Mach:
– De rige lande har afgivet mange løfter om støtte, men kun få er blevet indfriet. Det skal ske nu. U-landene er ramt uforholdsmæssigt hårdt af fødevarekrise, finanskrise og klimakrise, derfor skal de have mange flere frie midler til at bekæmpe sult – lån duer ikke.
– De rige lande giver bistand med den ene hånd og fører unfair handelspolitik med den anden – dét underminerer u-landenes muligheder for økonomisk vækst. Vi skal sørge for at det internationale handelssystem understøtter udvikling, og ikke bekæmper det. Det går ikke at fodre hunden med sin egen hale.
Rapporten “Who is really fighting hunger” kan downloades her: http://ms.dk/graphics/ms.dk/dokumenter/hungerfreescorecard.pdf
Her kan man se, at også lande som Kina og Vietnam har investeret i småbønder og opnået mindre fattigdom.
Yderligere oplysninger hos:
Liv Elbirk, presseassistent i Mellemfolkeligt Samvirke tlf. 77 31 00 44 eller Maja Andersen, kampagne-koordinator i MS, tlf. 77 31 00 35
