For fire år siden kollapsede 14 huse langs Mekongfloden i Vietnam. Et af dem tilhørte Tran Van Bi og hans familie.
”På det tidspunkt, da jeg hørte lyden af skrig, løb jeg tilbage, blot for at se taget af mit hus synke ned i en stærk strøm. Jeg løb for at finde min kone og mine børn, og derefter, som en fortabt sjæl, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre,” fortæller han i en artikel i The Third Pole.
Tran Van Bi’s familie var heldigvis i sikkerhed, men deres hjem blev sammen med mange andres skyllet væk. Officielle statistikker viser ifølge The Third Pole, at i alt 1.808 huse i Mekongdeltaet er forsvundet ned i vandet på grund af erosion mellem 2018 og 2020.
Årsagen til katastroferne er erosion af flodbredden. Og det skyldes særligt dæmninger på floden og udvinding af sand. I det sidste årti er der givet tilladelse til at udvinde 114 millioner tons sand i Mekongdeltaet, men forskere advarer i det videnskabelige tidsskrift Nature om, at hvis jagten på sand i floddeltaet fortsætter i samme tempo, kan det føre til langt mere erosion og true hele den naturlige stabilitet i Mekongdeltaet.
50 milliarder tons sand om året
Vi bruger 50 milliarder tons sand om året, vurderede en rapport fra FN’s Miljøprogram (UNEP) tidligere i år. Sand er således den ressource, vi bruger mest af, hvis man ser bort fra vand. Det bliver blandt andet brugt til cement, beton, asfalt og glas. Og nej, sand fra Sahara eller andre ørkener er ikke anvendeligt, fordi ørkensand er for blødt og fint til at binde sammen til en masse. Derfor bliver sandet ofte udvundet ved kyster eller floder som ved Mekong.
Og det er ved at blive et stort globalt problem, advarer organisationer som UNEP og IUCN. Udover erosion er udvinding af sand med til at svække kystbeskyttelsen mod storme og orkaner og det kan føre til indtrængen af saltvand i vigtige ferskvandsreservoirer. Dermed kan det være en trussel mod lokales vandforsyning, fødevareproduktion, fiskeri og turismeindustri.
Ifølge IUCN er 75 procent af verdens strande allerede blevet udtyndet. Mange steder sker det illegalt af smuglere, der betegnes som “sandmafiaer”. I Marokko bliver halvdelen af den sand, der tages fra kysterne – omkring 3,5 tons millioner tons årligt – udvundet af illegale smuglere ifølge en UNEP-rapport fra 2019. Flere strande ved Marokkos kyst er derfor også blevet forvandlet fra sandstrande til landskaber af sten og klippe. Også i Afrika bliver strandene decimeret. På Zanzibar er der ifølge officielle kilder fjernet 3 millioner tons sand mellem 2005 og 2015 fra øens strande, skriver Deutche Welle.
10 anbefalinger
I flere lande har der udviklet sig en stærk modstand mod udvinding af sand. Det har ført til drab i nogle lande. I 2018 blev to aktivister eksempelvis dræbt af politiet i en demonstration mod sandudvinding i Gambia. Også i Indien har jagten på sand ført til dødsfald. Et studie af en sydasiatisk civilsamfundsorganisation vurderede tidligere i år, at udvinding af sand har kostet 418 menneskeliv i Indien i perioden fra 2020 til marts 2022. Dødsfaldene sker dels som følge af drukneulykker, og dels som følge af den vold, som minedriften medfører.
I Mekongdeltaet har beboere til tider været ude i deres både for at jage minefartøjer væk. Nogle gange har det ført til vold. Pham Hai Dao, en 65-årig bonde, der lever på øen Son, fortæller til The Third Pole, at han er flyttet fem gange for at undgå erosion. Desuden har han mistet to tredjedele af sit landbrugsareal.
“Folk ønsker ikke at bryde loven, men de er så vrede, at de må jage minefolkene væk. Folk her er ikke bange,” siger han.
UNEP har en række råd til verdens lande for at forebygge de elendigheder, der er forbundet med det høje forbrug af sand. FN-agenturet mener, at sand skal anerkendes som en strategisk ressource. Sandressourcerne skal registreres og overvåges, og de skal udvindes på en bæredygtig måde.
Dertil bør der tænkes i en cirkulær økonomi i sektoren med mere genbrug og genanvendelse.
“For at opnå en bæredygtig udvikling må vi ændre drastisk i måden, vi producerer, bygger og forbruger produkter, infrastruktur og ydelser. Vores sandressourcer er ikke uendelige og vi må bruge dem klogt. Hvis vi kan få styr på, hvordan vi håndterer det mest anvendte solide materiale i verden, kan vi forhindre en krise og bevæge os mod en cirkulær økonomi,” fortæller Pascal Peduzzi, der har været koordinator hos UNEP for den seneste rapport om sand.
At det kan lade sig gøre at bygge med en cirkulær økonomi, er man i færd med at bevise i den irakiske by Mosul. Her samarbejder UNEP med den Internationale Organisation for Migration med støtte fra Japan om et projekt, der skal genanvende bygningsmateriale. Mosul blev besat af den jihadistiske bevægelse IS i 2014. Et par år senere blev den befriet, men store dele af byen lå i ruiner. Nu har organisationerne bygget et genbrugscenter, der skal gøre ruinerne til nye byggematerialer. Samtidigt skaber projektet nye jobs. Initiativet har blandt andet fået ros af den irakiske viceminister for miljø for at vise, hvordan humanitære behov og bæredygtig udvikling kan gå hånd i hånd.
