Hvidvaskloven
Loven om hvidvask og terrorfinansiering er baseret på EU-direktiver og blev vedtaget i 2019.
§ 8 Virksomheder og personer omfattet af denne lov skal have tilstrækkelige skriftlige politikker, forretningsgange og kontroller, som skal omfatte risikostyring, kundekendskabsprocedurer, undersøgelses-, noterings- og underretningspligt, opbevaring af oplysninger, screening af medarbejdere og intern kontrol til effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Politikker, kontroller og forretningsgange skal udarbejdes med udgangspunkt i risikovurderingen foretaget efter § 7 under hensyntagen til virksomhedens størrelse.
Se hele loven på retsinformation.dk
Små og store foreninger, bankerne og deres organisation, politikere og Politiets Efterretningstjeneste, PET. Alle er enige om, at loven, der skal forhindre terrorfinansiering og hvidvask af penge, er en ekstrem stor belastning for både foreninger og banker. Det fremgik også af en konference, bankernes organisation, Finans Danmark, holdt i februar 2021, og hvor mange, mange foreninger klagede deres nød, i håb om at kravene om dokumentation ændres.
Loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme, der normalt kaldes hvidvaskloven, stammer fra 2019 og pålægger pengeinstitutter at have et grundigt kendskab til kunderne. Det er især et problem, når foreninger opretter en konto, for så skal bankerne kræve detaljeret information om alle bestyrelsesmedlemmer, generalforsamlingsreferat, vedtægter med videre og risikerer op til halvandet års fængsel, hvis reglerne ikke er overholdt. Det har fået nogle banker til helt at fravælge foreninger som nye kunder, da de simpelthen tager for meget tid.
Banker, der har foreninger som kunder, kræver mindst 1.000 kroner om året i gebyr for en foreningskonto – nogle væsentlig mere.
Forhindres i at sende statslige midler
For foreningerne er problemerne endnu større og så tidskrævende, at det tager lysten fra det frivillige foreningsarbejde. Både indsamlingsorganisationen ISOBRO, CISU og en lang række sportsforeninger er med i en tværministeriel arbejdsgruppe, der blev nedsat i forbindelse med konferencen i februar for at finde en løsning på problemet. Men løsningen har endnu lange udsigter.
Udover øget bureaukrati, bliver det nærmest umuligt for foreninger, hvis formål er at støtte udenlandske ngo’er, at gøre deres arbejde. Loven tillader nemlig kun under særlige omstændigheder overførsel af penge til andre lande og udenlandske organisationer. Det problem oplever både CISU, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Missionsråd.
Mahad Farah Aden er frivillig i flere foreninger herunder formand for Guryosamo, en humanitær udviklingsorganisation, der støtter projekter i Somalia og Somaliland.
”Tidligere var det nok, at pengene kom fra en anerkendt dansk organisation som Dansk Flygtningehjælp, men nu kræver banken også at få besked om, hvordan pengene er brugt. Men det er ikke bankens ansvar, for det fremgår af den afrapportering og revision, der sker til donorerne,” siger han.
Mahad Farah Aden er selv revisor og yder frivillig hjælp til andre organisationer, der har fået problemer med pengeoverførsler, efter loven blev vedtaget. Han nævner et eksempel, hvor en organisation ville sende projektpenge, som kom fra CISU, men forsendelsen blev stoppet af banken.
”Det endte med, at et bestyrelsesmedlem var tvunget til at hæve over 300.000 kroner i kontanter, bære dem i en taske og overføre dem gennem hawala-systemet. Det er en kæmperisiko, og det er jo ikke den måde, skatteborgernes penge til nødhjælpsorganisationer skal overføres på, og bestemt ikke en måde, jeg kan anbefale. Men i den konkrete situation var det den eneste mulighed,” siger han.
Hawala-systemet er et tillidsbaseret pengeoverførselssystem, der består af en række agenter, der modtager og udbetaler penge. Systemer er især brugt i Mellemøsten og i Afrika, hvor banksektoren ikke er ret stærk.
Mahad Farah Aden mener ikke, at problemet kun skyldes bankerne, selvom han oplever en vis overadministration fra deres side, der er endt med, at nogle foreninger har fået lukket deres konti.
”Jeg har indtryk af, at de store banker har skaffet sig af med nogle foreninger, fordi de synes, de er for tidskrævende,” siger han og håber, der kommer en løsning i samarbejde mellem Finanstilsynet, den finansielle sektor og donorerne, så man sikrer pengeoverførsler – og så man ikke kvæler foreningslivet og de ildsjæle, som prøver at hjælpe folk i nød.
”Selvfølgelig skal vi have en hvidvasklov, der beskytter os. Men den skal ikke være så stor en belastning, at den ødelægger foreningslivet,” siger han.
Globalnyt har talt med flere foreninger, der ikke ønsker at lade sig interviewe om, hvordan de har løst problemerne med pengeoverførsler til blandt andet Syrien.
Kend din kunde
Selv om alle danske foreninger er omfattet af samme lovgivning – uanset om man er en bridgeklub i Herning eller del af den somaliske diaspora – har bankerne mulighed for at differentiere kontrollen med de forskellige foreninger.
I kommissoriet for arbejdsgruppen står der, at bankerne skal overholde kravet om Kundekendskabsprocedurer, men at loven giver bankerne mulighed for, baseret på en risikovurdering, at differentiere, hvor mange oplysninger, de kræver af de enkelte foreninger. Proceduren har fået sin egen forkortelse, KYC – det betyder know your customer, altså kend din kunde.
Fra sit samarbejde med bankerne ved Anders Knudsen, Diaspora Advisor i Dansk Flygtningehjælp, dog, at der tydeligvis ikke er helt præcise regler for, hvad det betyder, at bankerne skal ”kende deres kunder”. Sammen med CISU har han sendt et brev til formanden for den arbejdsgruppe, der i vinter blev nedsat for at løse problemet, for at gøre opmærksom på denne udfordring.
Dansk Flygtningehjælp og CISU, der repræsenterer 270 foreninger, modtager hvert år mange projektansøgninger fra danske foreninger og organisationer, der har til formål at gennemføre projekter i skrøbelige stater og udviklingslande. Alle ansøgninger bliver vurderet og kontrolleret både i Danmark og i modtagerlandet, hvor selve implementeringen også monitoreres, ligesom der i forvejen er masser af kontrol med, at pengene bruges efter hensigten.
Men mange af disse projekter bliver enten totalt blokeret eller betydeligt forsinket, fordi bankerne kun modvilligt åbner foreningskonti. Et af problemerne er, ifølge Anders Knudsen, at bankernes medarbejdere tydeligvis ikke er klar over, hvad disse projekter betyder i modtagerlandet, og det virker ikke, som om de har den nødvendige indsigt i reglerne til at finde løsninger. Samtidig oplever han en overforsigtighed fra bankernes side:
”Jeg synes, bankerne skyder gråspurve med kanoner, fordi de er bange for at blive retsforfulgt. Mig bekendt er det endnu aldrig sket, at foreninger har forsøgt at hvidvaske penge eller kanalisere penge til terrorstøtte gennem bankerne,” siger han og tilføjer, at de, der ikke har reelle hensigter, bruger nogle helt andre måder at overføre penge på.
”Det er meget problematisk, at bankerne inden for de seneste år har fået en position, der gør, at de, på et mangelfuldt grundlag, kan blokere for, at penge bevilget til at genopbygge en skole eller et hospital kan blive overført. Der må findes nogle løsninger, der gør det muligt for mindre foreninger at overføre penge til organisationer i skrøbelige stater,” siger han.
Også små lokale Idrætsforeninger, der ikke sender penge ud af landet, er plaget af loven. Danmarks Idrætsforbund, DIF, får mange henvendelser fra foreninger, der ikke kan forstå, at der skal så meget bureaukrati til, hver gang de skifter formand eller kasserer.
”De siger, at de bruger utroligt lang tid på det, men de bider det i sig af kærlighed til deres forening,” siger Poul Broberg, chef for Public Affairs i DIF. Han er ikke superoptimistisk angående en løsning, men håber, der kommer nogle minimumsregler, som hans medlemmer bedre kan leve med.
Tvinges til samarbejde med myndigheder
Henrik Sonne Petersen fra Dansk Missionsråd sukker dybt, da han hører spørgsmålene. Også hans medlemsorganisationer er plaget af problemer med at overføre penge til kirkelige organisationer, der også laver udviklingsarbejde, i udviklingslande. Han frygter, at problemerne får en politisk slagside, fordi organisationerne tvinges til at indgå i et uønsket samarbejde med lokale myndigheder, når bankerne ikke vil overføre penge til deres lokale samarbejdspartnere.
Henrik Sonne Petersen frygter, at den folkelige opbakning til og frivillige indsats i hjælpearbejde forsvinder:
”Vi falder ind under en lovgivning, der egentlig er rettet mod andre, og den giver os virkelig meget ekstraarbejde og tager pusten fra de små organisationer.”
Non-profit er højrisiko
I sin nationale risikovurdering i april 2020 klassificerede PET nonprofit organisationer som et højrisikoområde i forhold til terrorfinansiering.
En ansat ved PET beskæftiger sig særligt med dette emne og bistår blandt andet større organisationer med at identificere områder, hvor der kan være risiko for at penge videresendes til terrororganisationer. PET sidder også med i den omtalte arbejdsgruppe under Finans Danmark, hvor efterretningstjenesten kommer med faglige input om risikoen for ufrivilligt at være med til at finansiere terror.
Rikke Sand Kirk, der er hvidvaskansvarlig i Arbejdernes Landsbank, der betegner sig selv som en stor foreningsbank, siger, at det tjener et godt formål, at bankerne skal være opmærksomme på at forhindre terrorfinansiering. Men også hun synes, det er et problem, at kontrollen og gebyrerne er så stor en belastning for både banker og foreninger.
”Der er i sektoren spandevis af eksempler på, hvilke problemer, det giver,” siger hun, men ønsker ikke at give detaljer. Hun er dog optimistisk og håber, bankerne i fællesskab med foreningslivet finder en løsning – muligvis digitalt, så foreningernes oplysninger kun skal uploades én gang og kan genbruges af dem, der har adgang til det.
Også Jan Kirkensgaard håber på en snarlig løsning. Han er direktør i Faster Andelskasse, der markerer sig ved at handle etisk forsvarligt, og af den grund er en darling for mange foreninger. Han er ked af, at pengeinstituttet bliver så overbebyrdet af arbejdet med foreningskunder, at der for tiden ikke er ressourcer til at tage imod nye. Efter hvidvasklovens indførelse begyndte banken at tage et gebyr fra foreningskunder.
”For en lille fugleforening eller billardklub med 20 medlemmer er et gebyr på 1.000 kroner utroligt mange penge,” siger Jan Kirkensgaard, og selv om det er i modstrid med reglerne, forstår han godt, hvis nogle foreninger bare opretter kontoen som en privatkonto, selv om det kan give problemer med skattevæsenet.
”Selv om vi kender vores kunder rigtig godt, tager det nemt 1-1½ time om året at lave den dokumentation, loven kræver, og den bliver vi nødt til at få betalt,” siger han.
Kritik af politikere
Jan Kirkensgaard er ked af, at lovgivningen er så rigid og ked af, at han og medarbejderne skal agere politi for de cirka 300 foreninger, der er kunder hos hans bank.
I forvejen er bankerne opmærksomme på usædvanlige transaktioner på kundernes konti.
”Nogle mønstre er nemme at gennemskue, og så har vi pligt til at kontakte myndighederne – men kriminelle og svindlere bliver jo også mere og mere udspekulerede.”
Bankdirektøren understreger, at bankerne skal og kan påtage sig et ansvar for at gøre opmærksom på mistænkelige pengestrømme.
”Men det er politikernes ansvar at lave loven, så den ikke ødelægger Foreningsdanmark,” siger han og kritiserer politikerne for, at de ikke har sørget for at lave lovgivningen, så den er rimelig at forvalte.
”Hvis jeg slækker på KYC-procedurerne, risikerer jeg fængselsstraf, og det tør jeg altså ikke udsætte mig og min familie for. Jeg synes, der er tale om omvendt bevisbyrde, hvis vi skal bevise, at vi ikke ved, at foreninger hvidvasker penge eller sender dem til terrororganisationer,” siger han og tilføjer, at hvis foreninger vil dække over sine sande aktiviteter, er det ikke svært at lave falske vedtægter eller usande generalforsamlingsreferater.
Inden sommerferien
Globalnyt har spurgt den juridiske direktør i Finans Danmark, Kjeld Gosvig-Jensen, der også er formand for arbejdsgruppen, hvornår der kommer en løsning.
”Arbejdsgruppen er i fuld gang med arbejdet, og der er en god stemning. Alle er konstruktive og interesseret i at finde forslag, der kan leveres til politikerne,” siger han.
”Det er arbejdsgruppens mål at aflevere et idékatalog inden sommerferien, og det er bestemt målet, at arbejdet skal gøres lettere, men det er jo ikke op til arbejdsgruppen alene. Vi skal komme med idéerne; politikerne skal finde løsningerne.”
En af de politikere, der sidder med i arbejdsgruppen, er socialdemokraten Orla Hav.
”Jeg kan godt se, at det er et kæmpeproblem, og jeg har drøftet det med Simon. Det er meget komplekst, for vi vil jo alle gerne undgå hvidvask,” siger han.
Simon er erhvervsminister Simon Kollerup, og fra ham lyder en kortfattet besked:
”Erhvervsministeriet oplyser, at der er nedsat en arbejdsgruppe under Finans Danmark med deltagelse af banker, myndigheder og foreninger, som skal se på løsninger, der kan lette byrderne for foreninger på hvidvaskområdet. Arbejdsgruppen skal afrapportere i 2. kvartal af 2021”.
Simon Kollerup har ikke på nuværende tidspunkt yderligere kommentarer til problemet – eller dets løsning.
