Jesper Heldgaard
Jesper Heldgaard (født 1956) er journalist og har arbejdet på Danmarks Radio og Berlingske Tidende.
Efter et par år i Lesotho for Mellemfolkeligt Samvirke blev han freelancejournalist og har i mere end 20 år skrevet om udvikling, globalisering, miljø og klima til en række aviser og magasiner og for organisationer.
Han har tilrettelagt programmer på DR TV samt skrevet og bidraget til bøger om udviklingsbistand, verdenshandel, klima og sundhed. Mest fra Afrika, men også fra Asien og Latinamerika.
Men det er ikke desto mindre, hvad regeringen har gjort med milliard-besparelserne i netop den udenrigs- og sikkerhedspolitiske disciplin, udviklingsbistand, hvor Danmark gennem årtier har opbygget et stærkt og respekteret ’brand’ i et hav af lande.
Elite-centrene – for nu at blive i Team Danmark-terminologien: Udenrigsministeriet, danske ambassader, forskningsmiljøer, danske virksomheder og foreninger, er alle hårdt ramt. Det er ganske enkelt dumt og uintelligent at bombe det fineste og mest effektive redskab i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjskasse tilbage til niveauet fra 1970’erne for så sideløbende at sætte en analyse i gang af, hvordan Danmark bedst opnår den internationale profil og gennemslagskraft, vi netop har tilkæmpet os igennem årtiers vedholdende indsats for verdens fattige.
Ikke at al udviklingsbistand har været lige vellykket – slet ikke. Lad os endelig tage en fordomsfri og åben diskussion om det. Men det er en kendsgerning, at verden har lyttet langt mere til Danmark, end vores beskedne størrelse berettiger til, i vigtige spørgsmål som klima, kvinders rettigheder og menneskerettigheder. Og der er ingen tvivl om, at lille Danmarks stemme er blevet hørt og respekteret, fordi Danmark igennem mange år og i mange lande i både Asien, Afrika og Latinamerika har skabt sig et navn igennem vores vedholdende udviklingssamarbejde.
Besparelser rammer dansk udviklingssamarbejdes adelsmærke
Jamen, det vil vi jo fortsat kunne, når udviklingsbistanden ’blot’ skæres til de 0,7 pct. af vores bruttonationalindkomst, som FN anbefaler som minimum, lyder det fra regeringen. Men det holder ikke. For besparelsen rammer det, der har været dansk udviklingssamarbejdes adelsmærke, den langsigtede, fattigdomsorienterede bistand, ekstra hårdt.
Dels fordi flere penge skal gå til flygtninge, dels fordi politikerne står i kø med ønsket om at satse mere på skrøbelige lande og situationer. Det kan der være god fornuft i, hvis indsatserne koordineres med landene selv og de mange andre donorer, der flokkes om de samme lande.
Men resultatet er, at ’det lange, seje træk’ svækkes, fordi besparelserne især rammer de usexede indsatser for at forebygge konflikter, nød og elendighed i nogle af verdens fattigste og mest upåagtede lande.
Et eksempel på dét er dansk bistand til at opbygge sundhedssystemer i Afrika, der har bidraget til, at de fleste afrikanske lande faktisk formåede at håndtere ebola-epidemien. Et andet er dansk støtte til lokaldemokrati i Nepal, så borgerne sikres indflydelse, selv om lokalrådene har været suspenderet i mere end 10 år.
Opbygget viden er kæmpe aktiv for Danmark
Det er den type af indsatser, der bliver dramatisk færre penge til. Men det er også den slags udviklingssamarbejde, der år efter år har placeret Danmark i verdenstoppen, når donorerne bliver bedømt og sammenlignet. Og det er i kraft af det, Danida har opbygget det brand, der er kendt og respekteret helt ud i landsbyer i Afrika og Asien.
Det er også i kraft af det, at Danmark har opbygget nære relationer og indgående kendskab til partnerne i vore mange samarbejdslande. Ansatte på danske ambassader, i danske virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner mm. har gennem udviklingssamarbejdet opnået et unikt indblik i andre lande og kulturer. De har opbygget en viden, der er et kæmpe-aktiv for Danmark i en mere og mere globaliseret verden.
Danmarks stemme svækkes internationalt
Med nedskæringerne vil danske ambassader i flere udviklingslande lukke. Ambassader med lokalkendskab, der kan hjælpe Danmark og danske virksomheder ind på nye markeder. Der sker fyringsrunder i Udenrigsministeriet, i de folkelige organisationer og blandt andre aktører, der har været med til at sikre, at Danmark fylder og har noget at komme med på den globale scene.
Det er trist. Og det svækker Danmarks stemme internationalt i kampen for en bedre verden med mindre fattigdom, nød, elendighed og ulighed. En verden, hvor det er rettens magt og ikke magtens ret, der råder. I den kamp har Danmark hidtil været en klar og respekteret stemme, ikke mindst fordi vi i kraft af vores stædige satsning på et omfattende udviklingssamarbejde i praksis demonstrerede, at vi kerer os om forholdene i fjerne lande.
De dramatiske nedskæringer sender et helt andet signal, og det vil uvægerligt svække Danmarks stemme. Brug dog den goodwill, Danmark har opbygget gennem udviklingssamarbejdet i stedet for at sætte den overstyr. Det er endnu ikke for sent at gøre det, hvis Team Taksøe har modet til at gøre det, Team Danmark ville have gjort på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område: Anbefale en styrkelse af den disciplin, Danmark står – og fortsat gerne skulle stå – stærkest i, udviklingssamarbejdet.
