KOMMENTAR
Af Peter Kenworthy
Afrika Kontakts Støt Vestsaharas Befrielse-kampagne
I valgkampen hører man ofte regeringens eller oppositionens forslag til nye indenrigspolitiske tiltag.
Hvad man langt sjældnere hører, er hvad partierne har tænkt sig at gøre ved udenrigs-politiske spørgsmål som Nordafrika – herunder den 35 år gamle konflikt i Vestsahara – som ikke synes at have direkte indenrigs-politisk relevans for Danmark.
Vestsahara har siden 1975 været ulovligt besat af Marokko, der til stadighed bryder menneskerettighederne overfor områdets oprindelige befolkning, med tæv, tortur og drab af kritikere af besættelsen.
Ikke mindst under og efter den fredelige opstand i oktober i fjor, som faktisk var den første af de nordafrikanske opstande; før både Tunesien og Egypten.
Ingen stater eller internationale instanser anerkender Marokkos kontrol med Vestsahara som legitim, og det ulovlige i Marokkos besættelse har FNs sikkerhedsråd, FNs Generalforsamling, og den Internationale Domstol, gentagne gange stadsfæstet i rapporter og i over 100 resolutioner.
Altså et soleklart eksempel på en konflikt, hvor enhver regering, der ønsker at udbrede menneskerettighederne, principielt set burde støtte Vestsaharas undertrykte befolkning. Men sandheden er en anden.
– Jeg har tit undret mig over, at ingen danske regeringer har taget initiativer til fordel for Vestsahara, for der er ingen tvivl om, at alle politiske partier har sympati for sagen, og Danmark vil gerne profilere sig på at være de små landes fortaler – foruden, at Danmark jo er en stor støtte af FN, siger journalist Ingrid Pedersen, der har fulgt Vestsahara-konflikten siden slutningen af 1970erne, til Afrika Kontakt.
VK-regeringen siger, at man følger ”FN-sporet”, hvilket vil sige at man støtter FNs og det internationale samfunds krav om en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold.
Desuden stemte Danmark i år imod en forlængelse af EU’s fiskeriaftale med Marokko, der ulovligt tillader europæiske fiskere at fiske ud for det besatte Vestsahara, og udenrigsminister Lene Espersen (K) udtalte i november til Afrika Kontakt, at hun er ”bekymret” for situationen i Vestsahara.
Men ellers har VK-regeringen ikke handlet synderligt aktivt på Vestsahara-spørgsmålet.
Regeringens forlængede arm i Marokko, den Danske Ambassade i Rabat, har desuden flere gange udtalt sig decideret positivt om situationen i det besatte Vestsahara, i et forsøg på at gøde jorden for danske virksomheder i Marokko. Dertil kommer, at danske fiskerfartøjer har fisket ulovligt ud for det besatte Vestsaharas kyster med regeringens forsikringer om, at det skam er lovligt nok.
Men vil en evt. ny S-SF regering så handle anderledes resolut på Vestsahara-spørgsmålet?
I første omgang må man sige, at Vestsahara ikke er specielt højt på dagsordenen blandt oppositionspartierne, selv om den brutalt nedkæmpede opstand i de besatte områder i Vestsahara sidste år var den første i rækken af opstande i Nordafrika, der har haft stor bevågenhed hos såvel regering som opposition herhjemme.
Mest udtalt i sin støtte er Enhedslisten, der til forskel fra S, SF og de Radikale rent faktisk nævner Vestsahara på partiets hjemmeside, herunder at besættelsen af Vestsahara er ulovlig, og at det ”er sørgeligt at Danmark er med til at belønne Marokko for deres fortsatte besættelse”.
Enhedslisten har desuden flere gange inden for de senere år været i kontakt med Vestsaharas befrielsesfront, Polisario, samt skrevet om Vestsahara-konflikten i deres medlemsblad.
Villy Søvndal fra SF, som med stor sandsynlighed vil blive udenrigsminister i en eventuel S-SF regering, har mig bekendt ikke udtalt sig om Vestsahara overhovedet, men mere generelt sagt (1. maj i år), at ”en ny regering vil styrke den internationale solidaritet og værne om menneskerettighederne” – noget som burde inkludere Vestsahara.
Steen Gade har derimod flere gange stillet konkrete spørgsmål om Vestsahara til udenrigsministeren i folketinget. – Og så har Socialistisk Folkeparti altid støttet Polisario, siger Ingrid Pedersen.
Socialdemokraterne har været lidt mere udtalte. Medlem af Europaparlamentet, Ole Christensen, tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft, og Socialdemokraternes nuv. udviklingsordfører Jeppe Kofod, har således kritiseret EU’s fiskeriaftale med Marokko, og at Vestsahara efter 35 år endnu ikke har fået ret til selvbestemmelse.
Men sådanne mere eller mindre gratis udtalelser, når partier er i opposition, har det ofte med at blive ”glemt”, når de selv samme partier kommer i regering, og pludseligt føler sig ”tvunget” til at køre en mere realpolitisk, og mindre idealistisk, dagsorden, samt tage sig af indenrigspolitiske områder.
Under den seneste Socialdemokratisk-ledede regering, Nyrup-regeringen i 1990erne, var Danmarks Vestsahara-politik da heller ikke meget mere sammenhængende eller offensiv end den nuværende regerings.
Man talte godt nok om menneskerettigheder og gav tilsagn om at sende danske fredsbevarende styrker til at understøtte gennemførelsen af en folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold i 1998, som dog aldrig fandt sted.
Men danske virksomheder fik på den anden side uhindret lov til at understøtte Marokkos ulovlige besættelse, og Nyrup-regeringen deltog endda i en EU-salgsmesse i Marokko, der ”førte til flere konkrete danske ordrer i det marokkansk-besatte område (af Vestsahara)”, som cand.mag. i Internationale Studier fra Aarhus Universitet, Søren Friis skriver i en artikel på Kritisk Debat.
Vestsaharas befrielsesfront, Polisario, er klar i sit krav til en mere offensiv politik fra en kommende dansk regering, uanset om den bliver ”rød” eller ”blå”.
– Polisario kræver, at den danske regering, uanset partifarver, handler for at fremskynde afkoloniseringen af Vestsahara. Danmark må gøre mere for at presse Marokko til at stoppe overtrædelserne af menneskerettigheder i det besatte område, samt Marokkos udnyttelse og tyveri af Vestsaharas naturressourcer, siger Polisarios repræsentant i Danmark, Abba Malainin, til Afrika Kontakt.
Ifølge Ingrid Pedersen vil støtte til Polisario og anerkendelse af Vestsaharas eksilregering kunne bekræfte, at de partier, der udgør en kommende regering, mener hvad de siger om at støtte de demokratiske kræfter i Nordafrika.
– Det vil være en stærk markering af, at Danmark støtter de små imod de store, og støtter internationale retfærdighed og lovlighed, og en ny dansk regering bør demonstrere, at den støtter de uafhængighedsbevægelser, der bruger diplomati og forhandling i stedet for vold og terror for at opnå deres mål, anfører hun.
