Hvordan bor og lever man i Tchad?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

CPH:DOX: Living/Building er en fantastisk dokumentarfilm om forskellige måder at bo og leve på i Tchad i Centralafrika. Og om en motorvej tværs gennem ørkenen.

Anmeldelse af Michael Koefoed, U-landsnyt.dk

I Clémence Ancelins dokumentarfilm Living/Building følges de lokale oprindelige beboere nomaders hverdag med kameler og kvæg, en verden præget af ekstrem ro, minimalisme, bæredygtig ressourceudnyttelse, slid, slæb og stabilitet.

Som baggrundstæppe til dette beskrives konstruktionen af en motorvej tværs gennem ørkenen med brug af enorme maskiner, masser af manuel arbejdskraft, ny teknologi, tidspres, stress og forandring, og hvad dette betyder for nomadelivet.

I filmens startscene følger vi en samtale mellem en chauffør fra byen, der er helt tabt i ørkenen, og så en nomade, født og opvokset i området – han kender hvert træ og busk overalt.

Det er noget monumentalt over filmen med de meget stærke og autentiske billeder af den oprindelige og uforstyrrede nomadekultur midt i noget af den mest barske natur på kloden, hvor temperaturen nemt når 50 grader, solen bager 12 timer daglig og der er støv overalt – døgnet rundt; det er som at være der selv.

Det er imponerende at se, hvorledes livet opretholdes så tæt på naturen som overhovedet muligt, midt i sand og støv.

Antropologisk analytisk professionalisme

Filmen præsenterer flot lokalsamfundets selvtilstrækkelighed og mangel på stræben efter udvikling.

F.eks. slutscenen, hvor en nomadekvinde, der maler korn med en sten på en klippe fyldt med fordybninger efter mange generationers slid, siger: ”Nabolandsbyen har fået en maskindrevet mølle, det vil vi også gerne have, for dette her er meget sejt for klipperne”.

Vi følger børnenes leg og hverdagens sysler med at skaffe vand og brænde, madlavning, bygning og vedligehold af boliger og hegn samt håndværk som kurvefletning.

Filmen er optaget med antropologisk analytisk professionalisme med en flot blanding af rolige panoramabilleder, mange scener med begge de to beskrevne kulturer fanget knivskarpt og en flot sans for detaljer.

Her mærkes instruktørens kunstneriske kapacitet. Lydsiden består af mange hverdags lyde, naturlige præsentationer af hverdags-skæbner med udtalelser fra hjertet. Der er ikke skygge af vurdering eller idealisme i fremstillingen – det er klinisk rent.

For folk som anmelderen, der har oplevet og boet i ørkenen, var filmen som et déjà vue, et gensyn med en gammel flamme – de to timer fløj af sted. For mange, der aldrig selv har følt og oplevet ørkenen, kan filmen nok virke lidt lang, måske en svaghed, men også en styrke, idet publikums fantasi og associationer pirres af filmens rolige tempo.

Om Clémence Ancelin

Filmen Living/Building er Clémence Ancelins første biograf film. Hun læste filmteknik fra University of Paris og er kandidat uddannet i både videokunst og filmteknik fra School of Arts i Dijon i 2004.

Under og efter sine studier arbejdede hun med sang, videoteknik og arbejdede som filmoperatør på festivaller. Hun var en del af eksperimentalteateret ”Gongle” (www.gongle.fr) og har siden 2008 været en del af det meget kreative kunstner-kollektiv iconotexte (www.iconotexte.fr).

Clémence optog selv i 2010 70 timers råfilm med lyd i en del af Sahara i Tchad. Efter hjemkomst til Frankrig mødte hun Fin Avril i det kreative film miljø omkring Paris (Périphérie Centre for Cinematographic Creation in Montreuil. Fin Avril, et filmstudie kendt for arbej-der med video, eksperimental film og visuel kunst, klippede og redigerede de mange filmruller til et to timers kunstværk,

Filmen har vundet franske priser: ”Prix du Patrimoine de l’Immatériel” og ”Mention spécia-le du Prix des Bibliothèques” og blev vist på den 62 Internationale Berlinale 2012 (filmfesti-val i Berlin i februar 2012).

Jeg mødte instruktøren efter filmen og spurgte hende om, hvordan ideen til filmen var opstået. Hun svarede ganske enkelt, at hun havde besøgt sin kæreste i Tchad, var blevet meget betaget af nomadekulturen og naturen, og var vendt tilbage med kameraet.

Læs mere om filmen på http://www.cphdox.dk/d/film.lasso?e=&ser=1763 og om Clémence Ancelin på https://www.festivalscope.com/director/ancelin-cl-mence