I kampen mod klimaforandringerne bliver klimatilpasning og de problemer, som det medfører, stadigt vigtigere. Store mængder af ressourcer, både offentlige og private, bliver investeret i at øge kapaciteten for tilpasning, styrke vores modstandsdygtighed og reducere vores sårbarhed.
Men hvordan går det så rent faktisk?
Er vi ved at lykkedes med at gøre vores samfund og økonomier mindre sårbare og mere modstandsdygtige over for klimaforandringerne?
Og får vi mest mulig ’tilpasning’ eller ‘modstandsdygtighed’ ud af vores investeringer?
Disse spørgsmål er blevet vigtigere og vigtigere de seneste år, hvilket afspejler det stigende antal midler, der investeres. Men svarene er indtil videre forblevet ukendte på grund af manglen på en universelt accepteret definition af, hvad der tæller som klimatilpasning.
For at støtte og udbrede globale drøftelser om disse vigtige spørgsmål har UNEP DTU Partnership dedikeret en ny udgave af partnerskabets Perspectives serie til at undersøge metoden bag undersøgelser af klimatilpasning.
Udgivelsen kan downloades her: Adaptation metrics: Perspectives on measuring, aggregating and comparing adaptation results
Unikke perspektiver på begreber og metode
Spørgsmålet om, hvordan man etablerer meningsfulde beregninger af klimatilpasning, rykker højere og højere op på både de politiske og akademiske dagsordener. Samtidig er der en stigende anerkendelse af behovet for at prioritere den begrænsede finansiering til de mest sårbare lande og befolkningsgrupper på den mest omkostningseffektive måde.
Den nye udgave af UNEP DTU Partnerships ‘Perspectives’ samler viden og unikke perspektiver fra en lang række globale eksperter.
Udgivelsens hovedinteresse er, hvordan man kan måle og spore fremskridt i forhold til klimatilpasning, både når man ser på resultater og processer. Det handler kort sagt om måleenheder og indikatorer som kan bruges til at måle, aggregere og sammenligne tilpasningsresultater.
Ud over deres individuelle perspektiver giver artiklerne og eksperterne et interessant udsnit af, hvordan måleenheder defineres og anvendes.
Kontekst er nøglen: fra lokal til global
Eksperterne fremhæver, at formålet med måling af tilpasning og dermed hvad vi måler, er stærkt kontekstafhængig.
Spørgsmålet om, hvad der udgør meningsfuld klimatilpasning, vil således resultere i meget forskellige svar afhængigt af om du spørger en sårbar landmand i Afrika, en chef for en tilpasningsfond eller en forhandler fra FN’s Klimakonvention.
Håbet er, at denne udgivelse vil kunne være til gavn for alle, der er involveret i spørgsmålet om gennemsigtighed og mål for tilpasning lige fra internationale eksperter og UNFCCC forhandlere, over nationale ministerier og tekniske eksperter til interessenter, der arbejder med klimaet i lokalsamfundene.
