Det er lidt af et mysterie.
Store olieproducenter bliver ved med at levere olie i stride strømme til markedet, selvom priserne fortsætter med at styrtdykke.
En simpel kalkule med baggrund i forholdet mellem udbud og efterspørgsel ville tilsige, at mindre olie på markedet vil betyde højere priser.
Det vil naturligvis gøre, at oliepriserne og indtjeningen stiger i olieproducerende nationer, hvoraf mange har gjort økonomien dybt afhængig af oliesalg.
Men det sker ikke, og det undrer iagtagere.
Ben Walsh, erhvervsreporter på Huffington Post, har et bud.
To teorier – og en ny
Der er to teorier om olielandenes ageren, skriver han.
Den første er, at sammenslutningen af olieproducerende lande, OPEC, simpelthen har mindre kontrol over markedet end tidligere takket være nye metoder som skifergasudvinding.
En anden mulighed er, at OPEC-landene ønsker at udkonkurrere skifergassen med det lave prisniveau.
James Rowe, professor ved University of Victoria, har fremsat en anden hypotese.
Den går i al sin enkelhed ud på, at olielandene oversvømmer markedet med olie, fordi de ved, at den klimaskadelige ressource snart vil være værdiløs.
Derfor skal der handles nu, for olien vil fortsætte sit prisfald til den rammer bunden.
Brister “kulstofsboblen”?
Hypotesen bygger på to sammenhængende idéer: Den ene handler om en “kulstofsboble”, den anden om “stranded assets” – investeringer, der pludseligt mister deres værdi.
Universiteter, pensionsselskaber og andre pengetanke er så småt begyndt at fjerne – eller diskutere at fjerne – deres investeringer i klimaskadelige energiformer som olie.
Desuden stiger produktion af vedvarende energi. Verdens ledere har adskillige gange forpligtet sig på at omstille til ren energi, senest med den såkaldte Paris-aftale, der blev indgået ved COP21 i december.
“Kulstofsboblen” kan derfor ifølge teorien komme til at briste i den nærmeste fremtid.
Det gælder med andre ord om at få omsat den “sorte” energi, mens der stadig kan tjenes penge på den.
