NEW YORK: FN’s generalsekretær Antonio Guterres gør det. Altså opfordrer civilsamfundet og også medier, akademikere og først og fremmest de unge til at mobilisere og holde verdens politikere fokuseret på de bæredygtige udviklingsmål og en retfærdig verden.
En gruppe kristne, jødiske og muslimske religiøse ledere taler åbent om at opfordre til folkelige aktioner og civil ulydighed til støtte for klimaet, verdensmålene og børns rettigheder. Forskere fra Australien siger, at de er klar til at gribe til civil ulydighed for at stoppe landets udledning af klimagasser. Og den danske forretningsmand Djaffar Shalchi, som står bag bevægelsen Move Humanity, der vil have verdens superrige til hvert år at betale én procent af deres formuer til verdensmålene, siger til Globalnyt, at det vil kræve en folkelig mobilisering at opnå det.
Forstå FN’s verdensmål på tre minutter
Der sker ikke så meget
Det tyder på en vis mistillid til verdens ledere, der ellers lige har lovet, at de vil gøre mere for at nå verdensmålene i 2030. Alle lande i verden har netop ved FN’s topmøde lovet at gøre mere for at bekæmpe fattigdom, få alle børn i skole, nedbringe uligheden, sikre naturen og klimaet osv. De har bekræftet løftet om, at ingen skal hægtes af udviklingen. Og toppolitikerne har med erklæringen i denne uge også tilsluttet sig de anbefalinger, som en gruppe eksperter har fremlagt.
Læs også: Eksperterne viser en vej til verdensmålene
FN’s har fået langt over 100 konkrete planer om, hvordan verdens lande vil accellerere den bæredygtige udvikling. Der er blevet lovet penge til finansiering af forskellige verdensmål, men indtil videre er det umuligt at sige, om det er nye penge, der bliver tilført, eller nogle der bliver taget fra andre udviklingsaktiviteter. Eller om de lovede penge nogensinde bliver betalt. Under alle omstændigheder går det for langsomt. Alt for langsomt, selv om der er mange, der er engageret i verdensmålene. Politikerne, civilsamfundet og erhvervslivet, forskerverdenen, medierne og alle andre. Men hele omstillingen kræver også at alle er med, selv de allermest dovne. FN har også en guide til, hvordan de dovne kan være med til at redde verden.
Klimabevægelsen dominerer
Her i FN’s hovedkvarter har det gjort stort indtryk, at der på bare halvandet år er vokset en global ung klimabevægelse frem, som ikke bare går på gaden, men bruger de midler, de kan. Den svenske Greta Thunberg og 15 andre unge fra forskellige lande, meddelte for eksempel i mandags, at de lægger sag an mod fem lande, som udleder store mængder klimagasser, for at krænke deres rettigheder.
Samtidigt er der også en vis frygt for, at den stærke mobilisering for klimaet, drukner alle andre områder. Umiddelbart kunne det godt se sådan ud. Mange stats- og regeringschefer havde forladt New York, inden topmødet om verdensmålene sluttede. Og en del af de politiske taler fra generalforsamlingssalens grønne podium, lød fuldstændigt som de plejer, og overdøvede i medierne snakken om bæredygtighed lidt længere nede ad gangen i Formynderskabsrådet.
Professor Kathrine Richardson fra Københavns Universitet siger til Politiken, at hun er bekymret over at klimaet overskygger hele verdensmåls-dagsordenen. Den opgave, der skal løses er meget mere omfattende end bare klima. Løsningerne på blandt andet sult, fattigdom, ulighed, sygdomme, biodiversitet og klima hænger sammen. Professor Katherine Richardson er en af de 15 forskere bag rapporten om verdensmålene.
Miljøminister Lea Wermelin (Soc.) er optimistisk og håber, at det store fokus på klima vil trække andre områder med op. Men understreger også, at politikerne skal gøre deres del.
Jeg ser den mobilisering, der er sket på klimaområdet, som positiv og tror på, at vi kan skabe en tilsvarende grøn bølge for naturen, siger miljøminister Lea Wermelin til Globalnyt i New York.
Foto: Kirsten Larsen.
“Selvfølgelig skal der arbejdes med det. Vi skal hele tiden holde øje med, at vi kommer fremad. Det er en kæmpeopgave. Advarselslamperne blinker for eksempel for biodiversiteten. Men jeg ser den mobilisering, der er sket på klimaområdet, som positiv og tror på, at vi kan skabe en tilsvarende grøn bølge for naturen,” siger miljøministeren, som lige har været ude at spille SDG-fodbold – en fodboldturnering for verdensmålene, da jeg taler med hende.
Man kan ikke tale natur uden at tale landbrug. De internationale rapporter peger på, at den nuværende måde at bedrive landbrug på ikke er bæredygtig.
“Der er interessekonflikter. Vi bliver nødt til at kigge på det strukturelt. Når vi ser på landbrugsstøtten i EU, skal vi se på at finansieringen også understøtter en bæredygtig udvikling, at det man gør for naturen, også giver points. Der er intet, der er nemt. Men jeg tror, det ville være endnu sværere, hvis vi ikke havde de fælles ambitioner i verdensmålene,” siger Lea Wermelin.
Politikerne bliver bange
Selv om der stadigt ikke sker nok for at begrænse klimaforandringerne, så er der mange, der ser tegn på, at presset fra unge og andre på klimaområdet virker. Folkevalgte politikere træffer lettere svære beslutninger, når de er under folkeligt tryk. Og det prøver blandt andre FN’s generalsekretær at udnytte. For at få sat skub på de nødvendige forandringer, der ligger i verdensmålene, men nok også af andre grunde.
“FN har en dagsorden om at blive mere folkelig. Befolkninger i hele verden skal vide, hvorfor vi har FN. Det multilaterale system er under pres. Generalsekretæren vil gerne styrke sit bagland,” siger Helle Gudmandsen, der er chef for unge og uddannelse i Red Barnet.
I New York holder hun særligt øje med viljen til at hjælpe børn og unge, der er fordrevet på grund af konflikt eller naturkatastrofer til skolegang og uddannelse gennem programmet ’Education Cannot Wait’.
Der er her i New York blevet lovet flere penge i kassen til de mest udsatte børn. Men i det nuværende tempo vil der stadig være 220 millioner børn og unge, der ikke er i skole i år 2030. Målet er at alle børn skal i skole til den tid.
En, der jubler over det voksende folkelige pres, er Katja Iversen, direktøren for den store kvindeorganisation Women Deliver. Hun kæmper til dagligt ikke bare for fremskridt, men for tiden også for at forhindre tilbageskridt for især kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder.
“Politikerne bliver bange, det er skønt,” siger hun til Globalnyt.
Civil ulydighed et magtfuldt våben
Stadigt flere herovre taler også om, at befolkningers, og igen især unges, frustrationer over verdens tilstand udvikler sig til flere former for civil ulydighed. Flere af klimaaktivisterne taler åbent om, at det er næste skridt. Den britisk-startede gruppe Extinction Rebellion, der også har en aflægger i Danmark, planlægger for eksempel en uges aktioner i næste måned.
Hvis man vil have resultater, kan det være en metode, viser forskning fra blandt andre Erica Chenowith fra Harvard Universitet i USA. Fredelige civile aktioner er et af de mest effektive instrumenter til at skabe store forandringer, dobbelt så effektive som væbnet oprør. Aktionerne kræver kun deltagelse af omkring 3,5 procent af befolkningen for at resultere i store politiske forandringer.
Globalnyts dækning fra New York bliver støttet af Udenrigsministeriets rejsebevilling.
