I radioen om sex på arabisk

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

To udviklinger i den arabiske verden har fundet sted siden omvæltningerne sidste år – modsatrettede, men parallelt med hinanden og samtidig:

Den ene er islamistisk. Religiøst og socialt dybt konservativ. Det gælder også, når det handler om sex og seksualitet.

Det fremgik af programmet “Arabiske Stemmer” på DRs P1 fredag eftermiddag.

Den anden er liberal og sekulær, frisindet og ofte inspireret af strømninger i Vesten. Og så forholder den sig til sex og seksualitet, og ofte er det på en måde, så det tager sig ud som et spejlbillede eller måske snarere et negativ af den, der er typisk for de islamisk-konservative kræfter.

Og så er der en ny strømning midt imellem, skriver DR online fredag.

Egyptisk TV om sex

Dr Heba Kotb er Egyptens første lægeuddannede sexolog og sex-terapeut. Hun har sit eget ugentlige tv-show på Al-Mehwar, en egyptisk satellit-kanal. Hér giver hun seere, der ringer ind, gode råd og svar uden omsvøb på ofte følsomme spørgsmål om sex og samliv.

F.eks. ringer en ung kvinde ind og klager over, at hendes mand er impotent. Dr. Heba råder hende bl.a. til at gøre mere ud af forspillet og forklarer hende, hvordan hun og hendes mand kan kæle for hinanden, inden de forsøger at have samleje.

Den egyptiske TV-læges show er enormt populært. Det er også dybt kontroversielt. Konservative islamistiske prædikanter har fordømt det og mener, at det vil gøre de mange seere “perverse”.

Heba Kotb har forsvaret sig med, at hendes råd og syn på sex og seksualitet tager udgangspunkt i Islam. Hun henviser bl.a. til passager i Koranen, som forlanger af en mand, at han tilfredsstiller og glæder sin hustru seksuelt.

Islamisterne har også haft svært ved at vinde gehør for deres kritik af sex-terapeuten af en anden grund: hun er islamisk korrekt klædt på og bærer hijab, tørklæde.

Sex og Det Arabiske Forår

Læs videre og genhør udsendelsen på
http://www.dr.dk/P1/Arabiskestemmer/Udsendelser/2012/05/01124508.htm